Spring til indhold

Rasmus Seebach (album)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rasmus Seebach
Studiealbum af Rasmus Seebach
Udgivet28. september 2009
GenrePop
Længde45:42
Spor12
SprogDansk
UdgiverArtPeople
ProducerRasmus Seebach, Nicolai Seebach, Grizzly, Providers
 Professionelle anmeldelser 
Rasmus Seebach-kronologi
Rasmus Seebach
(2009)
Næste
Mer' end kærlighed
(2011) →
Singler fra Rasmus Seebach
  1. "Engel"
    Udsendt: 2009
  2. "Glad igen"
    Udsendt: 2009
  3. "Lidt i fem"
    Udsendt: 2010
  4. "Natteravn"
    Udsendt: 2010

Rasmus Seebach er debutalbummet fra den danske sanger og sangskriver Rasmus Seebach, der udkom den 28. september 2009 på ArtPeople. Albummet lå i top 40 på den danske albumhitliste i 175 uger i træk, heraf 25 uger som nummer ét, hvilket overgår Kim Larsens rekord fra 1983, hvor albummet Midt om natten tilbragte 23 uger på toppen af hitlisten.[3][4] Rekorden blev i september 2017 slået af Ed Sheerans ÷ som tilbragte 26 uger som nummer ét.[5]

Rasmus Seebach blev i oktober 2020 certificeret 13 gange platin af IFPI for 260.000 eksemplarer.[6] Dette gør albummet til det bedst sælgende album siden Aqua og Brødrene Olsen i 2000.[7] Albummet var det næstbedst sælgende album i Danmark i 2009, kun overgået af Michael Jacksons posthume opsamlingsalbum The Collection, samt det bedst sælgende album i 2010.[8][9] I 2011 var albummet det syvende bedst sælgende album.[10]

Albummet har affødt hitsinglerne "Engel", "Glad igen", "Lidt i fem" og "Natteravn". De tre førstenævnte har ligget i top fem på hitlisten, mens alle fire singler har solgt til platin. "Engel" var desuden den fjerde bedst-sælgende single i Danmark i 2009.[11]

Rasmus Seebach blev 7. juli 2010 udgivet af Universal Music i Sverige. Albummet lå på den svenske albumhitliste i 31 uger, og modtog i september 2011 guld for 20.000 solgte eksemplarer.[12] I Norge blev albummet udgivet 2. december 2011 på pladeselskabet Cosmos, i en udgave bestående af 10 sange fra albummet, og tre sange fra efterfølgeren Mer' end kærlighed. Singlen "Natteravn" blev et hit i de to lande, hvor sangen har ligget i top fem på hitlisterne, samt modtaget guld for 20.000 eksemplarer i Sverige.[13][14][15]

Før udgivelsen fortalte Seebach om albummet,

Citat Det bliver en utrolig ærlig plade. Jeg prøver ikke at ramme nogen bestemt genre eller stil, men jeg skriver sange fra mit liv, om ting, der betyder noget for mig. Så jeg håber, at folk synes det er interessant, og at mine sange kan vække nogle følelser i folk, som det åbenbart har været tilfældet med "Engel".[16] Citat

Albummets først single, "Engel" er skrevet af Rasmus og Nicolai Seebach. Sangen var oprindeligt på engelsk, og havde titlen "The Wedding", og handlede om en mand der bliver forladt ved alteret.[17] I første omgang indsendte de demo-sangen til danske pladeselskaber, men fik intet svar, og forsøgte derfor den amerikanske pladeselskabsmand Clive Davis, der ligeledes ikke var interesseret i sangen. Oprindeligt var planen, at sangen skulle synges af en anden kunstner, men Seebach besluttede at synge sangen selv, da det var "den bedste sang, vi har lavet". "The Wedding" blev derfor omskrevet til en dansk tekst, og fik titlen "Engel". Singlen udkom i sommeren 2009 som Rasmus Seebachs debutsingle.[17] Sangens danske tekst er baseret på en ekskæreste der blev set sammen på café med en anden mand, selvom hun var i sommerhus med hendes veninder.[17]

Rasmus Seebach blev stort set forbigået af de danske musikanmeldere, og blev kun anmeldt af Danmarks Radio og musikmagasinet Gaffa. Førstenævntes anmelder, Ole Jakobsen gav albummet tre ud af seks stjerner.[1] Han omtalte lyrikken som "hverdagstekster", og skrev: "De dagbogs-agtige skriblerier fungerer undervejs rigtigt godt. Alene fordi Seebach både er en forbandet god sanger og en snedig rad, når det kommer til opbygning af den gode og enkle melodi." Han kaldte sangene "Engel", "Glad igen" og "Den jeg er" for "fremragende popsange", mens "Under samme sol" blev sammenlignet med Thomas Helmigs "Det er mig der står herude og banker på".[1]

