Spring til indhold

Nick Kyrgios

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nick Kyrgios
Personlige data
Født27. april 1995 (29 år)
Canberra
Nationalitet Australien
Højde193 cm
SpillehåndHøjrehåndet
Karriere
PengepræmierUS$6.283.118
Single
Sejre/nederlag125–70
Titler4
Højeste rangeringNr. 13 (24. oktober 2016)
Bedste Grand Slam-resultater i single
Australian OpenKvartfinale (2015)
French Open3. runde (2015, 2016)
WimbledonKvartfinale (2014)
US Open3. runde (2014, 2016, 2018)
Double
Sejre/nederlag30–31
Titler1
Højeste rangeringNr. 68 (19. juni 2016)
Bedste Grand Slam-resultater i double
Australian Open2. runde (2018)
French Open2. runde (2017)
US Open3. runde (2016)
Sidst opdateret: 27. juli 2018.

Nicholas Hilmy Kyrgios (født 27. april 1995 i Canberra) er en australsk professionel tennisspiller. Han er for tiden den højest rangerende australske herrespiller i single. Han har vundet fire ATP-turneringer og været i finalen i syv, heriblandt i Cincinatti Masters 2017.

Som juniorspiller vandt Kyrgios single i drengerækken i Australian Open 2013 samt drengedouble i Wimbledon samme år. Som professionel nåede han i Wimbledon 2014 kvartfinalen i single og slog undervejs så prominente navne som den tolvteseedede Richard Gasquet i anden runde og den andenseedede Rafael Nadal i fjerde runde, og i Australian Open 2015 nåede han ligeledes kvartfinalen. Kyrgios er en af blot tre spillere (de øvrige er Dominik Hrbatý og Lleyton Hewitt), der har besejret Roger Federer, Rafael Nadal og Novak Djokovic i deres første møder.

I en stor del af sin karriere har Kyrgios haft et dårligt ry. Han er af medier og tidligere spillere blevet beskyldt for at tabe med vilje, at bruge grimt sprog på banen og for at optræde usportsligt. Blandt hans kritikere er John McEnroe.[1] Omvendt har andre tidligere spillere, heriblandt John Lloyd, rost hans spil og karakter, hvilket fik fornyet fokus i Australian Open 2018.[2]

  1. ^ "Wimbledon 2016: John McEnroe criticises Nick Kyrgios after Andy Murray loss". BBC. 4. juli 2016. Hentet 4. september 2018.
  2. ^ Pearce, Linda (20. januar 2018). "The changing public perception of Nick Kyrgios: still no angel but nor a lost cause". The Guardian. Hentet 4. september 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en tennisspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.