Spring til indhold

Lassavirus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elektronmikrograf af nogle Lassavirus
Elektronmikrograf af nogle Lassavirus
Skitse af et ambipolært RNA-segment

Lassavirus eller Lassa mammarenavirus, LASV, er en virus i familien Arenaviridae, der forårsager Lassafeber, også kaldet Lassa-blødningsfeber eller Lassa hæmoragisk feber, en blødningssygdom med høj dødelighed.

Lassafeber er en zoonose, hvor virus overføres til mennesker fra rotter og andre gnavere. Lassafeber er endemisk i vestafrikanske lande, især Sierra Leone, Guinea, Nigeria og Liberia, hvor den årlige forekomst af infektion er mellem 300.000 og 500.000 tilfælde, hvilket resulterer i 5.000 dødsfald om året. Lassavirus kaldes sammen med Ebolavirus og Marburgvirus for de afrikanske blødningsfebervirus og klassificeres som virus i højeste fareklasse.[1][2][3][4]

Lassavirus er en indhyllet virus med en membrankappe og har et genom af enkeltstrenget ambipolariseret RNA i to segmenter.

I elektronmikroskop fremtræder Lassavirus som partikler i størrelsen 60–300 nm med et kornet udseende af ribosomer stammende fra værtscellen.

Arenavirus inddeles i to grupper:

  • OW - en gruppe i den gamle verden
  • NW - en gruppe i den nye verden, der underinddelse i tre klader (undergrupper): A, B og C

Genom et er indeholdt i to enkeltstrengede, ambipolariserede RNA-segmenter, der hver koder for to proteiner, i alt fire virale proteiner. [5] Det store segment koder for et lille zinkfingerprotein (Z), der regulerer transkription og replikation, og RNA-polymerasen (L). Det lille segment koder for nukleoproteinet (NP) og overflade-glycoproteinet (GP, også kendt som Spike)[6]

  • Z, et lille zinkfingerprotein, der regulerer transkription og replikation
  • L, RNA-polymerase
  • NP, nukleoprotein
  • Spike-komplekset, som udgøres af tre proteolytiske fragmenter af GP (overflade-glykoprotein, forstadiet, GP-C). Spike-komplekset binder til receptorer iværtsorganismen, jvf. Spike
    • GP1 = receptor-binding subunit
    • GP2 = membrane-anchored fusion protein
    • SSP = structured signal peptide [7]

OW såvel som NW klade C hæfter sig med Spike-proteinkomplekset til værtsorganismens alpha-dystroglycan (α-dystroglycan, α-DG).

NW klade A og B hæfter sig derimod til transferrin receptor 1 (TfR1 eller CD71), et membranprotein på værtsorganismens epithelceller.

Andet trin af celleinfektionsfasen sker i lysosomerne med membranfusion gennem lysosomproteinet LAMP1 i en pH-afhængig proces.[8]

  1. ^ Lassafeber. Sundhed.dk
  2. ^ Lassafeber. Statens Seruminstitut
  3. ^ "Lassavirus. Center for Biosikring og Bioberedskab". Arkiveret fra originalen 10. november 2019. Hentet 2. juni 2020.
  4. ^ Lassa Feber Virus. Stanford University
  5. ^ Mammarenavirus. Viral Zone
  6. ^ Arenavirus Variations Due to Host-Specific Adaptation. MDPI 2013
  7. ^ Lassa virus glycoprotein signal peptide displays a novel topology with an extended endoplasmic reticulum luminal region. JBC 2004
  8. ^ Molecular Mechanism for LAMP1 Recognition by Lassa Virus. Journal of Virology 2015 (Webside ikke længere tilgængelig)