Spring til indhold

Helle Degn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Helle Degn
Formand for Ligestillingsrådet
Embedsperiode
1982 – 1987
ForegåendeKaren Dahlerup
Efterfulgt afGrethe Fenger Møller
Udviklingsminister
Embedsperiode
januar 1993 – september 1994
Efterfulgt afPoul Nielson
Formand for Udenrigspolitisk Nævn
Embedsperiode
1994 – 2000
Efterfulgt afJens Hald Madsen
Kommissær Østersørådet for demokratisk udvikling
Embedsperiode
oktober 2000 – januar 2004
Personlige detaljer
Født20. oktober 1946 (78 år)
København
NationalitetDansk
Politisk partiSocialdemokraterne
BørnBo og Jan
ProfessionLærer
RegeringRegeringen Poul Nyrup Rasmussen I
Links
www.helledegn.dk

Helle Degn (født 20. oktober 1946 i København) er tidligere Udviklingsminister, valgt for Socialdemokratiet. Hun har været medlem af Folketinget i knap 27 år i perioden 1971-2000, hvor hun bl.a. var formand for Udenrigspolitisk Nævn. Hun var den første kvinde, der opnåede at have 25 års jubilæum i Folketinget (1998).[1]

Helle Degn har to børn, Bo (f. 1969) og Jan (f. 1972).

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]

Ungdom

[redigér | rediger kildetekst]

Helle Degn voksede op på Amager som datter af prokurist Peter Degn og Lilly Christensen[2]. Hun meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom som 17-årig. I 1971 blev hun færdig som lærer fra Blågård Seminarium. Hun var medlem af Tårnby kommunalbestyrelse fra 1969-72.

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

I 1971 blev hun valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet som tingets yngste medlem, 24 år gammel. Hun har bestridt en lang række politiske poster og poster i NGO’er.

Fra 1975-81 var hun medlem af Børnekommissionen og fra 1982-87 var hun formand for Ligestillingsrådet.

I 1993-94 var Helle Degn Udviklingsminister i Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I.

Hun var formand for Udenrigspolitisk Nævn 1994-2000, formand for den danske CSCE-delegation (nu OSCE) 1995-98, præsident for CSCE 1998-2000.[3]. Endvidere medlem af Finansudvalget, Udenrigsudvalget, formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, Uddannelsespolitisk ordfører 1985-92, bistandspolitisk ordfører 1982-92, sikkerhedspolitisk ordfører 1994-2000. Endvidere medlem af Europarådet og vicepræsident for Socialist International Women i seks år.

Efter sin udtræden af Folketinget i 2000 blev Helle Degn kommissær for Østersørådet, en post hun bestred til 2004.

Hun har endvidere siddet i bestyrelsen for Rehabiliteringscentret for etniske kvinder[4] i Danmark og været ambassadør for Dansk Folkehjælp. Fra 2008-11 formand for Mandela Centret. Mens hun var formand, mødtes hun med Desmond Tutu[5]. Siden 2012 har hun siddet i bestyrelsen for Projekt Plan B[6] og siden 2013 været formand for Tine Bryld Prisen[7].

Kaffeklub

[redigér | rediger kildetekst]

Ved valget i 1971 kom en håndfuld yngre socialdemokrater ind i Folketinget. Helle Degn var sammen med Svend Auken, Inge Fischer Møller og Karl Hjortnæs fremtrædende medlemmer af Ritt Bjerregaards kaffeklub. Igennem årene blev kaffeklubben udvidet og kom til at spille en stor rolle i den offentlige debat.[2]

Udmærkelser

[redigér | rediger kildetekst]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Rapport fra en kaffeklub, 1977
  • FN og kvinderne, 1981
  • Teknologi for fremtiden : en debatbog, 1986
  • Kvinder på Tinge : kvinder i landspolitik i 75 år, 1990
  • Magtens Kvinder, 1994
  • 90’ernes kvinder, 1994

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Helle Degn. Curriculum Vitae". Arkiveret fra originalen 15. februar 2015. Hentet 2. juni 2015.
  2. ^ a b c Dansk Kvindebiografisk Leksikon
  3. ^ Den Store Danske
  4. ^ Rehabiliteringscentret for etniske kvinder
  5. ^ "www.helledegn.dk". Arkiveret fra originalen 15. februar 2015. Hentet 23. marts 2015.
  6. ^ Projekt Plan B
  7. ^ Tine Bryld Prisen

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Helle_Degn&oldid=11707408"