Spring til indhold

Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Europa-Parlamentsvalg 2019
Danmark
2014 ←
 26. maj 2019
 → 2024
  Største parti Næst­største parti Tredje­største parti
 
Leder Morten Løkkegaard Jeppe Kofod Margrete Auken
Parti Venstre Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti
Gruppe ALDE S&D G-EFA
Forrige valg 2 mandater,
16,7 %		 3 mandater,
19,1 %		 1 mandat,
10,9 %
Mandater vundet 3 (+14. mandat) 3 2
Mandatændring Stigning +1 (+2) Uændret ±0 Stigning +1
Procent 23,5 % 21,5 % 13,2 %
  Fjerde­største parti Femte­største parti Sjette­største parti
 
Leder Peter Kofod Morten Helveg Petersen Pernille Weiss
Parti Dansk Folkeparti Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti
Gruppe Gruppen Identitet og Demokrati ALDE EPP
Forrige valg 4 mandater,
26,6 %		 1 mandat,
6,5 %		 1 mandat,
9,2 %
Mandater vundet 1 2 1
Mandatændring Fald -3 Stigning +1 Uændret ±0
Procent 10,8 % 10,1 % 6,2 %
  Syvende­største parti Ottende­største parti Niende­største parti
 
Leder Nikolaj Villumsen Rina Ronja Kari Rasmus Nordqvist
Parti Enhedslisten Folkebevægelsen mod EU Alternativet
Gruppe GUE-NGL GUE-NGL Ingen
Forrige valg Ikke opstillet 1 mandat,
8,1 %		 Ikke opstillet
Mandater vundet 1 0 0
Mandatændring Stigning +1 Fald -1 Uændret 0
Procent 5,5 % 3,7 % 3,4 %
  10.-største parti
 
Leder Mette Bock
Parti Liberal Alliance
Gruppe Ingen
Forrige valg 0 mandater,
2,9 %
Mandater vundet 0
Mandatændring Uændret ±0
Procent 2,2 %

Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark fandt sted 26. maj 2019 som del af Europa-Parlamentsvalget i hele EU. Der skulle vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet,[1] samt et fjortende mandat, som vil indtræde i parlamentet når Storbritannien udtræder af EU, hvor det samlede antal parlamentsmedlemmer bliver reduceret fra 751 til 705, og antallet for de enkelte lande reguleres.[2]

Stemmeret

[redigér | rediger kildetekst]

Ved Europa-Parlamentsvalg har ikke kun danske statsborgere valgret, men også EU-borgere i Danmark og – efter anmodning – danskere i andre EU-lande. Valgretsalderen er 18 år.[2] Danskere i et andet EU-land kan vælge om de vil stemme i Danmark eller i bopælslandet, men ikke i begge lande. Tilsvarende kan udenlandske EU-borgere som bor i Danmark, vælge mellem at stemme i Danmark eller i hjemlandet.[3] EU-borgere, der boede i Grønland eller på Færøerne, kunne ikke stemme til Europa-Parlamentet.[2]

Kandidater

[redigér | rediger kildetekst]

Kun partier kan deltage i Europa-Parlamentsvalg; opstilling uden for partierne er ikke mulig. Partier var opstillingsberettigede hvis de seks uger før valget er repræsenteret i enten Europa-Parlamentet eller Folketinget, eller hvis de senest otte uger før valget havde indsamlet 70.380 vælgererklæringer, svarende til 2 % af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg.[2][4]

Opstillede partier

[redigér | rediger kildetekst]

De opstillingsberettigede partier var:[5]

Alle 10 opstillingsberettigede partier havde valgt at stille op.[6]

Valgforbund

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende valgforbund blev indgået:[6]

  • Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
  • Radikale Venstre og Alternativet
  • Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre
  • Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten

Enhedslisten stillede op til Europa-Parlamentet for første gang. Ved tidligere valg havde partiet i stedet anbefalet at stemme på Folkebevægelsen mod EU som Enhedslisten deltager i som kollektivt medlem. En del medlemmer af Enhedslisten, herunder folketingsmedlem Christian Juhl, valgte dog ligesom tidligere at stille op for Folkebevægelsen mod EU.

