Spring til indhold

Oruro

Koordinater: 17°58′S 67°07′V / 17.967°S 67.117°V / -17.967; -67.117
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Udsigt over Oruro

Oruro er en by i den vestlige del af Bolivia med et indbyggertal (pr. 2012) på 264.683.[1] Byen er beliggende nogenlunde midt imellem La Paz og Sucre ca. 3700 meter over havet. Den er administrativt centrum i departementet af samme navn.

Oruro har historisk været en mineby som følge af områdets rige forekomster af bl.a. tin, wolfram, sølv og kobber.

Oruro er kendt for sit årlige karneval. "Djævledansene" ved karnevalet er en af de største folkemusikalske begivenheder i Sydamerika og var en af de første begivenheder, der blev optaget på UNESCOs liste over Mesterværker i mundtlig og immateriel kulturarv i 2008.[2]

Byen blev grundlagt den 1. november 1606 af Don Manuel Castro de Padilla som et centrum for sølvminerne i Uru-regionen. Byens navn var oprindelig Real Villa de San Felipe de Austria efter den spanske monark Filip 3. af Spanien. Da sølvminerne var tømt, blev byen forladt. Ururo blev dog atter beboet i slutningen af 1800-tallet som et centrum for tin-minedriften i området.[3] Oruro fik sit navn efter Uru-stammen, der bor i området. På et tidspunkt var den nærliggende tinmine La Salvadora den største kilde til tin i verden. Efter af minen i vidt omfang blev tømt, oplevede Oruro atter økonomisk tilbagegang. Den væsentligste industri i byen er dog fortsat minedrift.[3]

Byens økonomi har historisk været afhængig af minedriften. I takt med at minerne blev tømt har Ururo oplevet en økonomisk nedtur. Byen har dog i et vist omfang retableret sig gennem indtægter fra turisme, der bl.a. besøger byens store karneval,[4] ligesom byen i dag er et vigtigt transportcentrum med vejadgang til stillehavs-havnen Iquique i Chile samt udnyttelse af jernbanestrækningen til den chilenske havneby Antofagasta.[5] Som følge af anlæg af nye veje er Ururo i dag et knudepunkt på vejforbindelsen mellem La Paz og atlanterhavs-havnen Port de Santos i Brasilien.[6]

  1. ^ World Gazetteer (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ UNESCO World Heritage Centre: Carnival of Oruro, læst 5. juli 2015 (engelsk)
  3. ^ a b "Oruro: History". Lonely Planet. Arkiveret fra originalen 4. januar 2015. Hentet 4. januar 2015.
  4. ^ Kartomi, Margaret Joy and Blum, Stephen (1994). Music-Cultures In Contact: Convergences And Collisions. Basel, Switzerland: Gordon and Breach. s. 63. ISBN 978-2-88449-137-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  5. ^ Ancalle, Milka Ruth Cayoja (2012). Oruro Como Centro Estratégico Comercial Internacional de Bolivia: Competitividad y Consecuencias del Proceso (PDF). (Master's Thesis, Pontifical Catholic University of Chile). Institute of Urban and Regional Studies, Pontifical Catholic University of Chile. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. februar 2014.
  6. ^ Ancalle 2012, s. 27
[redigér | rediger kildetekst]

17°58′S 67°07′V / 17.967°S 67.117°V / -17.967; -67.117


Spire
Denne artikel om boliviansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.