Spring til indhold

Danmarksserien for herrer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Danmarksserien (fodbold))
"Danmarksserien" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Danmarksserien, se Danmarksserien (flertydig).
Danmarksserien for herrer
Land(e)Danmark
KonføderationUEFA (Europa)
Etableret1965
Første sæson1966–sæsonen
Puljer4 (á 10 hold)
Antal hold40 (i 4 puljer)
Niveau på pyramide5
Oprykning til3. division
Nedrykning tilFynsserien
Jyllandsserien
Københavnsserien
Sjællandsserien
PokalturneringSydbank Pokalen
International turneringUEFA Europa League
(via pokalturnering)
Danmarksserien for herrer 2024-25

Danmarksserien for herrer (forkortet DS, Herre-DS[1] og Herre Danmarksserien) er den femtebedste fodboldrække og den øverste amatørrække for herreseniorspillere i det danske ligasystem og administreres af det danske nationalforbund Dansk Boldspil-Unions turneringsudvalg (DBU Turneringer). Den landsdækkende fodboldserie, som afvikledes for første gang i 1966, erstattede Kvalifikationsturneringen (i folkemunde kaldet “4. division”), der var den forhenværende fodboldturnering på det fjerdebedste niveau og spilledes mellem 1946 og 1965. I perioden fra forårssæsonen 1998 indtil forårssæsonen i 2000 indtog Herre Danmarksserien en placering som den femtebedste danske fodboldrække, grundet indførslen af Kvalifikationsrækken imellem divisionerne og serierne. Fra turneringens grundlæggelse frem til og med 2000/2001-sæsonen kvalificerede de enkelte puljevindere sig hver sæson til et finalespil om Danmarksseriemesterskabet (Danmarksmesterskabet for Danmarksserieklubber), hvor vinderen blev modtager af en udsat vandrepokal.

Turneringen blev i de første 34 sæsoner afviklet som en helårig dobbeltturnering, før man, efter en halvårig overgangsperiode i foråret 2000, med virkning fra 2000/2001-sæsonen ændrede turneringsstarten til efteråret med afslutning i forårssæsonen, så hele sæsonen løb fra august måned frem til maj måned det efterfølgende år med en godt fem måneder lang vinterpause imellem de to turneringshalvdele. Oprykningsberettigede fodboldklubber sikrer sig avancement til de lavest-liggende professionelle divisioner, Danmarksturneringens 2. division øst eller 2. division vest, mens nedrykning sker til en af de fem øverste lokale serier (med undtagelse af Bornholmsserien) afhængig af fodboldklubbernes medlemskab af de seks lokalunioner. Rækken er opdelt i tre ligestillede puljer (også kaldet kredse, grupper eller serier), hvor fordelingen af fodboldklubberne baseres på geografiske kriterier, og har deltagelse af i alt 42 amatørhold bestående af førstehold på seniorsiden samt moderklubber for eliteoverbygninger og reservehold for højererangerende divisionsklubber fra Superligaen, 1. division, og 2. division.[1]

Rækkens historie

[redigér | rediger kildetekst]

Kvalifikationsturneringen (1946-1965)

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Kvalifikationsturneringen

Efter besættelsen normaliseredes gradvist de transportmæssige muligheder for fodboldklubberne og Dansk Boldspil-Union (DBU) genoptog med start fra 1945/1946-sæsonen Danmarksturneringen, der nu udgjordes af tre landsdækkende divisioner (1. Division, 2. Division og 3. Division). I 1946 introducerede man Kvalifikations-Cupturneringen, hvor vinderne af lokalunionernes mesterrækker spillede om oprykning til den kommende sæsons 3. Division. De første kvalifikationsturneringer afvikledes efter cup-princippet (3. runder), hvorefter man i 1950/1951-sæsonen skiftede til en enkeltturnering med seks kampe og med deltagelse af syv af lokalunionernes rækkevindere. I 1959-sæsonen blev Kvalifikationsturneringen (i folkemunde populært kaldet "4. Division") udvidet til at omfatte 12 klubber, bestående af to nedrykkere fra 3. Division, tre hold fra den forrige sæson i Kvalifikationsturneringen samt de syv bedst placerede hold fra lokalunionernes turneringer, hvor der over et helt kalenderår spilledes 22 turneringskampe. De to bedst-placerede fodboldhold rykkede automatisk op i 3. Division, mens de syv lavest-placerede klubber i rækken rykkede ned i deres respektive lokalunioners turneringer, de resterende tre klubber deltog i næste sæson. Turneringen spilledes frem til og med 1965-sæsonen, hvor en omlægning af turneringsstrukturen på det fjerdebedste niveau medførte en nedlæggelse af Kvalifikationsturneringen til fordel for den nyetablerede kalenderturnering, Danmarksserien for herrer.[2]

