Diskussion:Homøopati
Unavngivet
[rediger kildetekst]Forfatteren til denne artikel enten er eller har tætteforbindelser til homøopaten Joakim Larsen (http://www.sitecenter.dk/onepeople/forside1/) - store dele af teksten kommer derfra. Det kunne lugte lidt af reklame. - apw 28. jun 2006 kl. 16:36 (CEST)
- At dømme på Bruger:Joakim må det være et er. --Pred (diskussion) 28. jun 2006 kl. 17:11 (CEST)
Hvordan i alverden kan du se det??? Fordi jeg havde to vinduer åbne i Internet Explorer på samme tid??? Hvis det er tilfældet er man godt nok noget eksponeret her, hva'?
- Hvem der skriver hvad i en artikel, fremgår af fanebladet "historik" (placeret ved siden af redigér). - Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. jun 2006 kl. 17:35 (CEST)
- Desuden, for at finde den eksterne kilde, tager man noget af artiklens indhold og søger efter det i Google eller en af de andre søgemaskine. Vi har ikke adgang til webservernes logfiler eller til internetudbyderes trafiklogninger. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. jun 2006 kl. 17:49 (CEST)
Det er korrekt, at artiklen er sammensat af dele fra nævnte web site, som er skrevet af en og samme person - undertegnede. Derfor er der ingen ophavsretsmæssige problemer. Jeg har svært ved at se, hvad problemet iøvrigt er, og hvorfor artiklen er blevet kategoriseret med omstridt neutralitet. Jeg mener, at det er en meget neutral artikel, som Dansk Selskab for Klassisk Homøopati også vil stå inde for.
- Neutraliteten i artiklen kan diskuteres. Jeg mindes en udsendelse i fjernsynet for noget tid siden, hvor BBC lod det engelske videnskabsakademi foretage videnskabeligt kontrollerede forsøg med homøopati - resultatet var, at der ikke kunne dokumenteres nogen som helst effekt.
- Mere om den undersøgelse kan læses her: http://www.bbc.co.uk/science/horizon/2002/homeopathy.shtml
- Det nævner du ikke i artiklen.
- Ligeledes nævner du heller ikke de kritikpunkter, der bl.a omtales i artiklen http://www.skeptica.dk/1999/moes.htm - mig bekendt har ingen homøopat gjort krav på de 7 millioner kroner, der ligger og venter på en dokumenteret virkning.
- Din artikel er totalt ukritisk - derfor har jeg anfægtet dens neutralitet. apw 28. jun 2006 kl. 20:29 (CEST)
Du anfægter artiklens neutralitet fordi den ikke er kritisk??? Det giver jo ingen mening - men er i sig selv modsigende.
Jeg har skrevet artiklen fra en homøopats vinkel - formålet er at videregive fakta om, hvad homøopati er - ikke om det virker. Jeg har skrevet den fordi der ikke står noget om homøopati, når man skriver det søgeord. Hvis du har et problem med det, så har du jo muligheden for selv at tilføje det.
Mig bekendt er Wikipedia et leksikon. Ret mig, hvis jeg tager helt fejl - men er det ikke et sted, hvor man kan finde klar og utvetydig information om ord og begreber??? Hvis jeg nu slår op på f.eks. yoga, står der så også om "det virker"???
Jeg har meget svært ved at forstå din pointe.
Jeg vil iøvrigt gerne henvise til ECCH's hjemmeside www.homeopathy-ecch.org, hvor du med sikkerhed kan finde artikler eller henvisninger til samme, som banker den undersøgelse du henviser til i gulvet.
Det var vist noget med en dobbelt blind undersøgelse, som tager udgangspunkt i den konventionel medicinske praksis, hvor der ordineres mekanisk på diagnosen (dyrkning og resistens, vaccinationsprincipet etc.)- en diagnose som kategoriserer patienter på grundlag af deres generelle symptomer.
Dette er netop helt forskelligt fra homøopatisk behandling, hvor der ordineres på baggrund af patienternes individuelle symptomer og reaktioner (fysiske såvel som psykiske). Derfor kan der ikke foretages undesøgelse af homøopati, baseret på dobbelt-blind principperne. Fem forskellige patienter med f.eks. topisk eksem, vil kræve fem forskellige behandlingsformer. Dét er årsagen til, at den undersøgelse gav det dårlige resultat.
Du kan anfægte homøopatien så meget det rager dig. Det at "det ikke virker" er desværre stadig en ret typisk opfattelse. Men oftest når man spørger folk om, de selv har erfaringer med det er svaret nej. Er det også tilfældet med dig?
