Spring til indhold

Faryd Mondragón

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Faryd Mondragon
Personlig information
Fulde navn Faryd Camilo Mondragón Alí
Født 21. juni 1971 (53 år)
Colombia Cali, Colombia
Højde 191 cm.
Position Målmand
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1990–1991 Deportivo Cali 1 (0)
1992 Real Cartagena 15 (0)
1992 Santa Fe 2 (0)
1993 Cerro Porteño 11 (0)
1993–1994 Argentinos Juniors 21 (0)
1994–1995 Independiente 0 (0)
1995 Santa Fe 30 (0)
1995–1998 Independiente 103 (0)
1999 Real Zaragoza 13 (0)
1999–2000 Independiente 16 (0)
2001 Metz 30 (0)
2001–2007 Galatasaray 185 (0)
2007–2010 1. FC Köln 106 (0)
2011 Philadelphia Union 27 (0)
2012–2014 Deportivo Cali 78 (0)
Total 638 (0)
Landshold
1993–2014 Colombia 56 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Faryd Camilo Mondragón Alí (født 21. juni 1971 i Cali, Colombia) er en tidligere colombiansk fodboldspiller (målmand), og den næstældste spiller der nogensinde har optrådt ved VM i fodbold.

Mondragón startede sin karriere i hjemlandet i 1990, hvor han i sine første år blandt andet spillede for Deportivo Cali og Santa Fe.[1] Op gennem 1990'erne gjorde han sig primært i argentinsk fodbold, hvor han spillede flere sæsoner hos Independiente.

I 2000'erne rejste Mondragón til Europa, hvor han først spillede seks sæsoner i Tyrkiet hos Galatasaray, og efterfølgende fem i Tyskland hos FC Köln. Efter at have spillet et enkelt år i Philadelphia Union i den amerikanske fodboldliga Major League Soccer sluttede han karrieren af i sin første klub som professionel, Deportivo Cali, hvor han spillede fra 2012-14.[1]

Mondragón vandt trods sin lange karriere ikke mange titler, da han ofte var tilknyttet mindre klubber i de lande han spillede i. Han vandt dog blandt andet i sin tid hos Galatasaray to gange det tyrkiske mesterskab.[1]

Mondragón spillede desuden, i en landsholdskarriere der strakte sig over intet mindre end 22 år, 56 kampe for det colombianske landshold.[2] Han repræsenterede sit land ved både VM i 1994 i USA[3], VM i 1998 i Frankrig[4] og VM i 2014 i Brasilien.[5] Efter at have været reservemålmand ved 1994-turneringen spillede han alle sit lands tre kampe i 1998.

Den 24. juni 2014, under VM i Brasilien, kom Móndragon i en alder af 43 år og fire dage på banen til de sidste minutter i colombianernes indledende gruppekamp mod Japan. Han blev dermed den ældste spiller nogensinde til at spille en VM-slutrundekamp.[6] Colombianerne endte med at blive slået ud i kvartfinalen, og Mondragón stoppede sin karriere umiddelbart herefter.

Süper Lig

Tyrkiets Pokalturnering

  1. ^ a b c "National-Football-Teams.com: Faryd Mondragón". Arkiveret fra originalen 15. juli 2014. Hentet 2014-07-30. (engelsk)
  2. ^ "Footballdatabase.eu: Faryd Móndragon". Arkiveret fra originalen 12. juni 2014. Hentet 2014-07-30. (engelsk)
  3. ^ "RSSSF: 1994 FIFA World Cup". Arkiveret fra originalen 20. august 2014. Hentet 2014-07-30. (engelsk)
  4. ^ "RSSSF: 1998 FIFA World Cup". Arkiveret fra originalen 15. maj 2013. Hentet 2014-07-30. (engelsk)
  5. ^ "RSSSF: 2014 FIFA World Cup". Arkiveret fra originalen 11. august 2014. Hentet 2014-07-30. (engelsk)
  6. ^ "bold.dk: Mondragon: En rekord for colombianerne". 2014-07-30. Arkiveret fra originalen 8. august 2014. Hentet 30. juli 2014. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]