Danmarksseriens etablering

[redigér | rediger kildetekst]

En ny turneringsordning i 1966 for den fjerdebedste danske fodboldrække lancerede kalenderturneringen, kaldet Danmarksserien, som i dens første sæson bestod af fire kredse med hver 12 hold, der skulle spille samlet 22 kampe i en dobbeltturnering (alle-mod-alle princippet) med start fra foråret og afslutning i efteråret det samme år.[3][4] Kredsinddelingen blev foretaget baseret på geografiske kriterier af Dansk Boldspil-Union (DBU) og placeredes imellem Danmarksturneringens 3. division og de lokale serier, administreret af DBU's lokale unioner. I forbindelse med tilrettelæggelsen af den nyetablerede Danmarksserie, måtte nedrykningspladserne fra henholdsvis 3. division og Kvalifikationsturneringen suspenderes for at imødekomme det store antal deltagende fodboldklubber.[2] De syv lavest-placerede klubber i Kvalifikationsturneringen i 1965 kvalificerede sig automatisk til deltagelse i Danmarksseriens debutsæson, mens de resterende 41 fodboldklubber blev hentet op fra lokalunionernes øverste mesterrækker.[2][4] Med undtagelse af vinderen eller det bedstplacerede førstehold i de enkelte lokale mesterrækker, som rykkede direkte op i 3. Division, blev seks klubber (pladserne 2 til 7 i slutstillingen) fra Sjællandsserien, og et tilsvarende antal fra de andre unioner, hentet op i Danmarksserien. Det større antal oprykninger bevirkede, at nedrykningen fra Sjællandsserien og andre lokale serier blev suspenderet i 1965-sæsonen.[5]

I modsætning til Kvalifikationsturneringen fik reserveholdene for højererangerende divisionsklubber, der hidtidigt var forhindret i at rykke op fra lokalunionernes mesterrækker, fra starten tilladelse til at spille i den nye landsdækkende kalenderårsturnering. I den nye turnerings første sæson deltog 19 andethold fra divisionsklubberne, hvoraf tre af de fire puljer endte med at blive vundet af et reservehold.[6] På et møde for Danmarksserie-udvalget den 19. november 1966 besluttedes det at ensarte reglerne i alle fire puljer, således at der fra turneringens anden sæson ikke længere blev spillet efter lokalunionernes forskellige bestemmelser med hensyn til nedrykning af spillere fra divisionsholdene til andetholdene.[6]

Danmarksseriemesterskabet

[redigér | rediger kildetekst]

Efter afslutningen på sæsonen i Danmarksserien kvalificerede hver puljevinder sig automatisk til et slutspil, hvor en kamp mod en anden puljevinder i to semifinaler skulle bestemme de to deltagende klubber i selve finalen om Danmarksmesterskabet for Danmarksseriehold. Semifinale-kampene blev som udgangspunkt programsat i de to førstkommende uger efter afslutningen. Det sene spilletidspunkt på året medvirkede dog til en forhøjet risiko for snefald og bevirket, at en række afgørelser blev udsat med op til flere uger. Finalerne afvikledes på den ene af klubbernes hjemmebaner uden skelnen til hjemmebanefordelen.

Slutspillets vinder modtog en vandrepokal, udsat af Dansk Boldspil-Union, som ikke kunne vindes til ejendom, og erhvervede sig retten til at kalde sig "Vinder af Danmarksserien for herrer". Alle deltagerne i slutspillet tildeltes 17 eksemplarer af DBU's Herre-DS medaljer.[7] Første vinder af Danmarksseriemesterskabet i 1965-sæsonen blev divisionsreserverne for jyske Vejle Boldklub, mens den sidste vinder i 2000/2001-sæsonen blev det fynske hold Næsby Boldklub.[6][8][9] Efter afviklingen af slutspillet i 2000/2001-sæsonen ophørte kåringen af en samlet turneringsvinder.