Rent alternativ medicinsk udviklingsmæssigt er vi langt bagefter de lande vi normalt sammenligner os med. Hvis du undersøger udbredelsen af klassisk homøopati vil du finde ud af, at den er dækket af sygesikringen i lande som f.eks. Tyskland, England og Frankrig. Du vil finde ud af, at de fleste læger i Tyskland er uddannede i såvel konventionel medicin som i homøopati, og at patienterne selv kan vælge hvilken behandlingsform de ønsker. Du vil kunne læse om homøopatiske klinikker og hospitaler i England og Tyskland. Du kan læse om homøopatiens udbredelse i Indien, hvor den er eksploderet - dels fordi den er meget effektiv til behandling af akutte infektionssygdomme og epedemiske sygdomme og dels fordi medicinen er så uendelig billig at fremstille i forhold til konventionel medicin. Med homøopatisk medicin skal man ikke forske i lukkede miljøer i årtier for at finde frem til det lægemiddel som kan undertrykke symptomerne uden at give alt for mange bivirkninger. Den homøopatiske medicin findes allerede omkring os - den skal ikke udvikles, den skal bare opdages!
Men hey - lægerne i Tyskland, Frankrin, England, hele Syd-Europa og Indien - for bare at nævne et par lande, de læger er sikkert dumme, for det virker jo ikke!
Du henviser i linket til placebo effekten. Den skal man vist iøvrigt ikke undervurdere. Men det er nu ikke dét homøopatien bygger på. Dette er en bred misforståelse blandt mennesker, som ikke rigtig ved, hvad homøopati egentlig er.
Kan man bruge placebo på mennesker, som ikke er ved bevidsthed?
Kan man helbrede en akut halsbetændelse på tre timer vha. placebo?
Eller en akut lungebetændelse?
Eler rette op på en uregelmæssig menstruationscyklus på 2 uger vha. blot én dosis?
Kan man bruge placebo på dyr?
Jeg tror det ikke...
Du må heller ikke glemme, at homøopati faktisk er ret udbredt blandt dyrelæger herhjemme. Men hey - de er sikkert også bare nogle idioter - ligesom det engelske kongehus, som anvender det til både sig selv og deres heste - og har gjort det gennem generationer.
Jeg tror nogen trænger til at lave noget research og være lidt mindre ensidig.
- Der ligger stadig en million dollars og venter på den, der kan dokumentere at homøopati har en effekt på noget som helst - behøver man at sige mere.
- En ting er, at slå plat på syge mennesker - det er lavt nok i sig selv. At forsøge at retfærdiggøre sig med at skrive en leksikal artikel om det, gør ikke plattenslageriet mindre spiseligt. En leksikal artikel bør ikke udelade det, man ikke bryder sig om - heller ikke en artikel om homøopati.
- For oplysningens skyld, bør du inddrage alle aspekter - også det aspekt, der kalder det fup og svindel for andre folks penge. - apw 28. jun 2006 kl. 21:37 (CEST)
Uden at kunne tage stilling til emnet, vil jeg gøre opmærksom på følgende: Wikipedia har et krav om, at artikler ikke ensidigt må dække en bestemt synsvinkel. Derfor skal eventuelle kritiske synsvinkler også nævnes; så længe ingen har gjort det, er en artikel ikke i overensstemmelse med Wikipedias neutralitetskrav. Det gælder for den sags skyld også yoga-artiklen. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. jun 2006 kl. 21:48 (CEST)
Tak - dét var konstruktiv kritik.
Det med yoga var nu mest bare et vilkårligt eksempel hevet ud af den blå luft. Har ikke læst den og skal ikke gøre mig til dommer om, hvorvidt den er ensidig og ukritisk.
Men det at en artikel er ensidig... er det ikke ofte sådan med artiklerne indtil andre har tilføjet til dem?
- Det er ikke usædvanligt. Ved artikler som den aktuelle, vil folk nok interessere sig særligt meget for problemstillingen, fordi der er tale om to så vidt forskellige synspunkter.
- Et beslægtet emne, som man desuden skal være opmærksom på, er at hvis der gives udtryk for holdninger i en artikel (ved ikke om det er aktuelt her - har ikke læst artiklen), må de ikke være forfatternes egne, og holdningerne skal underbygges med referencer til anerkendte kilder.
