Spring til indhold

Malawis flag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det nuværende flag i størrelsesforhold 2:3
Malawis flag fra 2010 til 2012

Malawis flag er det officielle flag i den afrikanske stat Malawi. Det blev indført 29. juli 2010 og blev gjort officielt 31. juli samme år. Flaget erstattede det tidligere flag, som blev indført 6. juli 1964. Basis i flaget er fortsat tre vandrette striber; en sort, en rød og en grøn, men i det nye flag er rød og sort byttet om, så rød nu er øverst, sort i midten og grøn nederst. I det oprindelige flag var der en op- eller nedadstigende rød sol i den sorte stribe, mens solen nu er hel og hvid og placeret midt på flaget.

Malawis flag (1964–2010,2012)

[redigér | rediger kildetekst]

Den opadstigende sol repræsenterer frihedshåbet for det afrikanske kontinent. Da flaget blev tegnet, var processen, hvorunder mange lande i Afrika blev uafhængige, netop indledt. Det sorte repræsenterer kontinentets folk, det røde symboliserer martyrerne i Afrikas frihedskamp, og det grønne repræsenterer naturen.

Spire
Denne artikel om flag eller vexillologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.