Joachim von Ribbentrop
| Joachim von Ribbentrop | |
|---|---|
 | |
| Tysklands udenrigsminister | |
| Embedsperiode 4. februar 1938 – 20. april 1945 | |
| Kansler | Adolf Hitler |
| Foregående | Konstantin von Neurath |
| Efterfulgt af | Arthur Seyss-Inquart |
| Personlige detaljer | |
| Født | 30. april 1893 Wesel, Tyske Kejserrige |
| Død | 16. oktober 1946 (53 år) Nürnberg, Tyskland |
| Dødsårsag | Hængning |
| Gravsted | Wenzbach |
| Fulde navn | Ullrich Friedrich Willy Joachim Ribbentrop |
| Nationalitet | Tysker |
| Politisk parti | Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP) |
| Ægtefælle(r) | Anna Elisabeth Henkell |
| Børn | 5 |
| Mor | Johanne Sophie Hertwig[1] |
| Far | Richard Ribbentrop[2] |
| Uddannelsessted | Lycée Fabert de Metz |
| Underskrift |  |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Ullrich Friedrich Willy Joachim Ribbentrop fra 1925 von Ribbentrop (30. april 1893 – 16. oktober 1946) var en indflydelsesrig politiker i det nazistiske Tyskland fra 1932 til 1945 og rigets udenrigsminister fra 1938 til 1945.
Liv og karriere
[redigér | rediger kildetekst]I sin ungdom tilbragte Ribbentrop 1910 – 1914 i Canada som importør af tyske vine. Han gjorde sig gældende på det canadiske ishockeylandshold[3].
Ribbentrop indgik i 1920 ægteskab med Anna Elisabeth (Annelies) Henkell, der var datter af sektfabrikant Otto Henkell (1869-1929). Han var firmaet Henkell & Co.'s repræsentant i Berlin.
Von Ribbentrop blev medlem af NSDAP i 1932 og ydede gennem sine omfattende kontakter til indflydelsesrige kredse Adolf Hitler store tjenester, som lettede magtovertagelsen i 1933.
Den sprogkyndige von Ribbentrop blev til sin skuffelse ikke straks udenrigsminister, men tjente først Hitler som særlig udenrigspolitisk rådgiver og fra 1936 som ambassadør i London. Først i 1938 blev han udenrigsminister.
Efter flere måneders hemmelige forhandlinger kunne han – til verdens store overraskelse – den 23. august 1939 i Moskva underskrive Ribbentrop-Molotov-pagten, der aftalte en deling af Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen og sovjetisk neutralitet i tilfælde af krig i Vesteuropa.
Efter krigsudbruddet den 1. september 1939 mindskedes von Ribbentrops indflydelse. Nu var det generalerne, Hitler talte med. For at indynde sig indsatte von Ribbentrop SS-folk på centrale poster i udenrigsministeriet.
Ribbentrop blev ved krigens slutning afskediget af Hitlers efterfølger, storadmiral Karl Dönitz.
Efter krigen blev han af de allierede anklaget ved Nürnbergprocessen for fire punkter:
- Forbrydelser mod freden.
- Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
- Krigsforbrydelser.
- Forbrydelser mod menneskeheden.
Han blev idømt dødsstraf og hængt d. 16. oktober 1946. Hans sidste ord var "Gud bevare Tyskland".
Ordener
[redigér | rediger kildetekst]Ribbentrop blev udnævnt til Storkorsridder af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter 1941. I 1946 blev han slettet af riddernes tal ved kongelig resolution. Han fik aldrig lavet et våbenskjold.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Deutsches Historisches Museum: Joachim von Ribbentrop
- ^ Hermann Göring fik tildelt Storkorset
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] | Søsterprojekter med yderligere information:
|
| Det tyske kejserrige
(1871–1918)  | |
|---|---|
| Weimarrepublikken
(1918–1933)  | |
| Nazityskland
(1933–1945)  | |
| DDR
(1949–1990)  | |
| Forbundsrepublikken
(1949–)  | |