- Neutralitetskravet betyder også at læseren efter at have fået præsenteret de mest fremherskende synspunkter, skal kunne drage sine egne konklussioner (artiklen må ikke gøre det eller lægge op til noget bestemt). Alt i alt er det slet ikke let at skrive en ny artikel, særligt ikke hvis emnet er en alternativ behandlingsform som her, eller politiske emner, religion, osv.
- - Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. jun 2006 kl. 22:43 (CEST)
- PS: Husk at underskrive dine debatindlæg. I artiklerne fremgår forfatterne af historikken, men på diskussionsiderne gider vi ikke slå op hele tiden, for at finde ud af hvem der skrev hvad. :-)
Jo tak.
Med venlig hilsen --Joakim 28. jun 2006 kl. 22:53 (CEST)
"Jeg tror nogen trænger til at lave noget research og være lidt mindre ensidig." skriver Joakim i et svar på mine spørgsmål ved hans artikels manglende neutralitet. Det forekommer mig at være et underligt svar, idet jeg i min indvending mod hans artikel jo netop anfører links til uddybende artikler om emnet.
Men jeg vil da gerne for hans skyld samle lidt op på det.
Det brittiske lægetidsskrift The Lancet anerkender ikke homøopati som behandlingsform.
Under videnskabelig kontrol udførte schhweiziske forskere 110 forsøg med homøopatisk behandling. Resultatet var, at man lige så godt kunne give folk snydepiller. Effekten var den samme. Undersøgelsen medførte en leder i The Lancet med overskriften: "The end of homeopathy".
Det engelske tv-selskab BBC gennemførte og dukumenterede en videnskabeligt kontrolleret undersøgelse i en udsendelse. Resultatet her var det samme. Homøopati har ingen som helst effekt. Alligevel fortsætter man blandt homøopater at rose egne produkter, hvilket i følge Lægemiddelstyrelsen er i modstrid med lovgivningen.
Til Anti Doping Danmark udtaler Steffan Bagger fra Lægemiddelstyrelsen: "Det er ulovligt at skrive om virkningen af et homøopatisk produkt, og lovgivningen siger, man ikke må reklamere for disse produkter"
I 2002 udlovede den amerikanske tryllekunstner James Randi en belønning på 1 million dollars til den person, der kunne dokumentere at homøopati kan helbrede. Kravet er, at beviset føres under videnskabeligt kontrollerede forhold.
Endnu har ingen gjort krav på pengene.
Min research gav rigtigt mange links om emnet. Her er blot et lille udvalg:
- Anti Doping Danmark: Homøopatisk kosttilskud er bondefangeri
- Homeopathy: The Test - programme summary
- skeptica.dk: Patientens ta'-selv bord
- skeptica.dk: Fupmagere har let spil i Danmark
- Guardian Unlimited: As a fourth study says it's no better than a placebo, is this the end for homeopathy?
- Time.com: The End of Homeopathy?
- James Randi Educational Fondation: One Million Dollar Paranormal Challenge
Jeg har medtaget link til såvel danske som engelske sider på internettet, hvorfor nogle dækker samme emne. Men de henviser ofte til igen til andre sider, der igen har uddybende forklaringer og henvisninger.
I artiklen skriver Joakim bland andet:
"Homøopaten benytter sig af en lang række lægemidler fra mineral-, plante- og dyreriget. Et stofs medicinske virkning (materia medica) kendes gennem prøvninger, hvor stoffet afprøves på raske mennesker. Sammenholdt med viden fra forgiftningslæren og kliniske erfaringer udgør resultaterne stoffets materia medica."
Med Lægemiddelstyrelsens ord in mente, er der i artiklen en påfaldende mangel på dokumentation. Kunne det lade sig gøre at se dokumentation for de prøvninger, der omtales. Og hvilke kliniske erfaringer henvises der til? Nu er det vist op til Joakim at dokumentere homøopatiens fortrinligheder.
Jeg anfægter stadig artiklens neutralitet. Især da Joakim gentagne gange har forsøgt at slette hele denne diskussion. Den slags fremmer hverken hans egen eller artiklens troværdighed.
apw 29. jun 2006 kl. 13:30 (CEST)
Der er naturligvis masser af relevant materiale on-line. Også materiale, som hæver sig op over kvaksalveri-niveau'et, som man desværre ser en del af rundt omkring. Der kan iøvrigt ingen tvivl være om, at der mht. parallel-medicin (som det så glimrende kaldes i Frankrig) er behov for øget justits og kontrol. Jeg håber, at dette vil komme i løbet af det næste årti.
