Jorge Luis Borges
Jorge Luis Borges Argentinsk litteratur 20. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | B. Suarez Lynch, H. Bustos Domecq |
Født | Jorge Francisco Isidoro Luis Borges Acevedo 24. august 1899 Buenos Aires, Argentina |
Død | 14. juni 1986 (86 år) Genève, Schweiz |
Dødsårsag | Leverkræft |
Gravsted | Cimetière des Rois |
Nationalitet | Argentinsk |
Far | Jorge Guillermo Borges |
Mor | Leonor Acevedo Suárez |
Søskende | Norah Borges |
Ægtefæller | María Kodama (1986-1986), Elsa Astete Millán (1967-1970) |
Partner | Concepción Guerrero |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Collège Calvin (til 1918) |
Medlem af | American Academy of Arts and Letters, American Academy of Arts and Sciences, Bayerische Akademie der Schönen Künste |
Beskæftigelse | Essayist, novelleforfatter, bibliotekar, manuskriptforfatter, oversætter, forfatter, litteraturkritiker, digter, publicist |
Arbejdsgiver | Argentinas nationalbibliotek, Universidad de Buenos Aires, national universitet af La Plata |
Kendte værker | La Biblioteca de Babel |
Genre | skønlitteratur, noveller, digte |
Litterær bevægelse | magisk realisme |
Påvirket af | Franz Kafka, Arthur Schopenhauer, Robert Louis Stevenson, Herman Melville, Rudyard Kipling, Miguel de Cervantes, Jonathan Swift, Oscar Wilde, Walt Whitman, William Wordsworth, Victor Hugo, Edgar Allan Poe, Emanuel Swedenborg, H.G. Wells, Vergil, Nathaniel Hawthorne, William Blake |
Har påvirket | Paul Auster, Philip K. Dick, Umberto Eco, Michel Foucault, Orhan Pamuk, Thomas Pynchon, Villy Sørensen, Svend Åge Madsen, Peter Høeg, Henrik Bjelke |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Den Italienske Republiks Fortjenesteorden, Ridder af Æreslegionen (1983), Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden (1979), National Book Critics Circle Award in Criticism[1], Knight Commander of the Order of the British Empire (1965) med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jorge Francisco Isidore Luis Borges Acevedo ( udtale ?) (født 24. august 1899 i Buenos Aires i Argentina, død 14. juni 1986 i Geneve i Schweiz) var en argentinsk forfatter.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Jorge Luis Borges er kendt for sine fantastiske fortællinger: de skal være begyndt, da han i febervildelse fik C.S. Lewis' science fiction-roman Out of the Silent Planet læst højt af sin engelske mor. Han har offentliggjort værker under pseudonymerne B. Suarez Lynch og H. Bustos Domecq i samarbejde med Adolfo Bioy Casares. Han forfattede talrige digte, essays, bogkataloger og citatsamlinger og virkede som oversætter.
Borges bliver ofte fejlagtigt nævnt med Gabriel García Márquez som grundlægger af den latinamerikanske litterære retning, magisk realisme. Hans stil ligger tættere op ad fantastisk litteratur, der af Tzvetan Todorov er defineret ved den tvivl læseren oplever som følge af det uklare skel mellem fiktion og virkelighed[2]; hvor læseren af magisk realisme i højere grad accepterer den magiske virkelighed som grundlæggende præmis.[3] Borges er i dag én af de største sydamerikanske forfattere i det 20. århundrede.
Borges havde en forbavsende almenviden, som først og fremmst blev skabt af hans hjem og afstamning. Han voksede op i Buenos Aires, hans farmor var englænder, hans far underviste i filosofi og psykologi på engelsk. Fra 1914 tilbragte Borges flere år i Schweiz og Spanien, hvor han bl.a. lærte sig tysk, latin og fransk. Han var fortrolig med nordiske sagaer, Kinas litteratur, antikken, den tyske middelalder, det gamle Fjernøsten og Kabbalaen.
