Spring til indhold

Jeg er jo lige her

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jeg er jo lige her
Studiealbum af Anne Linnet
IndspilletJanuar–februar 1988 i Sweet Silence Studios, København
Sweet Silence Studios Rediger på Wikidata
UdgivetApril 1988
GenrePop, rock
Spor9
SprogDansk
UdgiverPladecompagniet
ProducerAnne Linnet, Kent Richard
Anne Linnet-kronologi
← Forrige
Barndommens gade
(1986)
Jeg er jo lige her
(1988)
Næste
Min sang
(1989) →
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Jeg er jo lige her er det 6. studiealbum af den danske musiker, sangerinde og sangskriver Anne Linnet, der blev udgivet i april 1988 på pladeselskabet Pladecompagniet. Albummet blev indspillet i Sweet Silence Studios i København, med Anne Linnet som producer og Kent Richardt som co-producer.

Jeg er jo lige her blev Linnets mest succesfulde med over 400.000 solgte eksemplarer pr. 2007. Dette gør albummet til det fjerde bedst sælgende nogensinde i Danmark.[1][2][3] Åbningsnummeret, evergreenen "Tusind stykker", blev i 1989 indspillet af Björn Afzelius i en svensk version med titlen, "Tusen bitar", der blev et stort hit i Sverige.

På opsamlingsalbummet Nattog til Venus: De bedste sange 1 (1999), er følgende sange hentet fra dette album; "Tusind stykker", "Forårsdag", "Tabt mit hjerte", og "Søndag i april".

Baggrund og udgivelse

[redigér | rediger kildetekst]

To store begivenheder i Anne Linnets liv prægede tilblivelsen af teksterne på albummet; dels var Anne Linnet gravid med sønnen Alexander, og dels flyttede hun sammen med en anden kvinde, som Anne Linnet har beskrevet som sin "soul-mate". Om hvordan disse begivenheder påvirkede sangene har Anne Linnet udtalt: "Efter de store brud i starten af 80'erne var tingene så småt ved at falde på plads for mig, og da jeg blev gravid, følte jeg, at jeg for alvor var ved at lande igen; jeg følte mig som et helt menneske, og det kan høres i mange af de sange, der kom på pladen."[4]

Jeg er jo lige her udkom i april 1988 som den første udgivelse på Anne Linnnets pladeselskab Pladecompagniet, som hun havde startet samme år sammen med Jan Degner.[4]

Jeg er jo lige her blev indspillet i Sweet Silence Studios i København i perioden januar til februar 1988. Det blev produceret af Anne Linnet selv, med trommeslager Kent Richard som co-producer. Flemming Rasmussen fungerede som tekniker under indspilningerne, bl.a. af Anne Linnets vokal.[4] Ifølge et interview med Rasmussen fra 2006 er albummet en "rigtig 80'er produktion", hvilket er karakteriseret ved brug af sampleren Fairlight. Om forløbet har Rasmussen udtalt: "Det er en total lagkageproduktion, hvor alt er bygget op fra bunden, lag på lag, og musikeren sjældent har været i studiet på samme tid."[4]

Albummets åbningsnummer "Tusind stykker" blev ét af Anne Linnets største hits. Den svenske sanger Björn Afzelius udgav en svensksproget version af sanggen i 1989. Anne Linnet har sagt at "Tusind stykker" er "stærk på grund af sin enkelhed", og at den "er båret af melodi og tekst frem for rytme eller instrumentering."[4]

Sangen "Forårsdag" er skrevet 18 år forud for Jeg er jo lige her.[5] Sangen handler ifølge Anne Linnet om "mange af de ting, man sjældent, eller aldrig, får sagt i et forhold, men som begge ved. Alt det, man ved uden at bruge ord; det, som er væsentligt."[4]

I sin anmeldelse for GAFFA skrev Mads Kastrup: "Flere af teksterne er blevet så ordløse og spændingsforladte, at ordet banal nærmest er en besmykkende betegnelse for dem. Var hun debutant, ville man kalde dem ufærdige."[6]

Anne Linnet, 2006

Al tekst og musik er skrevet af Anne Linnet.

# Titel Længde
1. "Tusind stykker"   4:21
2. "Kærlighedens farer" (duet med Nikolaj Steen) 4:27
3. "Tabt mit hjerte"   4:19
4. "Du drømmer"   5:41
5. "Forårsdag"   4:04
6. "Lad mig være den"   3:00
7. "Ved min side"   3:37
8. "Søndag i april"   4:05
9. "I mine øjne"   3:57
Digitalt bonus spor[7]
# Titel Længde
10. "Time Out"   2:43
  • Flemming Rasmussen – teknik, mixer
  • Lene Reidel – assistent
  • Peter Hansen – Fairlight teknik
  • Andy Todd – mixer
  • Anne Linnet – producer, tekst, musik, sang, kor, keyboard
  • Kent Richardt – co-producer, trommer, percussion
  • Nikolaj Steen – sang (spor 2)
  • Donna Cadogan – kor
  • Hanne Boel – kor
  • Cæcilie Norby – kor
  • Nina Forsberg – kor
  • Frank Stangerup – keyboard
  • Finn Olafsson – akustisk guitar
  • Finn Gustafsson – elektrisk guitar
  • Moussa Diallo – bas
  • Christian Dietl – bas
  1. ^ Christensen, Uffe (10. november 2012). "Muser og mænd - musik og masochisme". Jyllands-Posten. Hentet 10. november 2012.
  2. ^ "Anne Linnet indspiller egen musikhistorie". Jyllands-Posten. 15. oktober 2007. Hentet 18. august 2012. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Drejer, Dennis (17. januar 2007). "Vi køber færre skiver". B.T.
  4. ^ a b c d e f Tuxen, Henrik (september 2006). "Forårsdag Forever". Gaffa (09): 36–43.
  5. ^ Tuxen, Henrik (24. april 2015). "Anne Linnet – Det blå klaver". Gaffa. Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 20. februar 2016.
  6. ^ Pladeanmeldelser
  7. ^ iTunes - Music - Jeg Er Jo Lige Her by Anne Linnet

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om et musikalbum er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.