Spring til indhold

Niels Holck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Niels Holck
Kæle/øgenavnKim Peter Davy, Barfodsrøveren Rediger på Wikidata
FødtNiels Christian Nielsen Rediger på Wikidata
1961 Rediger på Wikidata
Aars, Danmark Rediger på Wikidata
Statsborger iDanmark
ÆgtefælleSandra Holck[1]
BørnTo børn
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Niels Holck (født 1961; tidligere Niels Christian Nielsen, også kendt under dæknavnet Kim Peter Davy og som barfodsrøveren)[2][3] er en dansker der er kendt for sin rolle i nedkastningen af omkring fire ton våben i Purulia-distriktet i Vestbengalen i Indien i 1995.[4][5] Han flygtede på spektakulær vis til Danmark og har siden været eftersøgt af Interpol. I sagen blev seks andre personer idømt livsvarigt fængsel i Indien.

Efterfølgende begærede Indien ham udleveret fra Danmark til retsforfølgelse i Indien. Østre Landsret besluttede dog i 2011, at Holck ikke kunne udleveres, hvilket medførte diplomatiske spændinger i forholdet mellem Danmark og Indien.[6]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Holck er fra Aars og havde sin opvækst i Nordsjælland. Han begyndte i 1981 at arbejde for fattige og forfulgte, blandt andet i Kolkatas slum. Han organiserede guldsmugling i Asien for at finansiere udviklingsprojekter.[7][8] Han var involveret i organisationen Ananda Marga, der både er anset som en terrororganisation og en humanitær organisation.[9]

Holck blev anholdt i Danmark efter to pengetransportrøverier i Nivå.[10] Ifølge ham selv blev han falsk angivet af en narko-afhængig kammerat, der var anholdt for røveri. Ved at foregive at ville vise hvor pengene fra røveriet var skjult, fik Holck politiet til at tage ham ud til Rungsted Hegn.[11] Der lykkedes det for ham at flygte. Det skete på bare fødder, hvilket gav ham tilnavnet "barfodsrøveren".[10] Med et lånt pas og 5.000 kroner forlod han Danmark.[11]

Han har siden 1996 levet i Danmark, de første mange år under falsk identitet og uden at blive forfulgt for sine gerninger. I dag bor Niels Holck i Bendstrup nord for Hillerød og har fået to børn.[12] I 2008 skrev han bogen De kalder mig terrorist.[13] Han stiftede og ledede husbådsfirmaet Waterliving i Hillerød.[14][15] Firmaet kom dog bagud med betalingerne og var involveret i en "kulturbåd" med Skive og Morsø Kommune, inden firmaet erklærede sig konkurs.[15]

Han arbejder i dag med solcelleprojekter i selskabet Levende Energi, der arbejder med muligheden for at opføre op mod 475 større solcelleanlæg i Danmarks potentielt største solcelleprojekt.[16]

Våbennedkastningen

[redigér | rediger kildetekst]
Det var et russisk/ukrainsk Antonov An-26 transportfly våbnene blev kastet ned fra.

Den 17. december 1995 var Niels Holck involveret i nedkastning af våben til en oprørsgruppe i den indiske delstat Vestbengalen.[17] Det drejede sig om 500 AK-47 rifler, 250.000 patroner, 12 raketkastere og 100 anti-tank-granater.[18] Til betalinger af sine aktiviteter, blandt andet køb af flybrændstof, anvendte Holck et Visakort udstedt af Jyske Banks afdeling i Gibraltar.[19] Seks personer blev senere anholdt i sagen. De blev alle idømt livsvarigt fængsel i Indien. Det drejede sig om den britiske våbenhandler Peter Bleach og fem letter (der senere fik russisk statsborgerskab). Efter pres fra de russiske og britiske regeringer blev de seks benådet, Bleach i 2004.[20] Holck nåede at stikke af, men har senere erkendt at have deltaget i nedkastningen af de op mod fire tons våben og ammunition.[21]

Nedkastningerne blev omtalt i DRs Kriminalmagasinet i vinteren 1999/2000 og Holcks beretning fremkom i den journaliststuderende Laila Miermonts bog Våben fra himlen fra 2001.[22] Peter Bleach havde orienteret det engelske politi om nedkastningen forud for aktionen, og Holck påstår at også Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidste besked om nedkastningen.[23] Københavns Politi undersøgte i 2002–2003 mulighederne for at retsforfølge Holck i Danmark, men kom til den konklusion, at det ikke var muligt.[14]

Mulig udlevering

[redigér | rediger kildetekst]

Med baggrund i Terrorangrebet den 11. september 2001 blev den danske udleveringslov ændret i 2002. Det betød, at danske statsborgere kunne udleveres til retsforfølgelse i lande uden for den Den Europæiske Union, og i 2002 anmodede Indien Danmark om at få udleveret Holck.[24]