Borges' fiktion er meget lærd og altid præcis. Hovedparten af hans mest populære historier beskæftiger sig med tidens karakter, det uendelige, spejle, encyklopædier og labyrinter, virkeligheden og personers identitet – ofte med temaerne anbragt i fantastiske sammenhænge. Fortællingerne drejer sig om livet i Sydamerika, beretninger om folkehelte, soldater, gauchos, detektiver og historiske personer i en blanding af virkelighed, fantasi og facts.
”Tlön, Uqbar, Orbis Tertius” er et eksempel på, hvordan forskellige realitetsplaner blandes og kommer til at påvirke vores verden. Man skal tænke Borges som en del af samme tradition, som J.R.R. Tolkien og C.S. Lewis, nemlig en seriøs bearbejdelse af en fantastisk virkelighed.
Fra 1955 var Borges direktør for det argentinske nationalbibliotek, og skønt han blev blind allerede i 50-års alderen, forhindrede det ham ikke i at være aktiv som forfatter i flere årtier med hjælp fra venner.
I Umberto Ecos Rosens Navn optræder figuren Jorge af Burgos, en klosterbibliotekar, der er inspireret af Borges.
Værker oversat til dansk
[redigér | rediger kildetekst]Titel | Genre | Oversætter | År | Originaltitel | År | Forlag | ISBN |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Nederdrægtighedens verdenshistorie | noveller | Morten Søndergaard | 2000 | Historia universal de la infamia | 1935 | Gyldendal | ISBN 87-00-25898-9 |
Fiktioner | noveller | Peter Poulsen | 1998 | Ficciones | 1944 | Gyldendal | ISBN 87-00-25896-2 |
Aleffen | noveller | Peter Poulsen | 1999 | El Aleph | 1949 | Gyldendal | ISBN 87-00-25888-1 |
Andre inkvisitioner | essays | Peter Poulsen | 2007 | Otras Inquisiciones | 1952 | Gyldendal | ISBN 978-87-02-04944-2 |
Borges – en antologi |
blandet | Per Aage Brandt m.fl. | 1983 | Sjakalen | ISBN 87-88175-15-4 | ||
Borges og jeg | prosa, digte | Morten Søndergaard Peter Poulsen |
2003 | El hacedor | 1960 | Gyldendal | ISBN 87-00-48938-7 |
Syv aftener | essays | Uffe Harder | 2000 | Siete noches | 1980 | Gyldendal | ISBN 87-00-45734-5 |
Digte 1923-85 | digte | Peter Poulsen | 2001 | Obra poética | Gyldendal | ISBN 87-00-25916-0 | |
Atlas | rejser | Uffe Harder | 1987 | Atlas | 1984 | Brøndum | ISBN 87-7385-058-6 |
Rosa og blåt | Uffe Harder | 1985 | Rosa y azul | Brøndum |
Vigtige værker ikke oversat til dansk
[redigér | rediger kildetekst]- Inquisiciones (1925)
- Discusión (1932)
- La Biblioteca de Babel (1941)
- Poemas (1943)
- Tlön, Uqbar, Orbis Tertius (1944)
- El Jardin de senderos que se bifurcan (1944)
- El informe de Brodie (1970)
- El oro de los tigres (1972)
- El libro de arena (1975), den er oversat til dansk i 1989: Bogen af Sand
- Libro de sueños (1976)
Skrevet sammen med andre
[redigér | rediger kildetekst]- Antología de la litteratura fantástica (1941 med Bioy Casares)
- Introducción a la litteratura norteamericana (1967)
- ¿Qué es el Budismo? (1977 med Alicia Jurado)
Borges som oversætter
[redigér | rediger kildetekst]Borges oversatte i løbet af sit liv adskillige forfatteres hovedværker til spansk. Blandt dem kan nævnes:
- G. K. Chesterton
- William Faulkner
- André Gide
- Hermann Hesse
- Franz Kafka
- Rudyard Kipling
- Herman Melville
- Edgar Allan Poe
- Walt Whitman
- Virginia Woolf
- Olaf Stapledon
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ uni-leipzig.de Arkiveret 24. april 2012 hos Wayback Machine (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Faris, Wendy B. and Zamora, Lois Parkinson (1995): “Introduction to Magical Realism: Theory, History, Community”. US: Duke University Press. S. 3-4.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.