Spring til indhold

Rikke Marie Madsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rikke Marie Madsen
Personlig information
Fulde navn Rikke Marie Madsen
Født 9. august 1997 (27 år)
Varde, Danmark
Højde 172 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Everton
Nummer 17
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2013-2018 Varde IF
2018-2019 VSK Aarhus 18 (6)
2019–2021 Vålerenga 47 (5)
2022- Madrid CFF 12 (1)
2022– North Carolina Courage 4 (0)
2022–2023Melbourne Victory (leje) 1 (0)
Landshold
2013 Danmark U/16 6 (4)
2013-2014 Danmark U/17 7 (0)
2014-2016 Danmark U/19 14 (0)
2018-2019 Danmark U/23 1 (0)
2019- Danmark 30 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 7. juli 2022.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 7. juli 2022

Rikke Marie Madsen (født 9. august 1997) er en kvindelig dansk fodboldspiller, der spiller for amerikanske North Carolina Courage i National Women's Soccer League og Danmarks kvindefodboldlandshold.[1]

Madsen kom til VSK Aarhus i 2018, hvor hun i sin debutsæson spillede i 18 ligakampe og scorede seks gange. Med klubben vandt hun bronze i 3F Ligaen, hvorefter hun den 26. juni 2019 annoncerede sit skifte til den norske danskerklub Vålerenga.[2]

I hendes første sæson i klubben blev hun ikke benyttet i Vålerengas missede kvalifikationskampe til UEFA Women's Champions League 2020-21, men det lykkedes alligevel at vinde den norske Toppserien i 2020.[3] I hendes anden CL-sæson, 2021/22, scorede hun to gange i det samlede 3–6 nederlag over to kampe til svenske BK Häcken i anden kvalifikationsrunde. Efter to et halvt år i Norge meddelte hun i december 2021 at hun forlod klubben.[4] I januar 2022 skiftede hun så til den spanske topklub Madrid CFF i Primera División.[5] Efter blot en sæson skiftede hun til USA og North Carolina Courage, på en kontrakt frem til slutningen 2023[6]

I april 2013 optrådte hun for første gang for det danske U/16-landshold i to venskabskampe mod Tyskland, hvor hun scorede to mål i hver kamp. I juli 2013 deltog hun også ved den lille træningsturnering for ungdomslandshold Nordic Cup.[1] Hun var desuden også med i august 2013, i to kampe til kvalifikationen for U/17-EM 2014 i England, som landhsoldet dog senere ikke kvalificerede sig til. Efterfølgende nåede hun også at repræsentere U/19-landsholdet 14 gange.[1]

Den 9. november 2018 fik hun debut på U/23-landsholdet mod Finland, hvor hun var i startopstillingen og senere blev udskiftet efter 58 minutter.[7] Derefter blev Madsen så for første gange udtaget af landstræner Lars Søndergaard til en venskabskamp mod Finland i Cypern, hvor hun fik sin officielle A-landsholdsdebut den 21. januar 2019.[8] Dernæst optrådte hun flere gange i kvalifikationen til EM i England 2022 og scorede sit første landskampsmål mod Georgien i 14–0-sejren, den 12. november 2019.[9] Derudover har hun også repræsenterede de røde og hvide farver i VM-kvalifikationen og to gange ved Algarve Cup i Portugal.

I juni 2022 blev hun også udtaget, for første gang, til den endelige trup ved EM i fodbold 2022 i England.[10]

Landsholdsstatistik

[redigér | rediger kildetekst]

Internationale mål

[redigér | rediger kildetekst]
Danmarks scoringer og resulterer ses først.
# Dato Lokation Modstander Scoring Resultat Turnering
1. 12. november 2019 Energi Viborg Arena, Viborg  Georgien 14–0 14–0 EM-kvalifikation 2021
  1. ^ a b c "Rikke Marie Madsen - Landsholdsdatabasen". Dansk Boldspil-Union. Hentet 7. juli 2022.
  2. ^ "Rikke Marie Madsen skifter fra VSK Aarhus til norsk fodbold". kvindesport.dk. 26. juni 2019. Hentet 7. juni 2022.
  3. ^ "Mit fodboldliv i Norge med Rikke Marie Madsen". kvindesport.dk. 9. august 2019. Hentet 7. juni 2022.
  4. ^ "Rikke Madsen: – "Takk for at dere var mitt andre hjem"". vif-damefotball.no. 18. december 2021. Arkiveret fra originalen 8. februar 2022. Hentet 7. juli 2022.
  5. ^ "Dansker skifter til Madrid CFF fra Vålerenga". TV3 Sport. 12. januar 2022. Hentet 7. juli 2022.
  6. ^ "Courage Sign Danish Forward Rikke Madsen". North Carolina Courage. 27. august 2022. Hentet 1. november 2022.
  7. ^ DANMARK - FINLAND 1 - 0
  8. ^ "Med en breezer i hånden blev hun landsholdsspiller: 'Jeg havde aldrig tænkt på landsholdet. Overhovedet'". DR. 12. marts 2020. Hentet 7. juli 2022.
  9. ^ "Perfekt afslutning på 2019 for Kvindelandsholdet. Vandt stort over Georgien". kvindesport.dk. 12. november 2019. Hentet 17. november 2019.
  10. ^ "Her er holdet til EM 2022". DBU. 16. juni 2022. Hentet 16. juni 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]