Spring til indhold

Lampredotto

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lampredotto.
Lampredotto sandwich.

Lampredotto (italiensk udtale: [lampreˈdɔtto]) er en klassisk florentinsk ret, lavet af den fjerde og sidste mave (kallunen) fra en ko.

Rettens navn er afledt af det italienske ord for Lampret, lampreda, fordi kallunen (drøvtykkerens fjerde mave) i form og farve kan minde om en lampret.

En sandwich med lampredotto - panino co i' lampredotto - er blevet beskrevet som en "klassisk florentinsk sandwich", og er en traditionel regional form for street food i Firenze. Lampredotto simrekoges typisk i en grøntsagsbuillon krydret med urter, og hakkes og serveres i en bolle. Det toppes ofte af med en krydret sovs eller en grøn sovs (salsa verde).

De to danske TV-kokke Adam og James Price besøgte Firenze i afsnit 2 i den 7. sæson af programmet Spise med Price,[1] hvor de ved en klassisk florentinsk street food-bod smagte og berettede om den særprægede lokale egnsret.

Referencer/eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Programinfo om Spise med Price på tur (2), dr.dk/tv
Spire
Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.