Diskussion:Konspirationsteori

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketro, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketro-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Dokumentation (Haabet, 1)

Haabet angav teksten i små og store konspirationsteorier som årsag til at kospirationsteorier mest handler om meget magtfulde mennesker. Jeg er ikke sikker på at det er rigtigt, og hvis det er hører det ikke hjemme i det afsnit. Men et selvstændigt afsnit om hvordan og hvorfor konspirationsteorier opstår, og hvilke typer der er, ville være interessant. Hvis Haabet skriver det, bør det følges af en klar dokumentation.--Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 10:17 (CEST)

Det bør det jo sådan set uanset hvem der skriver det, men det er nok rigtigt at nogle brugere har mere plausible spekulationer end andre. --Palnatoke 13. aug 2005 kl. 10:21 (CEST)

Dokumentation er vel kun nødvendig hvis påstanden er kontroversiel, eller hvis man som Haabet har for vane at skrive forkerte oplysninger.--Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 12:14 (CEST)

Pædagogisering (Haabet, 2)

Jeg brød mig heller ikke om Haabets pædagogisering. Den var ganske vist lettere at læse, men mest fordi påstandene var gjort skarpere end der er belæg for. Der er et stort spring fra at en konspiration er gennemførlig, til at en konspirationsteori er sandsynlig.--Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 12:02 (CEST)

Populære konspirationsteorier

Der bør arbejdes med linkningen i afsnittet "Populære konspirationsteorier". Hvis det skal bevare sin titel, bør hvert link henvise til artikler, der i det mindste omtaler konspirationsteorierne direkte og ikke bare den begivenhed, som der findes teorier om. --Jens Winther 13. aug 2005 kl. 10:57 (CEST)

Enten det, eller også bør der være en halv linie i listen der omtaler konspirationsteorien, ikke kun emnet. For eksempel at der var en anden skytte ved mordet på JFK.--Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 12:14 (CEST)

Jeg forstår ikke, at Nixon og Watergate er medtaget i denne liste? Og at Marilyn Monroes død til gengæld er blevet strøget? --Sir48 (Thyge) 24. aug 2005 kl. 12:50 (CEST)

Det er vel fair at medtage en teori om en konspiration der har vist sig at holde stik.

Hvis du mener hvorfor linket til Marilyn Monroe er kommenteret ud, så skyldes det at Marily Monroe ikke er en konspirationsteori. Der var en række emner nævnt som ikke i sig selv var konspirationsteorier, men var involverede i sådanne. Dem hvor jeg lige kunne formulere den populære konspirationsteori gjorde jeg det, resten kommenterede jeg ud. Hvis du kan nævne en populær konspirationsteori vedrørende hendes død, foreslår jeg at du gør det (og genindsætter linket).--Per Abrahamsen 24. aug 2005 kl. 13:15 (CEST)

Motiv

En god Konspirationsteori kræver også et overbevisende motiv.Haabet 13. aug 2005 kl. 12:28 (CEST)

I kriminalfiktion snakker man om means, motive and opportunity. Hvilket betyder at man efter et mord skal finde mordvåbenet, morderens motiv, og vise at han havde en lejlighed til at begå mordet (altså intet alibi på mordtidspunktet).--Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 12:39 (CEST)

gennemførlig - sandsynlig

Der er et stort spring fra at en konspiration er gennemførlig, til at en konspirationsteori er sandsynlig

Det mangler du at uddybe i artiklen.Haabet 13. aug 2005 kl. 12:28 (CEST)

Jeg tror ikke det er en god ide at begynde at spekulere i hvilke teorier der er sandsynlige, lad os nøjes med det mere håndfaste "gennemførlige". Området er ikke veldefineret nok til at vi kan tale om sandsynlighed ud fra et neutralt synspunkt.--Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 12:41 (CEST)

Jeg tænkte bare på nogen simple gerelle overvejseler. Haabet 13. aug 2005 kl. 12:48 (CEST)

Konspirationsteorier - Sammensværgelsesteorier

Konspirationsteorier er måske noget mere udbredt men hvorfor ikke bruge det danske ord "sammensværgelsesteorier" istedet. Det bruges også af DR, og en del aviser. Personligt foretrækker jeg altid der bruges det "meste" danske ord på en danske wikipedia. "Konspirationsteori" er vel en slags oversættelse af "Conspiracy theories" men kan man i det hele taget på dansk tale om en "konspiration". Rune X2 1. feb 2007 kl. 15:11 (CET)

Eftersom konspiration findes i retskrivningsordbogen, så må det vel kunne bruges på dansk. Mvh Danielle 1. feb 2007 kl. 15:17 (CET)

hitler som konspirator

selvom hitler godtnok konspirerede, så var det ikke mod jøderne, men mod den tyske regering (vistnok anno 1923) medmindre der er noget jeg ikke ved, rent historisk, så vil jeg slette afsnittet i introen der nævner hitlers forfølgelse af jøderne . 84.238.88.15 21. sep 2009, 20:30 (CEST)

Er denne artikel på niveau?