Oversigt over sæsonerne

[redigér | rediger kildetekst]
Udgave Sæson Turneringsstruktur Reservehold DS-mesterskab Pulje 1 vinder Pulje 2 vinder Pulje 3 vinder Pulje 4 vinder Kilde(r)
1 1966 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 19 (39,58%) Vejle BK (II)a BK Rødovre Kjøbenhavns BK (II)a Esbjerg fB (II)a Vejle BK (II)a [10][4][11][6]
2 1967 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 18 (37,50%) Kjøbenhavns BK (II)a BK Hero Kjøbenhavns BK (II)a Aabenraa BK Aalborg BK (II)a [12][13]
3 1968 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 18 (37,50%) Kjøbenhavns BK (II)a Rønne IK Kjøbenhavns BK (II)a Svendborg fB Esbjerg fB (II)a [14][15]
4 1969 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 19 (39,58%) Finale mellem KBK og HBK Kastrup BK Herfølge BK Vejen SF Aalborg BK (II)a [16]
5 1970 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 20 (41,67%) Holstebro BK Brønshøj BK (II)a Kalundborg GF&BK B.1901 (II)a,e Holstebro BK [17][18]
6 1971 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 21 (43,75%) IF 32 Glostrup B.93 (II)a IF 32 Glostrup Vejle BK (II)a AGF (II)a [19][20]
7 1972 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 17 (35,42%) Glostrup IC BK Dalgas Glostrup IC Vejle BK (II)a Hjørring IF [21][22]
8 1973 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 16 (33,33%) Ballerup IF BK Hero Ballerup IF Maribo BKd Viborg FF [23][24][25]
9 1974 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 16 (33,33%) Kolding IF BK Fremad Amager (II)a Brøndby IF Kolding IF IK Skovbakken [26][27]
10 1975 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 18 (37,50%) Vejle BK (II)a BK Rødovre Roskilde B 1906 Vejle BK (II)a IF AIA-Tranbjerg [28][29][30]
11 1976 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 17 (35,42%) Vejle BK (II)a BK Fremad Amager (II)a IF 32 Glostrup Kolding IF Vejle BK (II)a [31][32]
12 1977 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 17 (35,42%) Jyderup SG&IF B 1903 (II)a Jyderup SG&IF Skamby BK Vejle BK (II)a [33][34]
13 1978 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 17 (35,42%) Nørresundby BK BK Fremad Valby Ballerup IF Odense KFUM Nørresundby BK [35][36]
14 1979 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 17 (35,42%) Odense BK (II)a BK Hero Hvidovre IF (II)a Odense BK (II)a Hjørring IF [37][38]
15 1980 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 21 (43,75%) Horsens fS Brønshøj BK (II)a IF Skjold Birkerød Aabenraa BK Horsens fS [39][40]
16 1981 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 19 (39,58%) B 1903 (II)a B 1903 (II)a Lyngby BK (II)a Esbjerg fB (II)a Hjørring IF [41]
17 1982 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 18 (37,50%) B 1913 Brønshøj BK (II)a Skovlunde IF B 1913 Silkeborg IF [42]
18 1983 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 17 (35,42%) AGF (II)a B 1908 Greve IF Næsby BK AGF (II)a [43]
19 1984 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 18 (37,50%) Ikast FS (II)a B.93 (II)a Brøndby IF (II)a Vordingborg IF Ikast FS (II)a [44]
20 1985 4 kredse á 12 hold; 22 kampe 19 (39,58%) AGF (II)a B.93 (II)a Brøndby IF (II)a Odense KFUM AGF (II)a [45][46]
21 1986 4 kredse á 12–14 hold; 22–26 kampe 24 (48,00%) Albertslund IF Brønshøj BK (II)a Albertslund IF Vejle BK (II)a Silkeborg IF (II)a [47][48]
22 1987 4 kredse á 14 hold; 26 kampe 25 (44,64%) AGF (II)a Skovshoved IF Lyngby BK (II)a Vejle BK (II)a AGF (II)a [49][50]
23 1988 4 kredse á 14 hold; 26 kampe 24 (42,86%) B 1903 (II)a B 1903 (II)a Kjøbenhavns BK (II)a Odense BK (II)a Asaa BK [51][52]
24 1989 4 kredse á 14 hold; 26 kampe 20 (35,71%) B 1903 (II)a Lyngby BK (II)a B 1903 (II)a B1909 (II)a Holstebro BK [53][54]
25 1990 4 kredse á 14 hold; 26 kampe 23 (41,07%) BK Frem (II)a Hellerup IK BK Frem (II)a Vejle BK (II)a Silkeborg IF (II)a [55][56]
26 1991 4 kredse á 16 hold; 30 kampe 18 (28,13%) BK Frem (II)a Hvidovre IF BK Frem (II)a FC Fredericia Aalborg BK (II)a

[57][58]

27 1992 4 kredse á 16 hold; 30 kampe 18 (28,13%)f Silkeborg IF (II)a Skovshoved IF BK Frem (II)a Haderslev FK Silkeborg IF (II)a [59][60]
28 1993 4 kredse á 16 hold; 30 kampe 19 (29,69%) IF 32 Glostrup IF 32 Glostrup Brøndby IF (II)a Varde IF Silkeborg IF (II)a [61][62]
29 1994 4 kredse á 16 hold; 30 kampe 18 (28,13%) Brøndby IF (II)a Skovshoved IF Brøndby IF (II)a B1909 Silkeborg IF (II)a [63][64]
30b forår 1995 4 kredse á 16 hold; 15 kampe 20 (31,25%) ingen kåringb Lillerød IFb Roskilde B 1906b Vejle BK (II)a,b Ikast FS (II)a,b [65][66]
30b efterår 1995 4 kredse á 15 hold; 29 kampeb 20 (33,33%) Brøndby IF (II)a B 1908 Brøndby IF (II)a Vejle BK (II)a AGF (II)a [67][68]
31 1996 4 kredse á 14 hold; 26 kampe 18 (32,14%) Brøndby IF (II)a Skovshoved IF Brøndby IF (II)a Vejle BK (II)a Aalborg BK (II)a [69][70]
32 1997 4 kredse á 14 hold; 26 kampe 13 (23,21%) Brøndby IF (II)a Herlev IF Brøndby IF (II)a Næsby BK Ikast FS (II)a [71][72]
33 1998 4 kredse á 14 hold; 26 kampe 19 (33,93%) IF Skjold Birkerød IF Skjold Birkerød Brøndby IF (II)a Kolding IF Silkeborg IF (II)a [73][74]
34 1999 4 kredse á 14 hold; 26 kampe 21 (37,50%) Lyngby BK (LFC II)a Virum-Sorgenfri BK Lyngby BK (LFC II)a Korup IF Frederikshavn fI [75][76]
35 forår 2000 4 puljer á 14 hold; 13 kampe 23 (41,07%) Ikast FS (II)a,c Brøndby IF (II)a Kjøbenhavns BK (FCK II)a Vejle BK (II)a Ikast FS (FCM II)a [77]
36 2000–2001 3 puljer á 16 hold; 30 kampe 19 (39,58%) Næsby BK BK Skjold Kalundborg GF&BK Næsby BK ingen pulje 4 [8]
37 2001–2002 3 puljer á 16 hold; 30 kampe 16 (33,33%) ingen finale Nykøbing Falster Alliancen Slagelse BK&IF Silkeborg IF (II)a ingen pulje 4 [78]
38 2002–2003 3 puljer á 16 hold; 30 kampe 17 (35,42%) ingen finale Lyngby BK Esbjerg fB (II)a Brabrand IF ingen pulje 4 [79]
39 2003–2004 3 puljer á 16 hold; 30 kampe 19 (39,58%) ingen finale Værløse BK Esbjerg fB (II)a Silkeborg IF (II)a ingen pulje 4 [80]
40 2004–2005 3 puljer á 15–16 hold; 28–30 kampe 16 (37,78%) ingen finale Kjøbenhavns BK (FCK II)a Brøndby IF (II)a Silkeborg IF (II)a ingen pulje 4 [81]
