Impedans
Impedans er den elektriske modstand som en elektronisk komponent eller transducer frembyder over for vekselstrøm.
Impedans måles i ohm. Impedansens værdi er et komplekst tal, hvor realdelen er den velkendte elektriske modstand, kaldet resistans, og imaginærdelen, reaktans. Skrives f.eks. (100 + j 50) ohm. Selv om man indenfor matematikken bruger bogstavet i som symbol på den imaginære enhed, bruger man indenfor elektronikken bogstavet j, fordi i i forvejen bruges som symbol for størrelsen af en vekselstrøm.
Impedansen i ohm er per definition den multiplikative inverse af den elektriske admittans i siemens.
Eksempel: Induktor
[redigér | rediger kildetekst]Spændingen induceret i en ideel spole er givet ved:
Ved sinusoidal vekselstrøm
er spændingen derfor:
Det ses, at en faktor ganges på, og at oscillationen forskydes med 90°:
Med kompleks notation bliver dette:
eller blot
Eksponentialfunktionen er ifølge Eulers formel lig med den imaginære enhed:
Derved ses det, at impedansen for en spole er
og at en reel spole altså kun har en reaktans, men ingen reel modstand. [1]
Litteraturhenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Demtröder, Wolfgang. "Elektrotechnische Anwendungen", Experimentalphysik 2 - Elektrizität und Optik (6. udgave), Springer Spektrum. 2002, s. 151-152. ISBN 978-3-642-29943-8.