Dansk Selskab for Klassisk Homøopati er ved at blive optaget under RAB-ordningen (registrerede alternative behandlere under SundhedsRådet). Og i takt med en øget efterspørgsel - som vi har set det de sidste år overalt i Europa (se linket til artiklen umiddelbart nedenfor) - vil kravet til øget selvjustits og ekstern kontrol forhåbentligt også opstå. Samtidig vil der forhåbentlig komme øgede krav til uddannelse, som det er tilfældet i fx. Indien, hvor den homøopatiske uddannelse er på niveau med lægernes.
Et lille udpluk af relevante links til den interesserede læser:
Artikel: The Legal Situation with Regard to the Practice of Homeopathy in Europe:
[1]
European Counsil for Classical Homoeopathy: [2]
Ifm. Lancet artikel: [3] under "September 13/9/2005 ECCH Press Release"
Allen Colledge of Homoeopathy: [4]
Dynamis School of Classical Homoeopathy: [5]
Helios Homoeopathic Pharmacy, England: [6]
Eksempler på on-line materia medica (tror ikke de er særlig anvendte og udbyggede - de fleste foretrækker dem vist i bogform):
William Boericke M.D. On-line Materia Medica: [7]
James Tyler Kent, Lectures on homoeopathic materia medica: [8] eller [9]
Det overrasker mig, hvor meget der fares i flint over min artikel om homøopati på Wikipedia... nok mest fra én side. Det er øjensynligt et meget følelsesladet emne. Èn ting må man dog give apw - han er en ivrig vagthund.
Men den tone, som der diskuteres i - er der ingen retningslinier for god tone blandt brugerne, eller er der bare fri mudderkastning? Og er det sådan alle bliver mødt? apw - du behøver ikke svare på dette. Jeg kunne tænke mig at høre lidt fra andre brugere.
Med venlig hilsen
--Joakim 29. jun 2006 kl. 17:33 (CEST)
Du får nu alligevel et svar fra mig, for jeg slipper dig ikke lige med det samme.
Du kommer med ni henvisninger, hvoraf ikke en eneste kan kaldes uvildig, idet de alle henviser til egne rækker, hvor der jo netop er gevaldige problemer med dokumentation. Eller rettere den himmelråbende mangel på samme.
Ikke et eneste sted i din dokumentation kan man læse at Schweiz ikke længere lader sygesikringen dække homøopatisk behandling efter en femårig prøvetid. Ej heller kan man læse at U.S. National Center for Complementary and Alternative Medicine, der ellers har en særdeles liberal holdning til alternativ behandling tager afstand fra homøopatien med ordene:
- "Systematic reviews have not found homeopathy to be a definitively proven treatment of any medical condition."
Begge ovennævnte oplysninger er at finde i Time online i artiklen: The End of Homeopathy?
Du anfører højere oppe i din argumentation at en række europæiske lande lader sygesikringen dække homøopatisk behandling. Det harmonerer dårligt med det svar Birte Skårup fik på spørgsmålet, da hun stillede det til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i 2002. Her svarede Lars Løkke bl.a.:
- "I en række lande, Østrig, Frankrig, Tyskland, Letland, Luxembourg, Holland, Schweiz og Storbritannien, er der tilskud til homøopatiske produkter"
Du kan læse hele hans svar her: Notat vedr. S 3218 fra folketingssamling 2001-2.
Men han kunne ikke nævne et eneste land, hvor sygesikringen betaler for behandlingen. Hvilke oplysninger sidder du inde med, som han ikke har? Det eneste jeg har kunnet finde, er, at Schweiz nu ikke længere yder tilskud.
Og du har ret i, at jeg er en vagthund. Hver eneste gang jeg støder på kvaksalvere, der slår mønt på andres sygdom, så snerrer min indre vagthund. For homøopati er at sammenligne med de filipinske læger, der for nogle år siden slog plat på, at de kunne operere kræftknuder ud af patienter med de bare næver. Det er en både moralsk og etisk forkastelig måde at udnytte syge menneskers håb om helbredelse.
Især, når en søgning på ordene "homeopathy cancer" på Google fører til homøepater, der påstår, at kunne helbrede kræf. Og især, når der blandt linkene dukker sider op, der fortæller om de mennesker, der døde som følge af blind tro på jeres løfter. Og især når det så gevaldigt kniber med en uvildig dokumentation.
