Spring til indhold

Konservativ liberalisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Konservativ liberalisme[1][2] er en variant af liberalisme, som kombinerer liberale værdier og politikker med konservative standpunkter eller mere simpelt repræsenterer højrefløjen af den liberale bevægelse.[3][4][2]

Konservativ liberalisme er en mere positiv og mindre radikal udgave af klassisk liberalisme.[5] Konservative liberale partier kombinerer liberale politikker med mere traditionelle standpunkter på socialområdet og i etiske spørgsmål.[2]

Rødder til konservativ liberalisme går tilbage til begyndelsen af liberalismens historie. Indtil 2. verdenskrig var den politiske klasse i de fleste europæiske lande præget af konservative liberale, fra Tyskland til Italien. 1. verdenskrig medførte at den radikale udgave af liberalisme efter krigens afslutning i 1917 blev mere konservativ/moderat.[6] Konservative liberale partier udvikler sig typisk i lande der ikke har nogle stærke rendyrkede konservative partier og hvor adskillelsen af kirke og stat er en mindre væsentlig sag. I disse lande hvor de konservative partier var kristendemokrater har den konservative liberalisme udviklet sig.[1][3]

I en europæisk sammenhæng er det vigtigt ikke at forveksle konservativ liberalisme med med liberalkonservatisme,[7] som er en variant af konservatisme, der kombinerer konservative synspunkter med liberale politikker i forhold til økonomi, socialområdet og i etiske forhold.[2]

Politiske partier med konservative liberale elementer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "Libéralisme conservateur - WikiPolitique". Arkiveret fra originalen 23. juni 2016. Hentet 22. april 2021.
  2. ^ a b c d http://www.parties-and-elections.eu/contents.html (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ a b M. Gallagher, M. Laver and P. Mair, Representative Government in Europe, p. 221.
  4. ^ Ipolitique.fr Arkiveret 19. marts 2009 hos Wayback Machine (fransk)
  5. ^ R.T. Allen, Beyond Liberalism, p. 2.
  6. ^ R.T. Allen, Beyond Liberalism, p. 13.
  7. ^ Peter Augustine Lawler, Liberal Conservatism, Not Conservative Liberalism