Konspirationsteorier burde man vel nærme sig med videnskabelig nysgerrighed i en artikel i Wikipedia. Sådan ser det måske også ud på overfladen i denne tilsyneladende grundige artikel, men mellem linjerne oser forfatterens overlegenhed: Folk der tror på konspirationsteorier er ikke specielt rationelle og bestemt ikke særligt disponerede for at se kendsgerninger i øjnene. For eksempel fremgår det af afsnittet om psykologien hos folk, der tror på konspirationsteorier, at de nok er mobbeofre og ikke kan bære tilfældigheder eller momentan mangel på mening - men skal se onde mønstre overalt.

Jeg savner en mere klinisk eller behersket tilgang til begrebet, der fx starter med at påpege, at vi har et udmærket dansk ord, som påpeget herover, nemlig en sammmensværgelse. En sådan defineres af fx Nudansk Ordborg som "En hemmelig aftale mellem to eller flere personer om at udføre en handling rettet mod en styrende magt, fx et kup eller et attentat." En konspirationsteori er dermed en sammensværgelsesteori, og sådan en kan en historiker jo glimrende arbejde med, uden at være mobbeoffer eller subrationel, fx hvis han vil forstå, hvorfor denne eller hin konge blev afsat af sit kabinet eller sine adelsmænd.

Artiklen henviser ikke til noget af det bedste arbejde, der er udført inden for konspirationsteori-forskning, nemlig den amerikanske teologiprofessor David Ray Griffin, som artiklens forfatter helt sikkert kender. Griffin skriver (i min oversættelse):

"Diskussioner om begrebet "konspirationsteori" er ofte tendentiøse. Mange kommentatorer, som ønsker at miskreditere en eller anden konkret konspirationsteori, definerer selve begrebet ensidigt, på en sådan måde at konspirationsteorier principielt må være irrationelle. Med en sådan definition kan man afvise folk, der accepterer en bestemt konspirationsteori, som psykisk syge eller i det mindste irrationelle." (Griffin: Cognitive Infiltration. Northampton, MA.: Olive Branch Press, 2011, s. 1). Og videre samme side, med et citat fra en filosof Charles Pigden: "Det antydes ofte, at konspirationsteorier ikke bare er suspekte, men aldeles utroværdige, for pjattede til at fortjene den anstrengelse, som en seriøs tilbagevisning kræver. Det er et almindeligt trick blandt politikere at afvise kritik og anklager ved at kalde dem konspirationsteorier."

Andetsteds fremhæver Griffin, at som alle teorier må konspirationsteorier vurderes på deres empiriske belæg. Her halter mange af de nævnte konspirationsteorier måske, men det er ikke en grund at være arrogant over for konspirationsteorier som sådan. Mange amerikanere ude på fløjene så givetvis en større sammensværgelse anbringe George W. Bush i Det Hvide Hus i 2000, men den snak forstummede, da der skulle føres krig i Irak i 2003. Da det så nogle år senere fremgik, at krigen blev indledt på bevidst falske præmisser - der var ingen masseødelæggelsesvåben og ingen forbindelse mellem Saddam og Al Qaeda - da ville en konsirationsteori have været i orden: Hvilke gruppe beslutningstagere og interessenter havde aftalt i korridorerne at få den krig i gang og hvorfor? Masser af gode konspirationsspørgsmål, der kun kan afklares med åbensindet, samtidshistorisk efterforskning. Her er denne artikels nedladende og apriorisk afvisende attitude ingen hjælp. Ib Ravn 1. mar 2012, 01:40 (CET)

Indledningsvist: Godt set! Jeg giver dig ganske ret i at der er en del der med fordel kunne rettes op på i denne artikel, og vil hilse sådanne rettelser velkomne. Det er for mig vældigt vigtigt at vi på Wikipedia kan behandle alle sider af en sag med lige seriøsitet og grundighed og det lyder som om du har fat i noget kildemateriale med substans... så klø endelig på! Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 1. mar 2012, 03:16 (CET)

Man kunne jo tage udgangspunkt i den engelske artikel, hvor der allerede i anden linje bemærkes at: "In recent decades the term has acquired a derogatory meaning, and a careful distinction must be made between the derisive use of the term and reference to actual, proven conspiracies." Selvom den danske artikel anerkender, at der findes veldokumenterede sammensværgelser, forekommer det mig stadig, at den, frem for at påpege dette forhold, antager det nedlandende synspunkt overfor teorier. Men selv veldokumenterede blotlægninger af sammensværgelser er vel startet som teorier.

Jeg undrer mig også over påstanden om, at konspirationsteorier er en ekstrem form for skepticisme. Hvis det beror på nogen anerkendt filosofi, kunne man måske lave en henvisning. For personligt kan jeg ikke se sammenhængen. Der er ganske vist et skeptisk udgangspunkt i konspirationsteorier, hvis man ikke accepterer gængse forklaringer, men når disse udskiftes med en tro på "teorier, som ikke er veldokumenterede", kan jeg ikke længere se det ekstremt skeptiske element. O0pyromancer0o (diskussion) 21. okt 2013, 22:29 (CEST)