Louis-Léopold Boilly
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Louis-Léopold Boilly | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. juli 1761 La Bassée, Frankrig |
Død | 4. januar 1845 (83 år) Paris, Frankrig |
Gravsted | Boillys Gravsted, Cimetière du Père-Lachaise |
Nationalitet | Fransk |
Børn | Édouard Boilly, Julien Léopold Boilly, Alphonse Boilly |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Dominique Doncre, Charles-Alexandre-Joseph Caullet |
Medlem af | Institut de France |
Beskæftigelse | Kunstmaler, tegner, litograf |
Fagområde | Malerkunst, billedkunst |
Arbejdssted | Paris |
Elever | Julien Léopold Boilly |
Genre | Genremaleri |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Louis-Léopold Boilly (5. juli 1761 i La Bassée, Nord – 4. januar 1845 i Paris) var en fransk maler, far til Julien Léopold Boilly.
Boilly uddannede sig på egen hånd i malerkunsten og forsøgte sig først med små genrebilleder og portrætter i Douai og Arras. Da han i en ung alder kom til Paris, lod han sig ikke der fange af det da herskende modemaleri, men tog med ædruelighed fat på skildringen af hverdagslivets småbegivenheder.
Dette sikrer ham selv en kunsthistorisk interesse og hans arbejder med deres gode livsbilleder fra samtiden tillige et særlig kulturhistorisk værd. Hans naturiagttagelse befriede hans meget raske produktion – man nævner 5000 portrætter – fra det rent håndværksmæssige skær.
I Louvre findes blandt andet Diligencens ankomst (1803), i museet i Lille to andre hovedværker: Marats triumf og Isabeys atelier; to billeder kom til kunstmuseet i København.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Boilly, Louis Léopold i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)