Signe Bønsvig Wehding fra Gaffa gav albummet to ud af seks stjerner, og skrev: "Efter at have forsøgt sig som rapper i G Bach er Rasmus Seebach klar med sit debutalbum som solist. Der er stadig reminiscenser af hiphop – arven fra Rockers by Choice og frem til Nik & Jay fornægter sig ikke. Men oveni det er der tommetykke referencer til folk som Helmig og Christian. Og de lidt for tydelige referencer i musikken gør, at man også lægger for meget mærke til dem i teksterne."[2]

Thomas Søie Hansen fra Berlingske Tidende skrev i 2011 at singlen "Engel" repræsenterer "arnestedet for en helt ny æra i dansk popmusik".[18] Hansen mener albummet har banet vejen for dansksproget popmusik, der er karakteriseret ved "den helt enkle, snart sagt banale popmusik om kærlighed og byture, der i sin lyrik oftest er tale- eller SMS-sprog".[18]

Ifølge Henrik Smith-Sivertsen, som er forsker i populærmusikDet Kongelige Bibliotek, er debutalbummet blevet en kommerciel succes fordi Rasmus Seebach rammer bredt: "Ude i min kolonihave sidder der rigtig mange over 60, der også har købt pladen. De er vilde med referencerne tilbage til dansktoppen og firserpoppen, som der er i hans lyd og ikke mindst tekster. Han er vore dages Thomas Helmig."[19] I forlængelse af dette mener Christian Møller fra Universal Music at den type popmusik Seebach laver rammer hele familien: "Teenagedøtrene hører det på deres værelse, og mødrene hører det i bilen på vej til arbejde, og til koncerterne er det hele familier, der tager af sted sammen. Ligesom man så det dengang med Kim Larsen." Christian Møller mener desuden, "at Rasmus Seebachs debutplade vil gå over i historien ligesom ’Midt om natten’".[19]

# TitelSangskriver(e)Producer(e) Længde
1. "Glad igen"  Rasmus Seebach, Nicolai Seebach, JinksSeebach & Seebach 3:39
2. "Den anden side"  R. Seebach, N. Seebach, JinksSeebach & Seebach 3:28
3. "Engel"  R. Seebach, N. SeebachSeebach & Seebach 4:11
4. "Lidt i fem"  R. Seebach, N. SeebachSeebach & Seebach 3:43
5. "Natten falder på"  R. Seebach, N. Seebach, JinksSeebach & Seebach 4:06
6. "En skygge af dig selv"  R. Seebach, N. Seebach, JinksSeebach & Seebach 3:40
7. "Under samme sol"  R. Seebach, N. Seebach, Vincent Pontare, Sophia SomajoSeebach & Seebach, Grizzly 3:11
8. "Sig jeg skal"  R. Seebach, N. Seebach, Jinks, Wayne HectorSeebach & Seebach 4:15
9. "Til dig"  R. Seebach, N. Seebach, JinksSeebach & Seebach 3:22
10. "Gi' slip"  R. Seebach, N. SeebachSeebach & Seebach 3:27
11. "Den jeg er"  R. SeebachSeebach & Seebach 4:41
12. "Natteravn" (Rasmus Seebach vs. Providers) (bonus spor)R. Seebach, N. Seebach, Jeppe Federspiel, Rasmus StabellSeebach & Seebach, Providers 3:59

Hitlister og certificeringer

[redigér | rediger kildetekst]

