Hans-Jochen Vogel
Hans-Jochen Vogel | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. februar 1926 Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
Død | 26. juli 2020 (94 år) München, Bayern, Tyskland |
Dødsårsag | Parkinsons sygdom |
Gravsted | Friedhof Bogenhausen |
Politisk parti | SPD |
Far | Hermann Vogel |
Søskende | Bernhard Vogel |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Philipps-Universität Marburg, Justus-Liebig-Universität Gießen, Ludwig-Maximilians-Universität München |
Tilknyttet | SPD-Bundestagsfraktion |
Medlem af | Bürgersängerzunft |
Beskæftigelse | Dommer, politiker |
Fagområde | Politik |
Deltog i | præsidentvalget i Tyskland 1999, præsidentvalget i Tyskland 2012 |
Arbejdssted | München, Bonn, Berlin |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden, Deutscher Staatsbürgerpreis (2013), Kommandør af Order of the British Empire, Ernst Reuter Medailje (1994), æresborger i München (1972) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans-Jochen Vogel (født 3. februar 1926 i Göttingen, død 26. juli 2020 i München[1]) var en tysk politiker, der repræsenterede SPD.
Efter folkeskolen kom han ind i militæret og var soldat under de sidste par år af 2. verdenskrig. Han læste efterfølgende jura i Marburg og München 1946-1948. I 1950 blev han dr.jur. og arbejdede derefter bl.a. som assessor i delstaten Bayerns justitsministerium.
I 1960-1972 var han overborgmester i München, og efter valget til Bundestag i 1972 blev han minister for regional planlægning, byggeri og byudvikling. Fra 1974 til 1981 var han justitsminister, men trådte tilbage, da han i januar 1981 blev valgt som borgmester i Vestberlin. Han tabte imidlertid valget i juni samme år til Richard von Weizsäcker fra CDU. I 1983 stillede han op til kanslervalget, men tabte. Han blev imidlertid atter valgt til Bundestag og blev leder af den socialdemokratiske gruppe, hvilket han var til 1991. I 1987 overtog han posten som formand for SPD fra Willy Brandt. I 1991 trådte han tilbage som partiformand.
Hans-Jochen Vogel var storebror til CDU-politikeren Bernhard Vogel, der i mange år var ministerpræsident i Rheinland-Pfalz og Thüringen.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Ehemaliger SPD-Chef Hans-Jochen Vogel ist tot", Süddeutsche Zeitung (tysk), hentet 26. juli 2020