Max Pechstein
Max Pechstein | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Pechstein, Max Hermann |
Født | 31. december 1881 Zwickau, Sachsen, Tyskland |
Død | 29. juni 1955 (73 år) Berlin, Tyskland |
Gravsted | Friedhof Schmargendorf |
Ægtefælle | Lotte Pechstein (1911-1921) |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Die Brücke (fra 1906) |
Beskæftigelse | Kunstmaler, tegner, grafiker, designer |
Deltog i | Documenta I |
Arbejdssted | Tysk Ny Guinea (1913-1914), Palau |
Elever | Franz Priking |
Genre | Portræt |
Bevægelse | Ekspressionisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Store fortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden, Berliner Kunstpreis (1954) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Max Pechstein (født 31. december 1881 i Zwickau, Tyskland, død 29. juni 1955 i Berlin) var en tysk maler, grafiker, og ekspressionist.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]I Dresden mødte Pechstein i 1906 Erich Heckel, som året inden havde dannet kunstnersammenslutningen Die Brücke sammen med Ernst Ludwig Kirchner, Karl Schmidt-Rottluff og Fritz Bleyl, og Pechstein sluttede sig entusiastiskt til gruppen.[1]
Pechsteins stil viste hurtigt en fuldkommen, om end mere dekorativ, tilslutning til sammenslutningens idéer, såvel som i hans smag for det rå og usofistikerede, som i hans expressive måde at benytte sig af farver.
I 1908 flyttede Pechstein til Berlin, hvor den øvrige gruppe fulgte med et par år senere i 1911. I 1910 var Pechstein i centrum ved grundlæggelsen af Neue Secession, i forbindelse med bruddet i Berliner Sezession. I Neue Secession var Brücke-gruppen med, indtil det i slutningen af 1911 kom til en splittelse, som ledte til, at hele Brücke forlod secessionen. Pechstein forlod Die Brücke i 1912, året inden gruppen endeligt opløstes, efter at medlemmerne havde udviklet sig i forskellige retninger.
Pechsteins senere værker udtrykker, i lighed med Otto Muellers, en i højere grad sofistikeret, dekorativ form af primitivisme.
Pechstein underviste ved kunstakademiet i Berlin fra 1923 til 1933. Han blev afskediget af nazisterne, som fordømte hans værker og lod eksempler fremvise på udstillingen Entartete Kunst ("udartet/dekadent kunst") i München i 1937.
Efter krigen vendte han tilbage til Berlin, hvor han blev professor ved Kunstakademiet.[2]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Max Pechstein (1881-1955)". Brücke-Museum Berlin. Hentet 21. september 2015.
- ^ Bra Böckers lexikon, 1978.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel Max Pechstein hjemmeside (tysk)
- Hermann Max Pechstein (1881 - 1955) Arkiveret 12. januar 2009 hos Wayback Machine Biografi ved Galerie Ludorff, Düsseldorf (tysk)