Det er jo ikke tilfældigt, at ingen af jer endnu har gjort krav må den million dollars, der ligger og venter.
apw 29. jun 2006 kl. 19:55 (CEST)
Vedr. manglende dokumentation
[rediger kildetekst]Der er stadig problemer med denne artikel. I afsnittet "Hvad er forskellene på konventionel medicin og homøopatisk behandling?" fremsætter Bruger:Joakim en del udokumenterede påstande.
Han skriver:
- "Lægen er uddannet i organpatologisk sygdomsforståelse - dvs. sygdommen udgøres af symptomerne og sidder dér, hvor symptomerne er."
- "Lægerne arbejder ud fra princippet om, at jo større lægemiddelkoncentration, jo hyppigere ordination og jo større dosis - jo mere effektiv virkning."
- "Lægen ordinerer medicin, som kan fjerne de lokale symptomer."
Den beskrivelse af danske lægers arbejde, kan jeg ikke genkende. Som jeg læser det, påstår Bruger:Joakim, at danske læger behandler symptomer og ikke sygdomme. Og det er da helt nyt for mig.
Artiklen mangler i den grad dokumentation, og fremstår mere som et skønmaleri af homøopati end som en encyklopædisk artikel. apw 19. jul 2006 kl. 20:32 (CEST)
Komplet omskrivning á lá den engelske Homeopathy
[rediger kildetekst]Jeg må tilslutte mig at denne artikel i dén grad mangler neutralitet. Jeg foreslår som et absolut minimum at indsætte noget i stil med introduktionen på den engelske artikel af samme navn:
"Homæopati er en omstridt alternativ behandlingsform. Homøopati bygger på princippet om, at en medicin kan kurere symptomer som denne selv fremkalder ved blot at fortynde det til i sådan grad, at det aktive stof ikke længere er at finde i blandingen. Af samme grund mødes homøopatien med stor kritik i videnskabelige kredse og accepteres generelt ikke af lægevidenskaben."
- Saraphim 9. jun 2007, 21:03 (CEST)
- Fortynde så meget at det aktive stof ikke længere er at finde...
- Uanset hvor meget du fortynder noget, så er det der altså stadig. (Skrev 87.52.126.99 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
- Du skriver: "uanset hvor meget du fortynder noget, så er det der altså stadig."
- Som du kan læse i den engelske artikel om homøopati, så giver ex-formanden for American Physical Society,
- Robert L. Park, dig ret... såfremt du altså imens du fortynder væsken ikke fordeler væsken i mere end én beholder.
- Problemet er så, at det i praksis er helt helt umuligt at nøjes med én beholder, hvis man ønsker at gøre opløsningen,
- så ekstremt fortyndet, som homøopatien foreskriver. Det er nemlig almindeligt for homøopatiske produkter, at de er fremstillet i
- en opløsning med 1 del oprindeligt stof opløst i 1060 dele vand. Det kaldes en 30C opløsning og der anvendes langt højere opløsninger end det.
- Robert L. Park illustrerer hvor høj denne 30C opløsning rent faktisk er. Han skriver:
- "Eftersom den mindste mængde substans i en opløsning er én molekyle, så ville en 30C opløsning som minimum have én
- molekyle af det oprindelige stof opløst i minimum 1,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000,000 molekyler af vand. Dette ville kræve en container der var 30.000.000.000 gange størrelsen af jorden." Link
- Der vil med andre ord være et ufatteligt antal milliarder homøopatiske produkter der udelukkende består af fortyndervæske og uden en eneste molekyle aktivt stof for hver gang du har ét glas, hvor der er én molekyle aktivt stof i.Nyverden 11. okt 2009, 08:41 (CEST)
Udbredelse - Udsagn og Dokumentation
[rediger kildetekst]Hvor kan man se noget dokumentation for om det er rigtigt at 29% af 3/4 af EU anvender homøopati til deres sundhedspleje? Hvor fremgår det i hvilke lande homøopati henholdsvist praktiseres, er anerkendt, mv.? NyverdenNyverden 11. okt 2009, 08:38 (CEST)
Jeg overså at der efter nogle linier var et link. Det er et link til Joakims hjemmeside.
På Joakims hjemmeside henviser han til: "Facts about Homeopathy and other CAM Therapies, European Counsil for Classical Homoeopathy", 2nd. Edition, February 2007 og An Overview of Positive Homeopathy Research and Surveys, The European Network of Homeopathy Researchers (ENHR), March 2007.
Jeg har tilføjet de to ekstra kilder. Nyverden 11. okt 2009, 12:57 (CEST)
Tyfus - dokumentation?
