Heinrich Förster (biskop)
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
For alternative betydninger, se Heinrich Förster. (Se også artikler, som begynder med Heinrich Förster)
Heinrich Förster (født 24. november 1799 i Grossglogau, død 20. oktober 1881 i Johannisberg) var en tysk biskop.
Förster blev præsteviet 1825 og vakte som sognepræst i Landeshut (siden 1828) opsigt i vide kredse gennem sin toleranse mod forskellige troende og gennem sine prædikegaver. I 1837 blev Förster korherre, 1848 var han medlem af Frankfurterparlamentet, deltog i november samme år i de tyske biskoppers synode i Würzburg samt blev 1853 fyrstbiskop i Breslau.
På Første Vatikanerkoncil var han modstander til ufejlbarhedsdogmet, men underkastede sig senere. Hans opposition mod den preussiske regering og majlovene ledede 1875 til hans afsættelse. Han levede sidenhen i den østrigske del af sit stift, hvorfra han administrerede også den preussiske. Han udgav blandt andet Kanzelsvorträge (6 bind, 1854; 5. oplag 1878).
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Förster, Heinrich i Nordisk familjebok (2. udgave, 1908)