Spring til indhold

Peplos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rekonstruktion ef en 'Peplos Kore'[1]

Peplos eller peplon var et kvindeligt rituelt klædningsstykke i den antikke gudstjeneste.

Stoffet var af fin kvalitet så det kunne falde i rige og tætte folder over underdragten, der kunne være en chiton, og det var overdådigt broderet på borterne. Med den klædtes Pallas Athenes billedstøtte ved panathenæernes fest, Panathenaia[2], og det samme var tilfældet i Troja. Samme peplos tillagdes også Venus.

Senere blev peplos optaget som herskerattribut, peplos imperatorium, og blev navnet for ethvert pragtklædebon.

I en enklere udførelse blev den til daglig brug båret af kvinder som overklædning.

  1. ^ a b Peplos Kore, "Kore" : "... I Nutidens Kunsthistorie bruges Ordet (kore) ofte (i Overensstemmelse med Oldtidens Sprogbrug) som Betegnelse for den græske Kunsts Statuer, der forestiller unge Kvinder, f.Eks. de arkaiske Marmorfigurer, der er fundne paa Akropolis og Karyatiderne i Erechtheion. ..." Salmonsens Konversationsleksikon, bind 14, s. 508 − Se evt. også 'Kore' (engelsk artiekel)
  2. ^ Om panathenæernes fest i Salmonsens konversationsleksikon − Panathenaia (norsk artikel)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]