Knud Kyhn
Knud Kyhn | |
---|---|
Født | 17. marts 1880 Frederiksberg, Danmark |
Død | 23. november 1969 (89 år) Farum, Danmark |
Gravsted | Farum Kirkegård |
Familie | Vilhelm Kyhn (farbror) |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Otto Bache, Harald Foss |
Beskæftigelse | Kunstmaler, billedhugger, tegner, porcelænsmaler, keramiker |
Arbejdssted | København, Paris |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Eckersberg Medaillen (1919) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Knud Carl Edvard Kyhn (født 17. marts 1880 på Frederiksberg, død 23. november 1969 i Farum) var en dansk maler, tegner og keramisk billedhugger.
Knud Kyhn, der var nevø af landskabsmaleren, Vilhelm Kyhn, blev uddannet på Kunstakademiet og Kunstnernes Frie Studieskoler i 1904. Han arbejdede for Den Kongelige Porcelænsfabrik i årene 1903-1910, 1924-1932 og 1936-1967, afbrudt af en periode hos Herman Kähler i Næstved 1920-1924 og hos Bing & Grøndahl 1908-1915 og 1933-1935.
Han fortsatte traditionen fra Fynboerne og havde fokus på dyr og deres bevægelser samt på lysets spil i malerier, akvareller, tegninger og keramiske arbejder. Særligt hans dyrefigurer i glaseret stentøj, fremstillet under tiden hos Den Kongelige Porcelænsfabrik, blev populære. Kyhn illustrerede desuden flere værker af Achton Friis. Fra 1908 udstillede han på Den Frie Udstilling.
Sammen med sin kone drev han fra 1934 eget værksted i tilknytning til hjemmet i Farum. I 1993 blev det åbnet for offentligheden. En stor del af hans værker blev udstillet i 2004 på Valdemars Slot og i 2006 på Kunst- og Kulturcenter Rønnebæksholm i Næstved.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Erik Mortensen: Knud Kyhn – 1880-1969, maler, tegner og keramiker (1994)
- Erik Mortensen: Med Knud Kyhn i Grønland (1999)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Knud Kyhn på gravsted.dk
- http://www.kanne-kruike.nl/Merkeninfo/Merk13E.html[ Knud Kyhn, keramiske arbejder] Arkiveret 24. februar 2009 hos Wayback Machine (på engelsk)
- Knud Kyhn på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon