Føroya Arbeiðsgevarafelag
Føroya Arbeiðsgevarafelag (Færøernes Arbejdsgiverforening) forkortet FAG er Færøernes største hovedorganisation for arbejdsgivere. Organisationen har i dag 484 medlemmer, heraf 186 direkte indmeldte medlemsvirksomheder og 298 virksomheder, der er tilknyttet via de fire landsforeninger, som er tilsluttet organisationen. Medlemskab kan kun tildeles virksomheder, ikke enkeltpersoner.[1]
Mens parterne i fiskerierhvervet var organiseret på landsplan allerede før 1. Verdenskrig, foregik forhandlingerne mellem de øvrige arbejdsgivere og arbejdstagere længe på lokalt plan.[2] Siden stiftelsen i 1943 har Føroya Arbeiðsgevarafelags hovedopgave derfor været at deltage i lønforhandlinger med lønmodtagerorganisationerne. Desuden skal Føroya Arbeiðsgevarafelag påvirke regelværket for arbejdsmarkedet og erhvervslivet samt fremme arbejdsgivernes interesser i øvrigt.[3]
Føroya Arbeiðsgevarafelag står også for driften af Vinnuhúsið i Tórshavn, hvor 16 arbejdslivsorganisationer holder til.[3]
Landsforeninger
[redigér | rediger kildetekst]- Føroya Handverksmeistarafelag (Færøernes Håndværksmesterforening)
- Arbeiðsgevarafelagið hjá fíggjarstovnum (Arbejdsgiverforeningen hos finansinstitutionerne)
- Føroya Prentsmiðjufelag (Færøernes Trykkeriforening)
- Reiðarafelagið fyri farmaskip (Rederiforeningen for fragtskibe)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Lóg fyri Føroya Arbeiðsgevarafelag" (færøsk). Vinnuhúsið. Arkiveret fra originalen 10. april 2016. Hentet 10. september 2015.
- ^ Beinta í Jákupsstovu (2006). Kunnskap og makt: færøysk helsepolitikk gjennom 150 år (norsk). Tórshavn: Faroe University Press. s. 405. ISBN 99918-65-02-0.
- ^ a b "Um Føroya Arbeiðsgevarafelag og uppgávurnar" (færøsk). Vinnuhúsið. Arkiveret fra originalen 16. juni 2011. Hentet 10. september 2015.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Vinnuhúsið Arkiveret 2. september 2015 hos Wayback Machine