Prosper Mérimée
| Prosper Mérimée | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym | L' Auteur du Théâtre de Clara Gazul, Clara Gazul, Joseph Lestrange, Hyacinthe Maglanovich  |
| Født | 28. september 1803 Paris, Frankrig |
| Død | 23. september 1870 (66 år) Cannes, Frankrig |
| Gravsted | cimetière du Grand Jas |
| Far | Léonor Mérimée |
| Mor | Anne Louise Moreau |
| Ægtefælle | Blev aldrig gift |
| Partner | George Sand |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Lycée Henri IV |
| Medlem af | Académie française (1844-1870), Accademia delle Arti del Disegno, Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1843-1870), Société de l'histoire de France, Société des antiquaires de la Morinie |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, tegner, historiker, dramatiker, oversætter, inspecteur général des monuments historiques, forfatter, arkæolog, antropolog, politiker |
| Fagområde | Kreativ og professionel skrivning, malerkunst, politisk aktivisme, antropologi, arkæologi med flere |
| Kendte værker | Homme en Grande Bottes, La Vénus d'Ille, Mateo Falcone, Carmen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Storofficer af Æreslegionen, grand prix des Meilleurs romans du XIXe siècle (1952) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Prosper Mérimée (født 28. september 1803, død 23. september 1870) var en fransk forfatter og historiker. Mérimée er nok mest kendt for den korte roman Carmen, der danner basis for Georges Bizets opera med samme titel. Af andre værker kan nævnes romanen Bartholomæusnatten.
Til fransk oversatte han flere russiske forfattere som Pusjkin, Gogol og Turgenjev.
Han var senator og medlem af Académie française og Æreslegionen.
Udvalgte værker
[redigér | rediger kildetekst]- Matteo Falcone (1829).
- La Vénus d'Ille (1837).
- Colomba (1840).
- Carmen (roman i 3 + 1 dele) (1845).
- Lokis (1869).
- La Chambre bleue (1872).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire |  |