Folkeafstemningen i Tyskland 1934

Folkeafstemningen i Tyskland 1934 var en folkeafstemning om sammenlægningen af stillingerne som kansler og præsident, afstemningen blev afholdt i Tyskland den 19. august 1934^[1], sytten dage efter præsident Paul von Hindenburg død. Den tyske ledelse forsøgt at få godkendt Adolf Hitlers overtagelse af højeste lederskab. Det overvældende flertal af denne folkeafstemning tillod Hitler at kræve offentlig støtte til hans aktiviteter som Führer og de facto statsoverhoved i Tyskland. Faktisk havde han antaget disse kontorer og beføjelser umiddelbart efter von Hindenburg død og brugte folkeafstemningen til at legitimer dette skridt, herefter kunne Hitler bruge titlen Führer und Reichskanzler (dansk: Fører og kansler).

Støtten til sammenlægning af posterne som kansler og præsident var størst i Østpreussen, hvor 96% stemte for. den var svageste støtte var i Hamburg, hvor knap 80% stemte for. Denne regionale forskel var identisk med den i folkeafstemningen 1933. Den store mangel på støtte i Hamburg, fik i 1933 Hitler til at erklære en national helligdag den 17. august 1934, så han kunne tale til det tyske folk direkte over 4,3 millioner registrerede radioapparater. Af den demokratiske karakter af folkeafstemningen, skriver politolog Arnold Zurcher at "der var uden tvivl en hel del af "immaterielt officiel pres", men [sandsynligvis meget lidt] ligefrem tvang og intimidering ved stemmeurnerne.".^[2]

Resultat

Valg	Stemmer	%
Folkeafstemningen i Tyskland 1934
Ja	38.394.848	88.1
Ja	4.300.370	9.9
Ugyldige og blanke stemmer	873.668	2.0
Totale stemmer	43.568.886	100,00
Kilde: Nohlen & Stöver

Litteratur

Gerhard Schulz: Deutschland seit dem Ersten Weltkrieg 1918–1945 (= Deutsche Geschichte, Bd. 10; Kleine Vandenhoeck-Reihe 1419), Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 1976, ISBN 3-525-33390-0.
Otmar Jung: Plebiszit und Diktatur: die Volksabstimmungen der Nationalsozialisten. Die Fälle „Austritt aus dem Völkerbund“ (1933), „Staatsoberhaupt“ (1934) og „Anschluß Österreichs“ (1938) (= Beiträge zur Rechtsgeschichte des 20. Jahrhunderts; Bd. 13). Mohr, Tübingen 1995, ISBN 3-16-146491-5.
Ian Kershaw: Hitler. 1889–1936. Deutsche Verlags-Anstalt, Stuttgart 1998, S. 661.

Links

Propagandaplakat zur Volksabstimmung Arkiveret 11. september 2013 hos Wayback Machine
Gesetz über das Staatsoberhaupt des Deutschen Reichs und Erlaß des Reichskanzlers zum Vollzug des Gesetzes über das Staatsoberhaupt des Deutschen Reichs vom 1. August 1934, 1. und 2. August 1934 Arkiveret 25. december 2014 hos Wayback Machine (PDF; 17 kB)

Referencer

^ Nohlen, D & Stöver, P. (2010), Elections in Europe: A data handbook, p. 762, ISBN 978-3-8329-5609-7.
^ Arnold J. Zurcher, "The Hitler Referenda" (1935), The American Political Science Review, 29 (1): 91–99.

[DN-1] Nohlen, D & Stöver, P. (2010), Elections in Europe: A data handbook, p. 762, ISBN 978-3-8329-5609-7.

[2] Arnold J. Zurcher, "The Hitler Referenda" (1935), The American Political Science Review, 29 (1): 91–99.

[1]

[2]

v d r Politiske valg i Tyskland
Rigdagsvalg i kejserriget	1871 1874 1877 1878 1881 1884 1887 1890 1893 1898 1903 1907 1912
Rigsdagsvalg i Weimarrepublikken	1919 (Weimar) 1920 1924 (maj) 1924 (dec) 1928 1930 1932 (juli) 1932 (nov) 1933
Valg af rigspræsident	Præsidentvalget i Tyskland 1925 Præsidentvalget i Tyskland 1932
Tyske folkeafstemninger	1926 1928 1929 1933 1934 1936 1938
Valg til Forbundsdagen	1949 1953 1957 1961 1965 1969 1972 1976 1980 1983 1987 1990 1994 1998 2002 2005 2009 2013 2017 2021
Valg af forbundspræsident	1949 1954 1959 1964 1969 1974 1979 1984 1989 1994 1999 2004 2009 2010 2012 2017
Valg til Europa-Parlamentet	1979 1984 1989 1994 1999 2004 2009 2014 2019 2024