Også Alternativet opstillede for første gang. De øvrige otte partier deltog også ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.[7][8]

Resultat

[redigér | rediger kildetekst]
Liste Parti Valget i 2014[9] Valget i 2019[10][11] Ændring
Stemmer Pct. Mand. Stemmer Pct. Mand. Pct. Mand.
A Socialdemokratiet 435.245 19,1 % 3 592.645 21,5 % 3 Stigning +2,4 % Uændret 0
B Radikale Venstre 148.949 6,5 % 1 277.929 10,1 % 2 Stigning +3,6 % Stigning +1
C Det Konservative Folkeparti 208.262 9,1 % 1 170.544 6,2 % 1 Fald -2,9 % Uændret 0
F Socialistisk Folkeparti 249.305 11,0 % 1 364.895 13,2 % 2 Stigning +2,2 % Stigning +1
I Liberal Alliance 65.480 2,9 % 0 60.693 2,2 % 0 Fald -0,7 % Uændret 0
N Folkebevægelsen mod EU 183.724 8,1 % 1 102.101 3,7 % 0 Fald -4,4 % Fald -1
O Dansk Folkeparti 605.889 26,6 % 4 296.978 10,7 % 1 Fald -15,9 % Fald -3
V Venstre 379.840 16,7 % 2 648.203 23,5 % 3 (4) Stigning +6,8 % Stigning +1 (+2)
Ø Enhedslisten – 151.903 5,5 % 1 Stigning +5,5 % Stigning +1
Å Alternativet – 92.964 3,4 % 0 Stigning +3,4 % Uændret 0
I alt gyldige stemmer 2.276.694 100 % 13 2.758.855 100 % 13 (14)
Blanke stemmer 47.594 32.516
Andre ugyldige stemmer 7.929 8.658
I alt ugyldige stemmer 55.523 41.174
I alt afgivne stemmer 2.332.217 2.800.029

Valgdeltagelsen var 66,08 % ud af de 4.237.550 stemmeberettigede vælgere.[11] Det var den højeste stemmeprocent ved et europaparlamentsvalg i Danmark nogensinde. Den tidligere rekord var 59,5 % ved valget i 2009, hvor valgdeltagelsen blev fremmet af afholdelsen samtidig en folkeafstemning om tronfølgeloven.[12]

Valgforbundenes betydning

[redigér | rediger kildetekst]

Radikale Venstre fik to mandater med 10,1 % af stemmerne, mens Dansk Folkeparti med 10,7 % af stemmerne fik ét mandat. Det skyldtes at de Radikale var i valgforbund med Alternativet, så valgforbundet samlet opnåede stemmer til to mandater. Dansk Folkeparti indgik som det eneste parti ikke i valgforbund.[13][14]

Valgte medlemmer

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende kandidater blev valgt til EU-parlamentet med antal personlige stemmer i parentes:[15][11][16]

Venstre
Socialdemokratiet
SF
Radikale Venstre
Dansk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
Enhedslisten

Personlige stemmer på andre kandidater

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende kandidater fik mindst 10.000 personlige stemmer uden at blive valgt:[19]

  • Rina Ronja Kari (45.824) – Folkebevægelsen mod EU
  • Mette Bock (35.244) – Liberal Alliance
  • Rasmus Nordqvist (27.943) – Alternativet
  • Marianne Vind (27.396) – 1. stedfortræder for Socialdemokratiet (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Jeppe Kofod)
  • Morten Klessen (24.005) – 2. stedfortræder for Socialdemokratiet
  • Anders Vistisen (16.960) – 1. stedfortræder for Dansk Folkeparti (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Peter Kofod)
  • Kira Marie Peter-Hansen (15.765) – 1. stedfortræder for SF (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Karsten Hønge)
  • Bergur Løkke Rasmussen (11.615) – 1. stedfortræder for Venstre (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Søren Gade)
  • Mette Poulsen (10.437) – 3. stedfortræder for Socialdemokratiet

Personer der har skiftet parti eller er udtrådt i perioden

[redigér | rediger kildetekst]
Skiftet parti i perioden
Navn Skiftet fra Skiftet til Dato
Karen Melchior[20] Radikale Venstre      Løsgænger 10. august 2022
Bergur Løkke Rasmussen[21] Venstre Moderaterne 13. marts 2023
Udtrådt i perioden
Udtrådt Indtrådt Parti Dato
Karsten Hønge[22] Kira Marie Peter-Hansen Socialistisk Folkeparti 27. maj 2019
Jeppe Kofod[23] Marianne Vind Socialdemokratiet 27. juni 2019
Søren Gade[24] Bergur Løkke Rasmussen Venstre 1. november 2022
Linea Søgaard-Lidell[25] Kim Valentin
Peter Kofod[24] Anders Vistisen Dansk Folkeparti
Kim Valentin[26] Erik Poulsen Venstre 14. november 2022