For at undgå udlevering levede Holck under jorden i Danmark. I 2010 blev han anholdt og fremstillet i grundlovsforhør efter at det danske Justitsministerium havde forhandlet med de indiske myndigheder og havde besluttet at han kunne udleveres. Han blev dermed den anden dansker, der kunne udleveres til retsforfølgelse uden for Den Europæiske Union efter den danske kvinde Camilla Broe, der tidligere var blevet udleveret til USA.[21] I november 2010 bestemte Byretten i Hillerød dog, at Holck ikke kunne udleveres.[25] Sagen blev anket til Østre Landsret, mens Holck blev surrogatfængslet, hvor hans pas var deponeret og han skulle melde sig til politiet to gange om ugen.[26] I juni 2011 afsagde Østre Landsret kendelse om, at Holck ikke skulle udleveres til Indien.[27] Efterfølgende opgav Rigsadvokaten Jørgen Steen Sørensen at indbringe sagen for Højesteret.[28]

Den 23. juni 2023 indstillede Rigsadvokaten til Retten i Hillerød, at der kunne ske udlevering af Niels Holck til strafforfølgning i Indien.[24] Hvis Niels Holck blive udleveret til Indien, skal han tilbage til Danmark, når den indiske straffesag er afsluttet, lød det i pressemeddelelsen. Han vil således skulle afsone straffen fra en eventuel indisk dom i Danmark.

Diplomatiske forviklinger og debat

[redigér | rediger kildetekst]
Den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen gav under et officielt besøg i Indien i februar i 2008 udtryk for, at Danmark var parat til at udlevere Niels Holck til retsforfølgning i Calcutta. »Det er et spørgsmål om, hvordan han vil blive behandlet i Indien – inklusive en garanti for, at han ikke bliver dømt til døden,« sagde statsministeren på indisk TV.[29]

At Danmark nægtede at udlevere Niels Holck medførte spænding i det dansk-indiske forhold. I august 2011 varslede Indien en fastfrysning af samarbejdet med Danmark, og den danske ambassadør i Indien anslog, at dansk-indiske samhandel ville gå glip af en forventet stigning på adskillige milliarder kroner.[30] Med baggrund i Holck-sagen aflyste den indiske præsident Pratibha Patil i februar 2012 et besøg i Danmark, der var planlagt til sommeren 2012.[31] I 2012 instruerede Indien deres topembedsmænd til ikke at mødes med repræsentanter fra de danske myndigheder.[17]

I juli 2012 forlød det ifølge den indiske avis The Telegraph, at Indien afviste visumansøgninger fra Danmark.[32] Det danske Udenrigsministerium afviste dog at have modtaget formel information om visumafvisninger, men Mellemfolkeligt Samvirke kunne meddele at fem af deres volontører havde fået afvist deres ansøgninger i slutningen af 2011 og begyndelse af 2012.[33][34]

Den indiske journalist Praveen Swami anklagede Danmark for racisme i sagen: "Brune menneskers retssystem er ikke for hvide mennesker". Han henviste til CIA-flyvningerne med mellemlanding i Danmark og til Talat Fuad Qasim, der havde opnået dansk asyl. Qasim blev i 1995 kidnappet i Kroatien i en CIA-operation og udleveret til Egypten og sandsynligvis henrettet uden protester fra Danmark.[35] Senere i september 2012 meddelte Niels Holck selv, at han var parat til at stille op til afhøring og til at blive stillet for en indisk domstol på neutral grund. Han havde gennem et år forhandlet med de indiske myndigheder om en sådan fremgangsmåde.[36] Sagen fortsatte ind i 2013, hvor danske embedsmænd rejste til Indien for at forhandle. Rejsen var forgæves og Indien opretholdt sanktionerne.[37]

Den 4. juni 2014 havde Andreas Koefoeds dokumentarfilm Våbensmuglingen premiere i 40 biografer landet over. På 17 dage havde den solgt 1.434 biografbilletter, hvilket ifølge Politikens journalist Kim Skotte var et tegn på at det stadig er svært at sælge dokumentarfilm i biografen.[38] Den 19. oktober 2014 blev dokumentarfilmen vist på DR1.[39]

