Pelle Erobreren (film)
Pelle Erobreren | |
---|---|
Overblik | |
Dansk titel | Pelle Erobreren |
Genre | Dramafilm, coming-of-age historie, film baseret på romaner |
Instrueret af | Bille August |
Manuskript af | Per Olov Enquist Bjarne Reuter Bille August |
Baseret på | Pelle Erobreren |
Medvirkende | Pelle Hvenegaard Max von Sydow Erik Paaske |
Fotografering | Jörgen Persson |
Klip | Janus Billeskov Jansen |
Scenografi | Anna Asp |
Musik af | Stefan Nilsson |
Produceret af | Per Holst |
Distributør | Vudu |
Udgivelsesdato | 26. december 1987 |
Censur | Tilladt for børn over 11 år |
Længde | 157 minutter |
Oprindelsesland | Danmark |
Sprog | Dansk svensk |
Nomineringer og priser | |
Oscar for bedste udenlandske film, Svenska Filmkritikerförbundets pris, Guldbagge-prisen for bedste mandlige hovedrolle, Den Gyldne Palme, Guldbaggen for bedste film, Golden Globe Award for bedste udenlandske film, Europæiske Filmpris for bedste unge skuespiller, Bodilprisen for bedste kvindelige birolle, Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle, Bodilprisen for bedste mandlige birolle med flere | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
på danskefilm.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
- For alternative betydninger, se Pelle Erobreren. (Se også artikler, som begynder med Pelle Erobreren)
Pelle Erobreren er en dansk-svensk film fra 1987 instrueret af Bille August. Filmen vandt, som den anden danske film, en Oscar for bedste fremmedsprogede film, og Den Gyldne Palme ved Filmfestivalen i Cannes i 1988. Manuskriptet er skrevet af Bille August, Per Olov Enquist, Janus Billeskov Jansen og Bjarne Reuter baseret på Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren, der handler om Pelle og Lassefar, der kommer til Bornholm fra Skåne som daglejere.
Handling
[redigér | rediger kildetekst]Lassefar (Max von Sydow) er en lidt ældre, ludfattig enkemand, der engang i anden halvdel af 1800-tallet kommer til Bornholm sammen med sin lille søn Pelle (Pelle Hvenegaard), idet han har et noget svævende og urealistisk billede af, at her kan den lille familie få fremgang. Det viser sig dog at være ret svært at få arbejde, men omsider bliver han ansat af en noget tvær gårdmand på godset Stengården. Her finder Lasse og Pelle snart ud af, at der er stor forskel på folk. Godsejeren (Axel Strøbye) er pigeglad og lægger lystigt an på ethvert pigebarn, han møder, mens hans kone (Astrid Villaume) sidder ulykkelig på godset.
Heldigvis er der bedre stemning og sammenhold blandt det arbejdende folk på godset, og Pelle får et rigtig godt forhold til svenskeren Erik (Björn Granath), der i modsætning til Lassefar er god til at give Pelle mod på fremtiden. Lassefar er for gammel til for alvor at tro på en lysere fremtid og har mest brug for at falde til ro og få en tålelig tilværelse.
Imidlertid er Erik ikke populær blandt sine foresatte, og særlig forvalteren (Erik Paaske) forfølger ham på det groveste. Samtidig oplever Pelle mobning i landsbyskolen, hvor han især hånes for sin halvgamle far. Problemer er mange, og bedst som livet ser lidt lysere ud, opstår nye og værre problemer for Lassefar og Pelle. Pelle indser, at han er nødt til at forlade godset og sin far for at finde lykken et andet sted.[1]
Medvirkende
[redigér | rediger kildetekst]Blandt de medvirkende er:[2][3]
- Pelle Hvenegaard - Pelle
- Max von Sydow - Lassefar, Pelles far
- Erik Paaske - forvalter
- Björn Granath - Erik
- Kristina Törnquist - lille Anna
- Morten Jørgensen - landsvæsenselev
- Axel Strøbye - godsejer Kongstrup
- Astrid Villaume - fru Kongstrup
- Lena Pia Bernhardsson - Soen
- Troels Asmussen - Rud
- Anna Lise Hirsch Bjerrum - Karna
- Buster Larsen - Ole Køller
- Lars Simonsen - Niels Køller
- John Wittig - lærer Friis
- Karen Wegener - madam Olsen
- Sofie Gråbøl - jomfru Sine
- Nis Bank-Mikkelsen - præst
- Troels Munk - læge
- Erik Frisberg - øvrighedsperson
- Thure Lindhardt - skoleelev
Baggrund og tilblivelse
[redigér | rediger kildetekst]Filmen er baseret på Martin Andersen Nexøs roman af samme navn. Romanen består af fire bind, og filmen følger handlingen i første bind af værket, Barndom.[4]
Modtagelse
[redigér | rediger kildetekst]Pelle Erobreren blev modtaget med visse forbehold af de danske kritikere,[5] men filmen modtog såvel Robert- som Bodil-priserne for bedste film, ligesom der var en stribe priser til folkene foran og bag kameraet ved de to prisuddelinger. Filmen modtog også Guldbaggen for bedste film. Særligt Max von Sydows præstation blev rost, og han modtog priserne for bedste hovedrolle ved de tre nævnte uddelinger.[6]
Også uden for Skandinavien gjorde filmen indtryk, da den vandt guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes 1988 og senere efterfulgte Babettes gæstebud som vinder af Oscar for bedste fremmedsprogede film.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Herler, Tobias Lynge (1998). "Pelle Erobreren (1987)". philm.dk. Hentet 12. april 2018.
- ^ "Pelle Erobreren". danskefilm.dk. Hentet 12. april 2018.
- ^ "Pelle erobreren (1987)". imdb.com. Hentet 12. april 2018.
- ^ Nissen, Peter E. (7. marts 2008). "Pelle Erobreren". filmogtro.dk.
- ^ "Pelle Erobreren". dfi.dk. Hentet 12. april 2018.
- ^ a b "Pelle erobreren - Awards". imdb.com. Hentet 12. april 2018.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Pelle Erobreren på Internet Movie Database (engelsk)
- Pelle Erobreren på Filmdatabasen
- Pelle Erobreren på danskefilm.dk
- Pelle Erobreren på danskfilmogtv.dk
- Pelle Erobreren på Scope
- Pelle Erobreren i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Pelle Erobreren på AlloCiné (fransk)
- Pelle Erobreren på MovieMeter (nederlandsk)
- Pelle Erobreren på AllMovie (engelsk)
- Pelle Erobreren på Turner Classic Movies (engelsk)
Priser | ||
---|---|---|
Foregående: Under satans sol |
Den Gyldne Palme 1988 |
Efterfølgende: sex, løgn og video |
Foregående: Babettes gæstebud |
Oscar for bedste fremmedsprogede film 1988 |
Efterfølgende: Mine aftener i Paradis |
Spire Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |