Kasper Asgreen
Kasper Asgreen | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Personlig information | |||||||||||
Født | 8. februar 1995 (29 år) Kolding | ||||||||||
Land | Kongeriget Danmark | ||||||||||
Bopæl | Bramdrupdam (fra 2019) | ||||||||||
Ægtefælle | Gabrielle Pilote Fortin (fra 2024) | ||||||||||
Partner | Gabrielle Pilote Fortin (fra 2019) | ||||||||||
Højde | 192 cm | ||||||||||
Holdinformation | |||||||||||
Nuværende hold | Soudal Quick-Step | ||||||||||
Disciplin | Landevejscykling | ||||||||||
Rolle | Rytter | ||||||||||
Amatørhold | |||||||||||
| |||||||||||
Professionelle hold | |||||||||||
| |||||||||||
Store sejre | |||||||||||
| |||||||||||
Nomineringer og priser | |||||||||||
Udmærkelser | Danish Bike Award (2019) | ||||||||||
Eksterne henvisninger | |||||||||||
Del af Portal:Cykling | |||||||||||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |||||||||||
Kasper Asgreen (født 8. februar 1995 i Kolding) er en dansk professionel cykelrytter, der siden april 2018 har kørt for World Tour-holdet Soudal Quick-Step. Før kørte han for danske Team Virtu Cycling.[1] Kasper Asgreens professionelle gennembrud kom i april 2019, da han blev nummer to i klassikeren Flandern Rundt. Han vandt i 2021 Flandern Rundt.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Asgreen begyndte at cykle i 2008 hos Kolding Bicycle Club, hvor han stadigvæk er medlem.[2] Forinden havde han redet dressur på ponyen Cindy, og vandt blandt andet distriktsmesterskaberne i Børkop. Han nåede i alt at deltage i 51 dressurstævner.[3]
I 2013 kørte Kasper Asgreen som 2. års junior på Vejle Idrætsefterskoles juniorhold Team CVM – Team Campus Vejle Middelfart.[4][5] I januar 2014 skiftede han som 18-årig til Odder Cykel Klub, hvor han kørte sit første år som seniorrytter.[6] Han startede i B-rækken, men efter nogle sejre rykkede han hurtigt op i A-rækken, og kørte derefter for Odder CKs A-hold Team Kvickly Odder. I 2014 blev han blandt andet nummer fem ved U23 DM i enkeltstart. Efter én sæson som seniorrytter i Odder, skiftede han i 2015 til det tyske kontinentalhold MLP Team Bergstraße.[7]
Efter ét år i Tyskland gik turen tilbage til Danmark, hvor han fra 1. januar 2016 skrev en to-årig kontrakt med Team TREFOR.[8] I 2017 blev Asgreen dansk U23-mester i enkeltstart med en gennemsnitsfart på 49,978 km/t,[9] og vandt sølv i disciplinen for eliten.[10] Ved EM i landevejscykling i Herning vandt han i U23-rækken guld i enkeltstart foran landsmanden Mikkel Bjerg.[11] I slutningen af 2017 forlængede han kontrakten med holdet med ét år, som året før var blevet overtaget af Bjarne Riis og havde skiftet navn til Team Virtu Cycling, så den nu var gældende til udgangen af 2018.[12]
Deceuninck-Quick Step
[redigér | rediger kildetekst]1. april 2018 skiftede han til det belgiske World Tour-hold Quick-Step Floors på en kontrakt gældende til og med 2019.[1] 25. august samme år fik han debut ved et Grand Tour-løb, da han blev udtaget til holdets trup ved Vuelta a España 2018.[3] 23. september 2018 blev han sammen med holdkammeraterne Laurens De Plus, Bob Jungels, Yves Lampaert, Maximilian Schachmann og Niki Terpstra verdensmester i holdtidskørsel.[13]
Syv dage efter holdtidskørslen deltog Kasper Asgreen for første gang ved et VM i linjeløb for eliten. Her skulle han agere hjælperytter for Jakob Fuglsang og Michael Valgren. Asgreen var med i et længerevarende udbrud, men blev hentet på sidste omgang, og endte som nummer 52.[14]
2019
[redigér | rediger kildetekst]I januar 2019 forlængede Deceuninck-Quick Step og Kasper Asgreen kontrakten, så den nu var gældende til udgangen af 2021.[15]
Kasper Asgreen skulle 7. april 2019 for første gang prøve kræfter med den belgiske klassiker Flandern Rundt. I den 103. udgave af løbet, fik han karrierens hidtil bedste resultat, da han efter 270 km kørte sig ind på andenpladsen, 14 sekunder efter den italienske vinder, Alberto Bettiol.[16]
I USA endte han i maj på en samlet tredjeplads ved etapeløbet Tour of California, vandt løbets 2. etape og endte som samlet vinder af pointkonkurrencen.[17] Etapesejren var Asgreens første professionelle sejr.[18]
Ved DM i landevejscykling 2019 i slutningen af juni, vandt Kasper Asgreen både sølv og guld. Først blev han en suveræn vinder på enkeltstarten, med et forspring på 24 sekunder ned til de seneste tre års vinder Martin Toft Madsen. Nogle dage efter hjalp han holdkammerat Michael Mørkøv med at genvinde DM-titlen i linjeløb, hvorefter han selv tog sig af 2. pladsen i samme tid som Mørkøv, og ét sekund foran Niklas Larsen på tredjepladsen.[19][20]
I juli deltog Kasper Asgreen for første gang i verdens største cykelløb, Tour de France. Her skulle han være hjælperytter for holdets store stjerner som Elia Viviani og Julian Alaphilippe. Alligevel fik han selv muligheden for at køre om etapesejre, og på 17. etape endte han på andenpladsen efter Matteo Trentin. På 13. etape, som var løbets anden enkeltstart, endte han på 8. pladsen.[21]
8. august vandt Asgreen igen en medalje ved en enkeltstart. Denne gang var det ved EM i landevejscykling i Alkmaar, hvor det blev til en sølvmedalje, 18 sekunder efter den nye europamester og holdkammerat fra Quick-Step, Remco Evenepoel.[22]
2020
[redigér | rediger kildetekst]Efter et soloudbrud på de sidste ni km af det vigtige ProSeries éndagsløb Kuurne-Bruxelles-Kuurne, vandt Kasper Asgreen 1. marts sit til dato største cykelløb.[23] Tv-kommentator Thomas Bay fra Eurosport, kaldte under opløbet Asgreen for “Watt-monsteret fra Kolding”.[24]
Ved det franske etapeløb Paris-Nice som blev kørt i perioden 8. og 14. marts, blev Asgreen på løbets enkeltstart nummer tre, 12 sekunder efter vinderen Søren Kragh Andersen.[25] På grund af udbruddet af coronavirus blev løbets sidste etape aflyst.[26]
Da coronaviruspandemien i verden fortsatte, blev alle forårets klassiske cykelløb aflyst, og ingen ryttere kunne køre løb. Derfor blev der arrangeret en del virtuelle løb, heriblandt The Digital Swiss 5 i slutningen af april, som blev Kasper Asgreens første deltagelse. Her deltog han 25. april fra sin terrasse i Kolding i løbets fjerde etape. Efter de 36,8 kilometers cykling på sin cykeltræner, endte han på 39. pladsen, 5.02 minutter efter vinderen Stefan Küng fra Groupama-FDJ.[27][28] I forbindelse med 1. etape af Virtual Tour de France kørte han 4. juli 36,4 km på den digitale platform Zwift.[29]
Asgreens første løb efter coronapausen blev Strade Bianche den 1. august. Her var han én af 124 ryttere som ikke gennemførte løbet. I ugerne efter kørte han Milano-Sanremo og Critérium du Dauphiné.
Ved Danmarksmesterskaberne i linjeløb den 23. august i Middelfart, vandt Kasper Asgreen efter 198,9 kilometers kørsel guld, ni sekunder foran Andreas Kron og 18 sekunder foran holdkammerat og regerende mester Michael Mørkøv.[30][31] Få timer efter Asgreen havde sikret sig dannebrogstrøjen, blev han af sit hold Deceuninck-Quick Step udtaget til årets Tour de France.[32]
På grund af Danmarks Cykle Unions dårlige økonomi og en presset cykelkalender mellem danmarksmesterskaberne og starten på Tour de France den 29. august, valgte unionen at de bedste danske mandlige cykelryttere ikke kom til at køre hverken linjeløbet eller enkeltstarten ved EM i cykling den 24. og 26. august, og dermed kunne Kasper Asgreen ikke forsvare sin sølvmedalje fra enkeltstarten i 2019.[33]
På vej ned af Col de Menté på 8. etape af Tour de France satte Asgreen hastighedsrekord. Han ramte 97,1 kilometer i timen, hvilket på dette tidspunkt var den højeste hastighed målt i dette års Tour de France.[34]
Fem dage efter afslutningen på Tour de France, tog Kasper Asgreen til italienske Imola, for at deltage ved VM i landevejscykling. Sammen med Mikkel Bjerg var han den danske repræsentation ved herrernes enkeltstart. Asgreen endte på 6. pladsen, 47,13 sekunder efter den italienske vinder Filippo Ganna.[35] Asgreen deltog ikke i linjeløbet to dage efter på grund af den meget kuperede rute.[36]
Den 3. oktober genvandt han det danske mesterskab i enkeltstart, 1,38 minut foran Martin Toft Madsen. Derefter var Asgreen regerende dansk mester i både linjeløb og enkeltstart.[37]
Oktober måned blev Kasper Asgreens sidste i sæsonen 2020. Her kom han på 11. pladsen i Gent-Wevelgem, 13. pladsen ved Flandern Rundt, inden han 21. oktober sluttede sæsonen af med en 9. plads ved Tre dage ved Panne. Samlet sluttede han på 62. pladsen på UCIs verdensrangliste, hvor han året før endte på 58. pladsen.[38]
2021
[redigér | rediger kildetekst]Modsat de seneste års sæsonopstarter hvor han opholdte sig hjemme i Kolding, valgte Kasper Asgreen i januar 2021 at tage til spanske Girona for at træne alene, og senere til årets første træningslejr i Calpe med Deceuninck-Quick Step. Først løb i sæsonen blev som de seneste to år også Tour de La Provence i midten af februar.[39][40]
Asgreen vinder Flandern Rundt 4. april 2021, foran Mathieu van der Poel efter et langt udbrud fra hovedfeltet.[41]
Den 30. april forlængede Asgreen sin kontrakt med Deceuninck-Quick Step til og med 2024-sæsonen.[42]
Meritter
[redigér | rediger kildetekst]- 2016
- 3. plads ved DM i enkeltstart
- 3. GP Viborg
- 3. plads sammenlagt i Tour de Berlin
- 5. plads ved VM for U23 i enkeltstart
- 2017
- 1. Dansk U-23 mester i enkeltstart
- 1. GP Viborg
- 1. Enkeltstart, U/23 EM i landevejscykling
- 1. i 1. etape Tour de l'Avenir
- 2018
- 1. VM i landevejscykling – Holdtidskørsel
- 2. plads sammenlagt i Istrian Spring Trophy
- 1. plads, 1. etape
- 2019
- 1. Dansk mester i enkeltstart
- 1. plads, 3. etape i Tyskland Rundt
- 2. Flandern Rundt
- 2. DM i linjeløb
- 2. EM i enkeltstart
- 3. sammenlagt i Tour of California
- Pointkonkurrencen
- 1. plads, 2. etape
- 2021
- 1. E3 Saxo Bank Classic
- 1. Flandern Rundt
- 1. Dansk mester i enkeltstart
- 3. plads sammenlagt i Volta ao Algarve
- 1. plads, 4. etape
- 2022
- 3. Strade Bianche
- 2023
- 1. plads, 18. etape, Tour de France
- 1. Dansk mester i enkeltstart
- 1. plads, 5. etape, Slovakiet Rundt
- 2. plads sammenlagt i Fire dage ved Dunkerque
- 2. plads, 19. etape, Tour de France
- 2024
- 2. plads, DM i enkeltstart
- 2. plads, DM i linjeløb
Resultater i klassikere
[redigér | rediger kildetekst]Monument | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Milano-Sanremo | — | — | 72 | 99 | — | 36 | 16 |
Flandern Rundt | — | 2 | 13 | 1 | 23 | 7 | 47 |
Paris-Roubaix | — | 50 | — | 68 | 44 | DNF | 88 |
Liège-Bastogne-Liège | — | — | — | — | — | — | — |
Lombardiet Rundt | DNF | — | — | — | — | ||
Klassikere | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Omloop Het Nieuwsblad | — | — | 35 | 49 | 76 | — | DNF |
Kuurne-Bruxelles-Kuurne | — | 31 | 1 | 34 | 84 | — | 88 |
Strade Bianche | — | — | DNF | 25 | 3 | — | 40 |
E3 Saxo Classic | — | 48 | — | 1 | 10 | 51 | 77 |
Gent-Wevelgem | — | — | 11 | — | 32 | 93 | 53 |
Dwars door Vlaanderen | — | 143 | — | 30 | — | — | — |
Amstel Gold Race | — | — | — | — | 6 | — | — |
— | Deltog ikke |
---|---|
DNF | Gennemførte ikke |
Udmærkelser
[redigér | rediger kildetekst]- Årets Idrætsnavn i Kolding (2016, 2018, 2019)[43][44]
- Årets Koldingborger (2019)[45]
- Årets enkeltstartsrytter i Danmark (2019)[46]
Privat
[redigér | rediger kildetekst]Kasper Asgreen er bosat i Bramdrupdam i hjembyen Kolding, og har siden 2019 været partner med den canadiske forhenværende cykelrytter Gabrielle Pilote Fortin.[47][48] Parret blev i februar 2024 viet på Frederiksberg Rådhus af Asgreens tidligere sportsdirektør Brian Holm.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Kjær, Christian (27. marts 2018). "Holms storhold på rov hos Riis - henter øjeblikkeligt dansk komet". TV 2. Hentet 1. marts 2020.
- ^ Gernigon, Frederik (13. april 2019). "Kasper Asgreen afslører særlig interesse: 'Det er meget nørdet'". B.T. Hentet 1. marts 2020.
- ^ a b Asferg, Mikkel (24. august 2018). "Dansk Vuelta-debutant red dressur, inden han sprang på jernhesten". TV 2. Hentet 1. marts 2020.
- ^ Brandt, Henriette (19. februar 2013). "Nyt juniorteam i trekantsområdet". Feltet.dk. Hentet 1. marts 2020.
- ^ Johannesen, Jesper (15. marts 2013). "Vejle Idrætsefterskole indgår aftale med hold". Feltet.dk. Hentet 1. marts 2020.
- ^ Wedege Penning, Lasse (15. januar 2014). "Odder CK får to nye ryttere og forlænger med seks". Feltet.dk. Hentet 1. marts 2020.
- ^ Wedege Penning, Lasse (17. november 2014). "Dansk talent får kontrakt på tysk hold". Feltet.dk. Hentet 1. marts 2020.
- ^ Abolhosseini, Farzam (16. oktober 2015). "TREFOR henter dansk talent i Tyskland". Berlingske. Hentet 1. marts 2020.