I begyndelse af 2019 kom det frem i medierne at Danmark og Indien igen havde forhandlet om udleveringssagen: I maj 2018 havde to indiske repræsentanter haft møde hos den danske rigsadvokat, og kontakten fortsattes ind i 2019.[40]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Heine Jørgensen, Carsten Norton, Jan Søgaard (10. april 2010). "Mistænkt for våbensmugling løsladt". Ekstra Bladet.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ Carsten Norton (29. juni 2011). "Torsdag er dommens dag i Niels Holck-sagen". Ekstra Bladet. Hentet 27. juli 2012.
  3. ^ "De kalder mig terrorist". BogGuide. Hentet 27. juli 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ Line Holm Nielsen (9. april 2010). "Barfodsrøveren udleveres til Indien". Berlingske.
  5. ^ "Sagen der ikke vil dø". BT. 18. oktober 2014.
  6. ^ Michael Bjerre (19. maj 2014). "Efter Niels Holck-sagen: Danmark er blevet Indiens »ven«". Berlingske.
  7. ^ "Niels Holck De kalder mig terrorist". ArtPeople. Arkiveret fra originalen 11. maj 2012. Hentet 27. juli 2012.
  8. ^ De kalder mig terrorist
  9. ^ Helen Crovetto (august 2008). "Ananda Marga and the Use of Force". Nova Religio: The Journal of Alternative and Emergent Religions. 12 (1). doi:10.1525/nr.2008.12.1.26.
  10. ^ a b Heine Jørgensen, Carsten Norton, Jan Søgaard (10. april 2010). "Mistænkt for våbensmugling løsladt". Ekstra Bladet. Hentet 27. juli 2012.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  11. ^ a b Birgitte Erhardtsen (17. maj 2008). "»Jeg ser mig selv som frihedskæmper«". Berlingske.
  12. ^ Niels Holcks historie som doku-thriller Arkiveret 19. april 2018 hos Wayback Machine, Lokalavisen Hillerød, 30. maj 2014
  13. ^ Niels Holck (2008). De kalder mig terrorist. People's Press. ISBN 978-87-7055-275-2.
  14. ^ a b Anna von Sperling (20. august 2007). "'Hvad nu hvis det var en inder, der havde kastet våben ned over Nørrebro?'". Information.
  15. ^ a b Bettina Jørgensen (30. juli 2010). "Broget fortid hos husbådsfirma". TV 2 Bornholm.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  16. ^ Jakob Ussing (28. marts 2014). "Den lange vej fra våbensmugler til forretningsmand". Business.dk.
  17. ^ a b Andreas Lindqvist (13. juli 2012). "Vrede indere opruster: Vil ikke længere møde danskere". Politiken. Hentet 27. juli 2012.
  18. ^ Preben Kaarsholm (16. maj 2001). "Skygger i junglen". Information.
  19. ^ Michael Lund, Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup (4. marts 2014). "Dansk våbensmugler brugte Jyske Bank i Gibraltar". DR.
  20. ^ Jacques Hartmann (november 2011). "Udlevering – hvordan og hvorfor?" (9). Juristen: 253+. Arkiveret fra originalen 30. april 2016. Hentet 27. juli 2012. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  21. ^ a b Ritzau (9. april 2010). "Dansker udleveres til terrorsag i Indien". Information. Hentet 27. juli 2012.
  22. ^ Laila Miermont (2001). Våben fra himlen. Tiderne Skifter. ISBN 8774459570.
  23. ^ Carsten Norton (7. maj 2010). "Britiske politikere bekræfter: Indien vidste besked om Holck-aktion". Ekstra Bladet. Hentet 27. juli 2012.
  24. ^ a b "Niels Holcks udleveringssag skal for retten". Anklagemyndigheden. 2023-06-23.
  25. ^ "Niels Holck udleveres ikke til Indien". Information. 1. november 2010. Hentet 27. juli 2012.
  26. ^ Ulrik Dahlin (17. december 2010). "Østre Landsret tager fat på våbensmuglersag". Information. Hentet 27. juli 2012.
  27. ^ "Landsret afviser at udlevere Niels Holck". Information. 30. juni 2011. Hentet 27. juli 2012.
  28. ^ Ritzau (7. juli 2011). "Rigsadvokat opgiver sagen mod Niels Holck". Information. Hentet 27. juli 2012.
  29. ^ Birgitte Erhardtsen og Ole Damkjær (17. maj 2008). "»Barfodsrøveren« risikerer udlevering til et af Indiens værste fængsler". Berlingske.
  30. ^ "Danmark mister milliarder på Niels Holck-sag". Politiken. 6. oktober 2011.
  31. ^ Julian Isherwood (10. februar 2012). "India's president cancels DK visit". Politiken. Hentet 27. juli 2012.
  32. ^ Anna von Sperling (18. juli 2012). "Avis: Indien vil afslå visum til skandinaver". Information. Hentet 27. juli 2012.
  33. ^ "Ministerium afviser indiske visumproblemer". Information. 19. juli 2012. Hentet 27. juli 2012.
  34. ^ "Frivillige danskere nægtes visum til Indien". Information. 19. juli 2012. Hentet 27. juli 2012.
  35. ^ Praveen Swami (27. juli 2012). "Holck-sagen er en lektion i den hvide mands retsopfattelse". Information. Hentet 27. juli 2012.
  36. ^ Jakob Nielsen, John Hansen og Sofie Synnøve Herschend (25. september 2012). "Niels Holck er parat til indisk retssag". Politiken.
  37. ^ Ole Damkjær (1. maj 2013). "21 måneder på indisk is". Berlingske.
  38. ^ Kim Skotte (20. juni 2014). "Kim Skotte: De nyeste biograftal er rædselsvækkende". Politiken.
  39. ^ "Våbensmuglingen - UDLØBET | TV | DR". Arkiveret fra originalen 12. januar 2015. Hentet 20. oktober 2014.
  40. ^ Morten Skjoldager og John Hansen[flertydigt link ønskes præciseret] (21. februar 2019). "Danmark og Indien i hemmelig kontakt om udlevering af Niels Holck". Politiken.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Niels_Holck&oldid=11840136"