Spring til indhold

Laila Schou Nilsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Laila Schou Nilsen
Laila Schou Nilsen efter styrtløbet ved Vinter-OL 1936
Personlig information
NationalitetNorsk
Født18. marts 1919(1919-03-18)
 Norge Vestre Aker
Død30. juli 1998 (79 år)
Oslo Rediger på Wikidata
Sport
SportHurtigløb på skøjter
Alpint skiløb
Tennis
Håndbold
Motorsport

Laila Schou Nilsen (født 18. marts 1919 i Vestre Aker, død 30. juli 1998 i Oslo) var en norsk skøjteløber, alpin skiløber, tennisspiller, håndboldspiller mv. Hun vandt i alt 101 norske mesterskaber inden for de forskellige sportsgrene, hun var aktiv i.


Hurtigløb på skøjter

[redigér | rediger kildetekst]

Laila Schou Nilsen vandt som blot 15-årig et uofficielt verdensmesterskab på Frogner Stadion i Stockholm i 1935, hvilket hun fulgte op med officielle VM-titler i 1937 i Davos og i 1938 i Oslo. Under VM i Davos 30.-31. januar 1937 vandt hun som syttenårig alle fire distancer og satte fire verdensrekorder (500 m, 1000 m, 3000 m og 5000 m). Rekorden på 500 m (46,4) holdt helt til den blev slået af Tamara Rylova på Medeo-banen i Alma-Ata i 1955. Nilsen besad også verdensrekorden på 1500 m frem til 1950.

Laila Schou Nilsen blev norgesmester i hurtigskøjteløb i 1935, 1937, 1939 og 1940.

Alpint skiløb

[redigér | rediger kildetekst]

Eftersom hurtigløb på skøjter ikke var en OL-disciplin for kvinder i 1936, valgte Nilsen at satse på alpint skiløb for at komme til vinter-OL i Garmisch-Partenkirchen i Tyskland. Her vandt hun bronze i kombinationsløbet efter at have vundet styrtløbs-delen af konkurrencen. Hun vandt senere ti norske mesterskaber i alpint skiløb fordelt over kombination (tre), slalom (tre) og styrtløb (fire).

Nilsen vandt mellem 1937 og 1961 85 norske mesterskaber i tennis. Ud over 12 udendørs single-mesterskaber vandt hun en række mesterskaber i damedouble, mixed double og for hold.

Nilsen var som håndboldspiller med til at vinde fire norske mesterskaber for Grefsen IL og hun nåede 12 landskampe for Norge.

Fra 1961 til 1964 deltog Nilsen fire gange i Rally Monte Carlo.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]