41 2005–2006 2 puljer á 16 hold; 30 kampe 11 (34,38%) ingen finale Greve Fodbold Skive IK ingen pulje 3 ingen pulje 4 [82]
42 2006–2007 2 puljer á 16 hold; 30 kampe 12 (37,50%) ingen finale Vanløse IF Aalborg BK (II)a ingen pulje 3 ingen pulje 4 [83][84]
43 2007–2008 2 puljer á 16 hold; 30 kampe 15 (46,88%) ingen finale BK Avarta Randers SK Freja (RFC II)a ingen pulje 3 ingen pulje 4 [85][86]
44 2008–2009 3 puljer á 14 hold; 26 kampe 18 (42,86%) ingen finale B 1908 Otterup B&IK Silkeborg IF (II)a ingen pulje 4 [87][88]
45 2009–2010 3 puljer á 14 hold; 26 kampe 17 (40,48%) ingen finale Elite 3000 Middelfart G&BK Horsens fS (ACH II)a ingen pulje 4 [89][90]
46 2010–2011 3 puljer á 14 hold; 26 kampe 14 (33,33%) ingen finale IF Skjold Birkerød BK Marienlyst Kjellerup IF ingen pulje 4 [91][92][93][94]
47 2011–2012 3 puljer á 14 hold; 26 kampe 11 (26,19%) ingen finale BK Frem Middelfart G&BK FC Skanderborg ingen pulje 4
48 2012–2013 3 puljer á 14 hold; 26 kampe 9 (21,43%) ingen finale B 93 SC Egedal Kolding IF ingen pulje 4
49 2013–2014 3 puljer á 14 hold; 26 kampe 9 (21,43%) ingen finale Avedøre Kolding IF Kjellerup IF ingen pulje 4
50 2014–2015 3 puljer á 14 hold; 26 kampe 3 (7,14%) ingen finale AB Tårnby Dalum IF Aarhus Fremad ingen pulje 4
51 2015–2016 3 puljer á 14 hold; 26 kampe 3 (7,14%) ingen finale Fredensborg BI FC Sydvest Kjellerup IF ingen pulje 4
52 2016–2017 4 puljer á 10 hold; 27 kampe N/A ingen finale Hillerød Fodbold Skovshoved IF Ringkøbing IF IF Lyseng [95][96][97][98]
53 2017–2018 4 puljer á 10 hold; 27 kampe N/A ingen finale Slagelse BI Vanløse IF Tarup-Paarup IF Vejgaard BK [99][100][101][102]
54 2018–2019 4 puljer á 10 hold; 27 kampe N/A ingen finale Holbæk BI FA 2000 Næsby BK VSK Århus [103][104][105][106]
55 2019-2020 4 puljer á 10 hold; 14 kamp N/A ingen finale Holstebro Boldklub Roskilde KFUM SfB-Oure FA AB Tårnby
56 2020-2021 4 puljer á 11 hold; 20 kamp N/A Oprykkere til 3. division:

