John Carlsen
John Carlsen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | John Carlsen | ||
Født | 31. december 1961 (62 år) Vinderød | ||
Land | Danmark | ||
Holdinformation | |||
Disciplin | Landevejscykling | ||
Rolle | Rytter | ||
Professionelle hold | |||
| |||
Store sejre | |||
Grand Tour
| |||
Del af Portal:Cykling | |||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |||
John Carlsen (født 31. december 1961 i Vinderød)[1] er en tidligere dansk cykelrytter. Han kørte professionelt fra 1988-1991. Efter sin karriere var han sportsdirektør på det danske cykelhold Acceptcard Pro Cycling i begge dets leveår, 1998 og 1999.[2]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Carlsen blev professionel i 1988 på det franske hold Fagor, hvor han blev holdkammerat med danske Johnny Weltz og stjerneryttere som Stephen Roche og Robert Millar.[3] Samme sæson debuterede han i Vuelta a España.[4] Senere på året vandt han 1. etape i Portugal Rundt og sluttede på 8. pladsen sammenlagt.[1]
I 1989, stadig for Fagor, fik han sin debut i Giro d'Italia. Her sikrede han sig karrierens største sejr ved at slå til 8. etape, en bjergetape med mål i 2130 meters højde på Gran Sasso d'Italia.[5] Selv om han længe havde ligget i udbrud, formåede han at holde hjem foran de stærke profiler Luis Herrera, Marino Lejarreta og Erik Breukink.[5] Samme år stillede Carlsen for første gang til start i Tour de France med en samlet placering som nummer 53 til følge.[4]
I 1990 skiftede Carlsen til et andet fransk hold, Toshiba.[1] For dem kørte han både Vuelta a España og Tour de France, men udgik af dem begge.[4] Han nåede dog at markere sig i Tour'en, da han hentede en 5. plads hjem på 1. etape.[6]
I 1991 tørnede Carlsen ud for et belgisk hold, Tonton Tapis, hvor han blev genforenet med sin gamle kaptajn Stephen Roche.[7] Også for dem deltog han i Tour de France, men han udgik på 13. etape.[8] Året blev hans sidste som professionel cykelrytter.[1]
Resultater
[redigér | rediger kildetekst]- 1982
- Vinder af 4. etape Postgirot Open
- 1984
- 2. plads samlet Tour de Berlin
- 1985
- 4. plads samlet Circuit de Lorraine
- 1986
- 8. plads samlet GP Tell
- 1987
- 3. plads samlet Circuit de Lorraine
- 10. plads samlet GP Tell
- 1988
- 8. plads samlet Portugal Rundt
- Vinder af 1. etape
- 1989
- Vinder af 8. etape Giro d'Italia
- 7. plads samlet Tour du Limousin
- 1990
- 9. plads samlet Vuelta a Andalucía
- 9. plads samlet Route du Sud
Grand Tour tidslinje
Grand Tour | 1988 | 1989 | 1990 | 1991 |
---|---|---|---|---|
Giro | — | 40 | — | — |
Tour | — | 53 | UD | UD |
Vuelta | 104 | — | UD | — |
UD = Udgået.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e "John Carlsen". 29. april 2018.
- ^ "John Carlsen (DS)". Hentet 29. april 2018.
- ^ "Fagor 1988". Hentet 29. april 2018.
- ^ a b c "John Carlsens Grand Tours". Hentet 29. april 2018.
- ^ a b "1989 var det store danske Giro-år". Hentet 29. april 2018.
- ^ "Tour de France 1990, 1. etape". Hentet 29. april 2018.
- ^ "Tonton Tapis 1991". Hentet 29. april 2018.
- ^ "John Carlsen 1991". Hentet 29. april 2018.
- ^ "John Carlsen - FirstCycling.com". firstcycling.com. Hentet 29. april 2018.
- ^ "John Carlsen". procyclingstats.com. Hentet 29. april 2018.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- John Carlsens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- John Carlsens profil på Olympedia (engelsk)
- John Carlsens profil på CycleBase (engelsk)
- John Carlsens profil på Cykelsiderne
- John Carlsens profil på ProCyclingStats (engelsk)
- John Carlsens profil på FirstCycling
Spire Denne biografi om en dansk cykelrytter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |