Haveribs
Haveribs | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Saxifragales (Stenbræk-ordenen) |
Familie | Grossulariaceae (Ribs-familien) |
Slægt | Ribes (Ribs-slægten) |
Art | R. rubrum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Ribes rubrum L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Haveribs (Ribes rubrum), også skrevet Have-Ribs, er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt dyrket for sine bær, kaldet ribs. Busken er desuden temmelig almindelig som forvildet i skov og hegn. Veddet lugter syrligt af ribs, så snart saften stiger i foråret. Frugterne indeholder stoffer, der modvirker åreforkalkning[kilde mangler].
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Haveribs er en løvfældende busk med en opret til overhængende vækstform. Barken er først gråbrun med striber på langs. Senere bliver den mørkebrun og skaller af i lange strimler. Knopperne er spredte, spidse og mørkebrune med fine hår. Bladene er 3-5 lappede med savtakket rand og hjerteformet afslutning ind mod stilken (sammenlign med vild ribs). Oversiden er mørkegrøn og undersiden er lysere grøn.
Blomsterne sidder i lange klaser, der igen sidder i bundter ved bladhjørnerne på ældre grene (fra 3-4 år). Hver blomst er lille og gulgrøn. Kronbladene er trådagtige, mens bægerbladene er farvede og ligner kronblade. Bærrene er røde (enkelte sorter dog gule eller hvide!). Frøene spirer villigt i Danmark.
Rodnettet ligger højt i jorden med mange, fine rødder. Grene, som rører på jorden, slår rod på én sæson.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 2 m (20 x 20 cm/år).
Voksested
[redigér | rediger kildetekst]Ribs gror temmelig almindeligt vildt i Danmark. Her findes den på våd og mineralrig bund (krat og ellesumpe) i let skygge. Ribs formodes at stamme fra Norden, hvor den har været dyrket siden middelalderen. De tidligste fund dateres helt tilbage til jernalderen.
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Det er for frugternes skyld, at man dyrker denne busk. De hedder ribs. Sorterne giver bedst udbytte ved fremmedbestøvning.
Udvalgte sorter
[redigér | rediger kildetekst]- Jonkheer van Tets
- Rolan
- Rondom
- Rosetta
Se også
[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).