Karlslunde IF, Herlev IF, IF Lyseng & Silkeborg KFUM

Karlslunde IF Herlev IF Marienlyst IF Lyseng
57 2021-2022 4 puljer á 10 hold; 27 kampe N/A Ishøj IF AB Tårnby SfB-Oure FA Holstebro Boldklub [107][108][109]
58 2022-2023 4 puljer á 10 hold; 27 kampe

a: Mærket indikerer, at der er tale om 2. hold/reservehold (II). Med mindre andet er angivet, er der tale om førstehold.
b: Overgangsordningen i forbindelse med den nye Danmarksturnering betød, at Lillerød IF, Roskilde B1906, Nykøbing Falster Alliancen og Aarhus Fremad rykkede op i 2. division efter forårssæsonen 1995.
c: DS-mesterskabet afvikledes som en halvårsturnering, foråret 2000, som led i den nye turneringsstruktur.
d: Kolding IF vandt oprindeligt sin kreds, men en protest, indgivet af Maribo BK over deres nederlag til Vejle BK (II) over en uberettiget spiller og som blev godkendt af Fyns Boldspil-Union, betød at Maribo BK vandt kredsen og rykkede op i stedet for Kolding IF.
e: Af kilderne fremgår det at kampen mellem Nakskov BK og B.1901 blev aflyst. B.1901 vandt angiveligt den udsatte kamp, vandt puljen og kvalificerede sig til semifinalerne.
f: Kjøbenhavns Boldklub (KB) blev af Dansk Boldspil-Union tvangsnedrykket til Danmarksserien 1992 efter afslutningen af grundspillet i 1. division efteråret 1991 som følge af den kommende eliteoverbygning med B 1903. Kjøbenhavns Boldklub blev først officielt reservehold for F.C. København ved samarbejdets etablering den 1. juli 1992.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b DBUs repræsentantskab og bestyrelse (2010-10-11). "Love og regler: Propositioner for Danmarksserien for herrer (Herre-DS)". Dansk Boldspil-Union (DBU). Arkiveret fra originalen den 30. december 2010. Hentet 2010-12-30.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  2. ^ a b c "Danmarksturneringen 1965, slutstillingen: 1. division 1965, 2. division 1965, 3. division 1965, Kvalifikationsturneringen 1965". danskfodbold.com. Arkiveret fra originalen den 23. januar 2011. Hentet 2011-01-23.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  3. ^ Claus Birch (28. jan. – 1. apr. 2006). "7. kapitel: 1960 – 1969: Tressernes triste fodboldblues". www.nordsjaelland.fodboldhistorie.dk (Den nordsjællandske fodboldkrønike), oprindeligt bragt i Frederiksborg Amts Avis. Arkiveret fra originalen 23. januar 2011. Hentet 2011-01-23.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  4. ^ a b c "Resultater og stillinger: Danmarks-serien: Kreds 1 (stilling med 2 kampe ikke spillet, 1966), Kreds 2 (fejlbehæftet slutstilling, 1966), Kreds 3 (slutstilling, 1966), Kreds 4 (slutstilling, 1966)". Dagbladet Politiken. 1966-10-31. s. 16, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2010-12-31.
  5. ^ Claus Birch. "Fodboldkrøniken 1962-1965: 'Bunden blev nået' og 'Den fortsatte fodbold depression'". www.helsingor.fodboldhistorie.dk (Helsingørs Fodboldshistorie: Helsingør IF & Elite 3000 - fra fortid til nutid ...). Arkiveret fra originalen 23. januar 2011. Hentet 2011-01-23.
  6. ^ a b c d "Kastrup beder om direkte oprykning (artikel; inklusiv puljeinddeling for Danmarksserien 1967), Storklubberne dominerer (artikel), AB-flytning til Bagsværd succes (artikel)". Dagbladet Politiken. 1966-11-22. s. 16, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2010-12-31.
  7. ^ Dansk Boldspil-Union (DBU) (2001-05-14). "Propositioner for Danmarksserien for herrer (Herre-DS)". www.dbu.dk hos Internet Archive Wayback Machine. s. IV. Pokaler og medaljer m.v.: § 9.1 og § 9.2. Arkiveret fra originalen den 14. maj 2001. Hentet 2011-03-15.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  8. ^ a b DBU Kommunikation v. Lars Berendt (ansvarshavende), Jacob Wadland (2002-02-05). "DBU Årsberetning 2001" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 75: Stillinger - Herre-DS: Slutstillingen i Danmarksserien - herrer - 2000/2001 (Pulje 1, Pulje 2, Pulje 3) og Vinder af Herre-DS 2001. Arkiveret fra originalen den 31. december 2010. Hentet 2010-12-31.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  9. ^ "Næsby vinder Danmarksmesterskabet". www.naesbyboldklub.dk. Arkiveret fra originalen 15. marts 2011. Hentet 2011-03-15.
  10. ^ "Vejle mester i DM-serien". Dagbladet Politiken. 1966-11-13. s. 18, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2011-02-10.
  11. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarks-serien: Kreds 1 (slutstilling, 1966)". Dagbladet Politiken. 1966-11-07. s. 16, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2010-12-31.
  12. ^ "KB mester i DS-fodbold". Dagbladet Politiken. 1967-11-19. s. 18, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2011-02-10.
  13. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarks-serien: Kreds 1 (slutstilling, 1967), Kreds 2 (slutstilling, 1967), Kreds 3 (slutstilling, 1967), Kreds 4 (slutstilling, 1967)". Dagbladet Politiken. 1967-11-06. s. 14, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2010-12-31.
