Spring til indhold

Engsalvie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Engsalvie
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenLamiales (Læbeblomst-ordenen)
FamilieLamiaceae (Læbeblomst-familien)
SlægtSalvia (Salvie)
ArtS. pratensis
Videnskabeligt artsnavn
Salvia pratensis
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Engsalvie (Salvia pratensis), ofte skrevet eng-salvie, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark er meget sjælden langs vejkanter og på skrænter. Planten lugter ikke ved berøring i modsæting til f.eks. Læge-Salvie.

Engsalvie er en flerårig urt, der danner bladroset. Bladene er langstilkede og smalt ovale. De er netagtigt rynkede, og randen er skarpt og uregelmæssigt takket. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn.

Blomsterstænglerne er tydeligt firkantede, tæt hårede og lysegrønne med smalle, modsatte blade. Blomsterne sidder i et aks yderst på stænglen. De er blåviolette og uregelmæssige læbeblomster. Planten danner masser af spirevillige frø hvert år.

Rodnettet består af en tyk, dybtgående hovedrod og masser af finrødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 × 0,5 m (25 × 5 cm/år), heri dog ikke medregnet de blomstrende skud, som når op i 50-60 cm højde.

Indikatorværdier
Engsalvie
L = 8 T = 6 K = 4 F = 3 R = 8 N = 4

Engsalvie er udbredt over det meste af det sydlige og østlige Europa, hvor den vokser på tørre, frodige enge. I halvtørre græsområder i Böhmen, Mähren og Slovakiet findes artenkalkbund sammen med bl.a. cypresvortemælk, foderesparsette, grenet edderkopurt, gul skabiose, pilebladet tusindstråle, Polygala major (en art af mælkeurt), storblomstret brunelle, tidlig timian og virgilasters[1]


Søsterprojekter med yderligere information:



  1. ^ www.articlearchives.com: Eszter Illyes, Milan Chytry, Zoltan Botta-Dukat, Ute Jandt, Iveta Skodova, Monika Janisova, Wolfgang Willner og Ondrej Hajek: Semi-dry grasslands along a climatic gradient across Central Europe (engelsk)
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]