- ^ "Kasper Asgreen vandt U23 DM med næsten 50 km/t". cyclingworld.dk. 13. maj 2017. Hentet 5. marts 2020.
- ^ Poulsen, Tommy (22. juni 2017). "Kasper Asgreen efter DM-sølv: Målet er at blive professionel". Vejle Amts Folkeblad. Hentet 5. marts 2020.
- ^ Lillelund, Benjamin (3. august 2017). "Asgreen fik guld: Det er superdejligt". Feltet.dk. Hentet 5. marts 2020.
- ^ Johannesen, Jesper (29. november 2017). "Europamesteren Asgreen fortsætter hos Riis og Co". Feltet.dk. Hentet 2. marts 2020.
- ^ Nielsen, Ronni Burkal (23. september 2018). "- Det er helt fantastisk, siger stolt dansk verdensmester". TV 2. Hentet 1. marts 2020.
- ^ Roth, Christopher (30. september 2018). "Alejandro Valverde vinder VM". TV 2. Hentet 1. marts 2020.
- ^ Mundbjerg, Mathias (11. januar 2019). "Asgreen forlænger med Quick-Step til 2021". Feltet.dk. Hentet 2. marts 2020.
- ^ Frese, Christian (17. april 2019). "Så mange watt trådte Asgreen i Flandern Rundt". Feltet.dk. Hentet 2. marts 2020.
- ^ /Ritzau/ (19. maj 2019). "Dansker slutter på podiet i Tour of California". B.T. Hentet 2. marts 2020.
- ^ /Ritzau/ (14. maj 2019). "Pragtpræstation! Asgreen hiver sensationel etapesejr hjem". DR. Hentet 17. marts 2020.
- ^ Mundbjerg, Mathias (27. juni 2019). "Kasper Asgreen suveræn dansk mester i enkeltstart". Feltet.dk. Hentet 2. marts 2020.
- ^ Bøjlund Andersen, Matilde (30. juni 2019). "DM-vinder om Asgreen: - En af verdens måske bedste cykelryttere". JydskeVestkysten. Hentet 2. marts 2020.
- ^ /Ritzau/ (24. juli 2019). "Overrasket Asgreen føler sig som en af feltets stærkeste". Jyllands-Posten. Hentet 2. marts 2020.
- ^ Petersen, Jacob Qvirin (8. august 2019). "Kasper Asgreen vinder EM-sølv - fænomen ny europamester". TV 2. Hentet 2. marts 2020.
- ^ Bennike Lewerissa, Lukas (1. marts 2020). "Asgreen vinder Kuurne-Bruxelles-Kuurne med et vanvittigt angreb". Feltet.dk. Hentet 2. marts 2020.
- ^ Eurosport (3. marts 2020). "Radio Tour, sæson 2, afsnit 3: Watt-monsteret fra Kolding og verdens bedste banelandshold". Hentet 4. marts 2020.
- ^ Kjær, Christian (11. marts 2020). "Søren Kragh vinder i Paris-Nice – Asgreen bliver nummer tre". TV 2. Hentet 12. marts 2020.
- ^ Dvinge, Nicolai (13. marts 2020). "Paris-Nice sløjfer etape, men fortsætter løbet - storhold trækker sig". TV 2. Hentet 17. maj 2020.
- ^ Laursen Bjerg, Maja (26. april 2020). "Modtog undrende beskeder fra venner - Asgreen 'forsvandt' under løb". TV 2. Hentet 17. maj 2020.
- ^ "Resultatliste - The Digital Swiss 5 - 4. etape". Sportsoft. 26. april 2020. Hentet 17. maj 2020.
- ^ Ostanek, Daniel (4. juli 2020). "Virtual Tour de France stage 1 – Live coverage". cyclingnews.com. Hentet 9. juli 2020.
- ^ Burkal Nielsen, Ronni (23. august 2020). "Kasper Asgreen er dansk mester". TV 2. Hentet 23. august 2020.