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Hun trådte ind i parlamentet 1. februar 2020, da Brexit trådte i kraft
  2. ^ Ved regeringsdannelsen d. 27. juni 2019 blev Jeppe Kofod udnævnt til udenrigsminister, hvorfor Socialdemokratiets første stedfortræder Marianne Vind, som fik 27.396 personlige stemmer samme dag overtog posten som medlem af Europa-parlamentet.[17]
  3. ^ Efter valget meddelte Karsten Hønge at han ikke ville indtræde i Europa-Parlamentet, da han søgte genvalg ved folketingsvalget den 5. juni 2019. Hans mandat gik videre til SF's første stedfortræder Kira Marie Peter-Hansen, som fik 15.765 personlige stemmer.[18]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Valg til Europa-Parlamentet". Folketingets EU-Oplysning. Arkiveret fra originalen 26. maj 2019. Hentet 18. maj 2019.
  2. ^ a b c d "Du skal stemme søndag den 26. maj". Folketingets EU-Oplysning. Arkiveret fra originalen 8. juni 2019. Hentet 18. maj 2019.
  3. ^ "28 svar, der klæder dig på til valget til Europa-Parlamentet". DR. 10. maj 2019. Arkiveret fra originalen 19. maj 2019. Hentet 20. maj 2019.
  4. ^ "Digitale vælgererklæringer". Økonomi- og Indenrigsministeriet. 6. maj 2019. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2018. Hentet 20. maj 2019.
  5. ^ "Opstillingsberettigede partier til Europa-Parlamentsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 20. maj 2017. Hentet 20. maj 2019.
  6. ^ a b "Fortegnelse over opstillede kandidatlister (partier) og opstillede kandidater til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019" (PDF). Økonomi- og Indenrigsministeriet. 29. april 2019. Arkiveret (PDF) fra originalen 21. maj 2019. Hentet 20. maj 2019.
  7. ^ "OVERBLIK Her er partiernes EU-spidskandidater: Der er kun uvished om DF". DR. 27. oktober 2018. Arkiveret fra originalen 27. august 2019. Hentet 20. maj 2019.
  8. ^ FAKTA: Sådan fungerer valgforbundene ved EP-valget Arkiveret 11. oktober 2019 hos Wayback Machine fra avisen.dk
  9. ^ "Europa-Parlamentsvalg søndag 25. maj 2014. Resultater - hele landet". Danmarks Statistik. 12. juni 2014. Arkiveret fra originalen 18. maj 2015. Hentet 26. maj 2019.
  10. ^ "Resultater EP-valg. Danmark". DR. 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  11. ^ a b c "Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019". Danmarks Statistik. 27. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  12. ^ "Danskerne stemmer som aldrig før - valgdeltagelse slår alle rekorder". TV 2. 26. maj 2019. Arkiveret fra originalen 26. maj 2019. Hentet 28. maj 2019.
  13. ^ "Forstå valgforbundene: Derfor kan din stemme hjælpe et andet parti". DR. 26. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.
  14. ^ "Manglende valgforbund sender mandat fra DF til De Radikale". Jyllands-Posten. 26. maj 2019. Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.
  15. ^ "Nu er det afgjort: Her er de 14 danske kandidater, der er valgt til Europa-Parlamentet - og deres personlige stemmer". Jydske Vestkysten. 27. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  16. ^ Boier, Peter (27. maj 2019). "Alle stemmer talt op: Her er de 14, der skal repræsentere Danmark i EU". DR. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  17. ^ Jensen, Thomas Klose (27. juni 2019). "Overrasket Kofod-afløser: Jeg havde ikke forestillet mig andet, end han skulle fortsætte det vigtige arbejde i EU". Danmarks Radio. Arkiveret fra originalen 28. juni 2019. Hentet 28. juni 2019.
  18. ^ Christensen, Maiken Brusgaard (27. maj 2019). "Karsten Hønge stemt ind, men takker nej til Europa-Parlamentet". TV2. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  19. ^ "Valgte kandidater og stedfortrædere - Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019". Danmarks Statistik. 28. maj 2019. Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 28. maj 2019.
  20. ^ Karen Melchior melder sig ud af Radikale Venstre: Beskylder partiet for chikaneAltinget - Alt om politik: altinget.dk
  21. ^ Bergur Løkke Rasmussen skifter til Moderaterne | BT Politik - www.bt.dk
  22. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/karsten-hoenge-siger-nej-til-europa-parlamentet
  23. ^ Jeppe Kofod forlader EU for at blive udenrigsminister
  24. ^ a b Søren Gade forlader EU: Fiskeriformand ærgrer sig over at miste indflydelse | TV MIDTVEST
  25. ^ Nyt dansk medlem af Europa-Parlamentet overtager Basel-ordførerskab fra forgænger
  26. ^ Kim Valentin overtager ledigt Venstre-sæde i Folketinget
[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Europa-Parlamentsvalget_2019_i_Danmark&oldid=11805074"