Udgivelseshistorik

[redigér | rediger kildetekst]
Land Dato Pladeselskab Katalog nr.
Danmark[16] 28. september 2009 ArtPeople APCD 60230
Sverige[39] 7. juli 2010 Universal Music 00602527445144
Norge[40] 2. december 2011 Cosmos 334 35873
  1. ^ a b c Jakobsen, Ole. "Rasmus Seebach: 'Rasmus Seebach'". dr.dk/Musik. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2009. Hentet 14. maj 2010.
  2. ^ a b Wehding, Signe Bønsvig. "Rasmus Seebach: Rasmus Seebach (Anmeldelse)". Gaffa. Arkiveret fra originalen 5. september 2010. Hentet 14. maj 2010.
  3. ^ Jensen, Lisa Amtoft (7. november 2012). "Seebach sælger 10 x platin for anden gang". Gaffa. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2019. Hentet 9. november 2012.
  4. ^ Treo, Thomas (20. august 2010). "Seebach slår historisk Larsen-rekord". Ekstra Bladet. Hentet 29. august 2010.
  5. ^ "Album Top-40". IFPI Danmark og M&I Service. Hentet 27. september 2017.
  6. ^ a b "RASMUS SEEBACH "RASMUS SEEBACH"". IFPI Danmark. Hentet 26. december 2020.
  7. ^ Eriksen, Jan. "Vild succes: Seebach slår endnu flere rekorder". BT. Hentet 9. november 2012. {{cite web}}: Teksten "date8. november 2012" ignoreret (hjælp)
  8. ^ a b "Album 2009 Top-100". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music Control. Arkiveret fra originalen den 26. september 2010. Hentet 31. januar 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  9. ^ a b "Album 2010 Top-100". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music Control. Arkiveret fra originalen den 19. juli 2011. Hentet 31. januar 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  10. ^ a b "Album Top-100". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music Control. Arkiveret fra originalen den 31. januar 2014. Hentet 31. januar 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  11. ^ "2009's bedst sælgende tracks". Pladebranchen.NU. IFPI Danmark. 8. januar 2010. Hentet 6. august 2011.
  12. ^ a b "Guld Platina Cert 2011". IFPI Svenska Gruppen. Arkiveret fra originalen (PDF) 2. august 2012. Hentet 9. november 2012.
  13. ^ a b c "swedishcharts.com - Discography Rasmus Seebach". Sverigetopplistan. Hung Medien. Hentet 6. august 2011.
  14. ^ a b "norwegiancharts.com - Discography Rasmus Seebach". VG-lista. Hung Medien. Hentet 6. august 2011.
  15. ^ a b "Veckolista Singlar - Vecka 4, 28 januari 2011". Sverigetopplistan. GLF/Nielsen SoundScan. Hentet 6. august 2011.
  16. ^ a b Fogde, John (21. august 2009). "Rasmus Seebach på vej med debut". Gaffa. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2019. Hentet 27. juli 2012.
  17. ^ a b c Hindkjær, Isabella Alonso de Vera (8. november 2015). "Ham, der synger soundtracket til dit liv". Jyllands-Posten. Hentet 9. november 2015.
  18. ^ a b Hansen, Thomas Søie (13. oktober 2011). "Rasmus er rykket nærmere sin far". Berlingske Tidende. Hentet 26. januar 2012.
  19. ^ a b Giese, Ditte (4. juni 2011). "Poppens nye stjerner tør tude ud i musikken". Politiken. Hentet 28. januar 2012.
  20. ^ a b "danishcharts.com - Discography Rasmus Seebach". Hitlisten. Hung Medien. Arkiveret fra originalen 24. marts 2012. Hentet 6. august 2011.
  21. ^ "Album Top-100". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music Control. Arkiveret fra originalen den 31. januar 2014. Hentet 31. januar 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  22. ^ "Album Top-100". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music Control. Arkiveret fra originalen den 31. januar 2014. Hentet 31. januar 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  23. ^ "Album Top-100 2014". Hitlisten. IFPI Danmark & M&I Service. Arkiveret fra originalen 26. maj 2014. Hentet 8. januar 2014.
  24. ^ "Album Top-100 2015". Hitlisten. IFPI Danmark og M&I Service. Arkiveret fra originalen den 6. februar 2016. Hentet 6. februar 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  25. ^ "Album Top-100 2016". Hitlisten. IFPI Danmark og M&I Service. Arkiveret fra originalen den 4. februar 2017. Hentet 4. februar 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  26. ^ "Album Top-100 2017". IFPI Danmark og M&I Service. 2017. Arkiveret fra originalen 11. januar 2018. Hentet 11. januar 2018.
  27. ^ "Album Top-100 2018". IFPI Danmark og M&I Service. 2018. Arkiveret fra originalen 9. februar 2019. Hentet 9. februar 2019.
  28. ^ https://archive.today/20201226163701/http://www.hitlisten.nu/top2019.asp
  29. ^ https://archive.today/20220101231905/http://www.hitlisten.nu/top2020.asp
  30. ^ https://archive.today/20221205182017/http://www.hitlisten.nu/top2021.asp
  31. ^ "ALBUM TOP-100 2022". Hitlisten. IFPI Danmark og M&I Service. Hentet 16. marts 2024.
  32. ^ "ALBUM TOP-100 2023". Hitlisten. IFPI Danmark og M&I Service. Hentet 16. marts 2024.
  33. ^ "Track Top-40". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music Control. 6. november 2009. Hentet 6. august 2011.
  34. ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 14. februar 2014.
  35. ^ "Track Top-40". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music Control. 19. marts 2010. Hentet 6. august 2011.
  36. ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 6. marts 2014.
  37. ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 9. august 2012.
  38. ^ "Certificeringer | ifpi.dk". IFPI Danmark. Hentet 6. august 2011.
  39. ^ "Rasmus Seebach - Rasmus Seebach". Universal Music. Arkiveret fra originalen 19. august 2010. Hentet 6. august 2011.
  40. ^ "iTunes - Music - Rasmus Seebach by Rasmus Seebach". iTunes Store. Apple Inc. Hentet 9. november 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]