[rediger kildetekst]"82.143.220.99" skrev d. d. 10. aug 2008 følgende: "Allerede da tyfus'en rasede i Leipzig i 1813, er det dokumenteret, at Hahnemann personligt behandlede 180 patienter med sin homøopatiske medicin, det er ligeledes dokumenteret, at 178 ud af disse 180 patienter overlevede og blev raske. Overlevelsesprocenten på patienter, der under denne tyfusepidemi lod sig behandle af de gængse "skolemedicinske" (allopatiske) læger, blev dokumenteret til at ligge et sted mellem 20- 30%."
På WHO's hjemmeside står der at: "antallet af dødsfald blandt patienter med tyfus, varrierede fra 10% til 30%, før ankomsten af antibiotika. Nu er antallet reduceret til ca. 1%-4% ved passende antibiotisk behandling." (Se Citat)
Dette tyder stærkt på at en overlevelsesprocenten på 20-30% ikke har hold i virkeligheden. I lyset af WHO's tal, så er de 20-30% enten fri spekulation eller også er der tale om antallet af dødsfald, snarere end antallet af overlevende. Jeg har derfor opdateret overlevelsesprocenten til 70-80%.
Jeg har ikke kunnet finde dokumentation for dette eller de øvrige dele af udsagnet fra 82.143.220.99 om Hahnemanns resultater. Det nærmeste jeg kommer er: "The Logic of Figures or Comparative Results of Homoeopathic and Other Treatments", Thomas L. Bradford. Jeg har ikke haft lejlighed til at læse i den.Nyverden 11. okt 2009, 18:11 (CEST)
Diskussion flyttet fra artikel
[rediger kildetekst]flyttet fra artikel af Nico 18. aug 2010, 13:32 (CEST)
- Fra afsnittet Potensering (N))
- [Hvordan tilfældige mennesker tilfældigvis vælger at fortolke og anvende det homøopatiske princip i konkrete tilfælde, kan altid debatteres. Det er sikkert her alle uenighederne opstår. Homøopati er en behandling, hvor man har anvendt det homøopatiske princip, intet andet end det. Der er intet i det homøopatiske princip der foreskriver hvad der her udlægges. Om man vælger at fortynde, som det forklares her, må altså stå for egen regning og har som sådan intet med homøopati (behandling efter det homøopatiske princip) at gøre. Om en konkret behandling er kvaksalveri, fagligt forsvarligt, farlig eller hensigtsmæssig er således en helt anden diskussion. Om end den kan være nok så relevant.]
- (noter til teksten i Synet på konventionel medicin mv. (N) )
- 1.[Nej, tilfældige mennesker der tilfældigvis kalder sig "homøopater", kan i sagens natur ikke selv definere hvad hverken homøopati eller allopati er, det er allerede stadfæstede principper. De kan dog fortolkes og bringes i anvendelse på forskellig måde i forskellige konkrete situationer, men det er noget andet.]
- 2.[Nej, begrebet allopati stammer fra dens græske grundlæggelse og "allo"/anden stammer fra behandlingsprincippet om at "behandle sygdomme og symptomer med det modsatte/"det andet"", som det også forklares ovenfor i artiklen her.]
- 3.[Hvad såkaldte "homøopater" mener eller ikke mener, har ikke nogen relevans overordnet set. Man kan enten vælge at anvende det homeopatiske princip, eller ej, alt afhængig af situationen. Uanset om man er uddannet læge eller kvaksalver eller hvad man nu er af uddannelse. Der er tale om et behandlingsprincip og ikke en særlig klub af såkaldte "homøopater", som selv kan definere hvad homøopati er eller ikke er. Princippet ligger allerede fast. Man kan dog fortolke det forskelligt i konkrete tilfælde og det er her uenighederne opstår.]
- 4.[Det er ikke korrekt. Det Homøopatiske princip kan godt andvendes i forebyggende øjemed. Der er heller intet i det homøopatiske princip, der holder fast at en behandling bliver mere effektiv, hvis den fortyndes mere og mere. I en vaccination, vil man også i konventionelle kredse, tilstræbe "den mindst mulige dosis, der viser effekt" (Doses minimae). Metoden, tankegangen, princippet er homøopatisk.] (Skrev 86.52.103.121 (diskussion • bidrag) 15. aug 2010, 13:34. Husk at signere dine indlæg.)
Slut flytning - Nico 18. aug 2010, 13:32 (CEST)