Spring til indhold

Hammerum

Koordinater: 56°7′59.57″N 9°3′34.56″Ø / 56.1332139°N 9.0596000°Ø / 56.1332139; 9.0596000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hammerum
Herning
Hammerum ligger i Herning
Hammerum
Hammerum
Hammerums beliggenhed

56°7′59.57″N 9°3′34.56″Ø / 56.1332139°N 9.0596000°Ø / 56.1332139; 9.0596000

Overblik
Bydel: Hammerum
Kommune: Herning Kommune
Indbyggertal kommune: 89.848[1] (2024)
Indbyggertal bydel: 3.481 (2012)
Sogn(e): Gjellerup Sogn
Hammerum
Hammerum
Hammerum
Oversigtskort
Hammerum ligger i Midtjylland
Hammerum
Hammerum
Hammerums beliggenhed

Hammerum er Hernings østligste bydel med 3.481 indbyggere (2012).[2] Hammerum er beliggende 5 kilometer øst for Hernings centrum. I hele kommunen bor der 89.848 indbyggere (2024)[1].

Hammerum er en aktiv by som både huser folkeskole (Lindbjergskolen), friskole (Hammerum Friskole), efterskole, idrætshal og friluftsbad (Gjellerup Sogns Friluftsbad)

Hammerum er sammensat af hammer og -um. Forleddet "hammer" betegner en stenet bakke.[3] Endelsen -um er afledt af -heim.[4]

Hammerum landsby bestod i 1682 af 4 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 91,2 tønder land skyldsat til 22,43 tønder hartkorn.[5] Dyrkningsformen var tovangsbrug med omdriften 2/2.[6] Sædskiftet kunne være byg-rug-rug-boghvede.[7]

Hammerum fik station på strækningen mellem Silkeborg og Herning, der blev anlagt som privatbanen Silkeborg-Herning Jernbane (SHJ) i henhold til lov af af 23. maj 1873 og åbnet 28. august 1877.

I 1879 beskrives byen således: "Hammerum med Folkehøiskole".[8]

Omkring århundredeskiftet omtales Hammerum således: "Hammerum, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1890 i Stedet for et tidligere, der først var Bygning for en 1867 opr. og 1884 nedlagt Folkehøjskole), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst."[9]

Hammerum stationsby havde i 1906 547 indbyggere, i 1911 578 indbyggere og i 1916 686 indbyggere.[10] Næringsfordelingen var i 1911 følgende: 48 levede af landbrug, 349 af industri, 50 af handel, 32 af transport.[11]

Hammerum stationsby fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden: i 1921 havde byen 712 indbyggere, i 1925 718, i 1930 772, i 1935 809 indbyggere[12] og i 1940 866 indbyggere.[13] Næringsfordelingen i 1930 var følgende: 64 levede af landbrug, 365 af håndværk og industri, 66 af handel og omsætning, 54 af transport, 24 af immateriel virksomhed, 83 af husgerning, 87 var ude af erhverv og 29 havde ikke oplyst næringsvej.[14]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Hammerum sin udvikling: i 1945 havde byen 1.001 indbyggere, i 1950 1.275 indbyggere, i 1955 1.428 indbyggere, i 1960 1.544 indbyggere[15] og i 1965 2.415 indbyggere.[16]

  1. ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Herning Kommune - Kommuneplanrammer - Hammerum". Arkiveret fra originalen 21. april 2014. Hentet 20. april 2014.
  3. ^ Hald, s. 57
  4. ^ Hald, s. 52, 55
  5. ^ Pedersen, s. 155
  6. ^ Frandsen, bilagskort
  7. ^ Frandsen, s. 229
  8. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 360
  9. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 561
  10. ^ Folketællingen 1916, s. 74
  11. ^ Trap: Danmark, 4 udgave
  12. ^ Folketællingen 1935, s. 182
  13. ^ Folketællingen 1940, s. 133
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 157
  15. ^ Folketællingen 1960, s. 201
  16. ^ Folketællingen 1965, s. 14
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
Spire
Denne artikel om geografi i Herning Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.