Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2 er det syvende studiealbum fra den danskerapperL.O.C.. Albummet udkom den 1. oktober 2012, blot et halvt år efter udgivelsen af Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1. Vol. 2 udgives i samarbejde med Dansk Røde Kors, der modtager hele overskuddet af salget, hvilket blev den største enkeltmandsdonation dertil i Danmark.[1]
Albummet udkom til salg tre forskellige versioner: Som download udgave, en dobbelt-CD udgave sammen med Vol. 1, og endelig en signeret udgave af dobbeltalbummet sammen med en L.O.C.-mønt, der er fremstillet i 500 eksemplarer. Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2 debuterede på førstepladsen af hitlisten, og modtog guld for 10.000 solgte eksemplarer i den første uge.[2][3] I slutningen af januar 2013 modtog albummet platin for 20.000 solgte eksemplarer.[4]
Albummets første single, "Helt min egen" (sammen med sangerinden Barbara Moleko) udkom den 6. august 2012. Singlen toppede den danske single-hitliste, og modtog i december 2012 platin for 30.000 downloads.[5]