- ^ Pedersen, Andy Joachim (23. august 2020). "Asgreen vinder DM - Slår Kron i tæt finale". Feltet.dk. Hentet 23. august 2020.
- ^ Blohm, Mathias (23. august 2020). "Otte danskere udtaget til Touren". Feltet.dk. Hentet 23. august 2020.
- ^ Nygaard, Jonas Krügermejer; Bentsen, Bo (12. august 2020). "Danmark dropper eliteherrernes EM". TV 2. Hentet 23. august 2020.
- ^ Glud, Rasmus Elmdal (6. september 2020). "Asgreen sætter årets fartrekord i Touren". TV 2. Hentet 6. september 2020.
- ^ Nordestgaard Lage, Jacob (25. september 2020). "Italiensk fænomen vinder VM i enkeltstart - Asgreen med topresultat". TV 2. Hentet 25. september 2020.
- ^ Margon Madsen, Nicolai (25. september 2020). "Her er de vigtigste starttider til VM i enkeltstart". TV 2. Hentet 25. september 2020.
- ^ Nordestgaard Lage, Jacob (3. oktober 2020). "DM i enkeltstart, eliteherrer". TV 2. Hentet 4. oktober 2020.
- ^ Høj, Mathias (18. december 2020). "Oversigt: Sådan sluttede danskerne på UCI´s verdensrangliste". Feltet.dk. Hentet 20. december 2020.
- ^ Brandt, Rasmus (11. januar 2021). "Asgreen gennemgår sæsonmålene - Øjner VM". Feltet.dk. Hentet 11. januar 2021.
- ^ Qvick-Godthaab, William (3. februar 2021). "Kasper Asgreen – Hvad kan vi forvente i 2021?". Feltet.dk. Hentet 3. februar 2021.
- ^ Asgreens triumf var årets sjette sejr på World Touren: Dansk cykling har aldrig stået stærkere, og ’vi har kun set begyndelsen’ | Cykling | DR hentet 5. april 2021
- ^ Blirup Cilleborg, Benjamin (30. april 2021). "Asgreen har skrevet ny kontrakt". Feltet.dk. Hentet 30. april 2021.
- ^ Højstrøm, Lotte (1. februar 2019). "Kæmpe cykeltalent modtager idrætspris for anden gang: Vandt VM som 23-årig". JydskeVestkysten. Hentet 7. marts 2020.
- ^ Højstrøm, Lotte (3. marts 2020). "Se billederne fra prisregn over Koldings idrætsliv: Flere end 750 deltog i festen". JydskeVestkysten. Hentet 15. marts 2020.
- ^ Kruse, Henrik (6. januar 2020). "Kasper har trampet sig til titlen som Årets Koldingborger". JydskeVestkysten. Hentet 7. marts 2020.
- ^ Blohm, Mathias (15. november 2019). "Vinderne ved Danish Bike Award 2019". Feltet.dk. Hentet 15. marts 2020.
- ^ "Pro Cyclist Couples 2020". ProCyclingUK.com (engelsk). 16. februar 2020. Hentet 27. oktober 2020.
- ^ Bøgh, Pernille Magaard (1. juli 2022). "Gabrielle er kærester med Kasper Asgreen: 'Vi kan ikke være hinandens førsteprioritet'". B.T. Hentet 4. maj 2023.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kasper Asgreens profil på Olympedia (engelsk)
- Kasper Asgreens profil hos UCI (engelsk)
- Kasper Asgreens profil på CycleBase (engelsk)
- Kasper Asgreens profil på Cykelsiderne
- Kasper Asgreens profil på Cycling Quotient (engelsk)
- Kasper Asgreens profil på ProCyclingStats (engelsk)
- Kasper Asgreens profil på FirstCycling
- Kasper Asgreens profil på Strava (engelsk)
- X-bruger: @k_asgreen
- Kasper Asgreen på Instagram