  14. ^ "Danmarks-serien: Kreds 1 (slutstilling, 1968), Kreds 2 (slutstilling, 1968), Kreds 3 (slutstilling, 1968), Kreds 4 (slutstilling, 1968)". Dagbladet Politiken. 1968-11-04. s. 14, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2010-12-31.
  15. ^ "Resultater og stillinger: Finale om Danmarksmesterskabet i Danmarksserien (resultat, 1968), Også DS-mestre". Dagbladet Politiken. 1968-11-18. s. 16, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2010-12-31.
  16. ^ "Danmarks-serien: Kreds 1 (slutstilling, 1969), Kreds 2 (slutstilling, 1969), Kreds 3 (slutstilling, 1969), Kreds 4 (slutstilling, 1969)". Dagbladet Politiken. 1969-11-03. s. 16, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2010-12-31.
  17. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarks-serien: Kreds 1 (slutstilling, 1970), Kreds 2 (slutstilling, 1970), Kreds 3 (stilling før den udsatte kamp mellem Nakskov BK og B.1901, 1970) Kreds 4 (slutstilling, 1970)". Dagbladet Politiken. 1970-11-02. s. 10, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2010-12-31.
  18. ^ "Resultater og stillinger: DS-finalen (resultat, 1970)". Dagbladet Politiken. 1970-11-16. s. 16, 1. sektion, Politikens Sport. Hentet 2010-12-31.
  19. ^ "Danmarks-serien, Kreds 1 (slutstilling, 1971), Kreds 2 (slutstilling, 1971), Kreds 3 (slutstilling, 1971), Kreds 4 (slutstilling, 1971)". Dagbladet Politiken. 1971-11-08. s. 12, 1. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  20. ^ "Da IF32 kom hjem til Glostrup". Dagbladet Politiken. 1971-11-29. s. 14, 1. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  21. ^ "Resultater: Fodbold Danmarksserien: Finale om DM (resultat, 1972)". Dagbladet Politiken. 1972-11-20. s. 16, 1. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  22. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarks-serien: Kreds 1 (slutstilling, 1972), Kreds 2 (slutstilling, 1972), Kreds 3 (slutstilling, 1972), Kreds 4 (slutstilling, 1972)". Dagbladet Politiken. 1972-11-06. s. 16, 1. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  23. ^ "Resultater, stillinger og topscorere i Danmarks-serien i fodbold: Kreds 1 (slutstilling, 1973), Kreds 2 (slutstilling, 1973), Kreds 3 (slutstilling, 1973), Kreds 4 (slutstilling, 1973)". Dagbladet Politiken. 1973-11-05. s. 18, 2. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  24. ^ Will. (1973-11-07). "Far med til at sende sin søns fodboldklub ned - Kolding frataget sin oprykning til 3. division". Dagbladet Politiken. s. 13, 1. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  25. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Finale (resultat, 1973)". Dagbladet Politiken. 1973-11-19. s. 22, 2. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  26. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarks-serien: Kreds 1 (slutstilling, 1974), Kreds 2 (slutstilling, 1974), Kreds 3 (slutstilling, 1974), Kreds 4 (slutstilling, 1974)". Dagbladet Politiken. 1974-11-04. s. 16, 2. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  27. ^ "Resultater: Fodbold: Vinder af Danmarksserien (Finale) (resultat, 1974)". Dagbladet Politiken. 1974-11-18. s. 14, 2. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  28. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarks-serien: Kreds 1, Slutstilling (1975), Kreds 2, Slutstilling (1975), Kreds 3, Slutstilling (1975), Kreds 4, Slutstilling (1975)". Dagbladet Politiken. 1975-11-03. s. 10, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  29. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarks-serien: Finale (uafgjort resultat, 1975, omkamp påkrævet)". Dagbladet Politiken. 1975-11-17. s. 2, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  30. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksseriemesterskabet (resultat af omkamp, 1975)". Dagbladet Politiken. 1975-11-23. s. 26, 1. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  31. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Kreds 1 (slutstilling, 1976), Kreds 2 (slutstilling, 1976), Kreds 3 (slutstilling, 1976), Kreds 4 (slutstilling, 1976)". Dagbladet Politiken. 1976-11-01. s. 10, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  32. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Slutrunden, Finale (resultat, 1976)". Dagbladet Politiken. 1976-11-15. s. 10, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  33. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Kreds 1 (slutstilling, 1977), Kreds 2 (slutstilling, 1977), Kreds 3 (slutstilling, 1977), Kreds 4 (slutstilling, 1977)". Dagbladet Politiken. 1977-10-31. s. 10, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  34. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Finale (resultat, 1977), Kreds 1 (note om protest)". Dagbladet Politiken. 1977-11-14. s. 10, 3. sektion, Sport. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  35. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Semifinaler (resultater, 1978), Finale (spilletidspunkt, 1978), Kreds 1 (slutstilling, 1978), Kreds 2 (slutstilling, 1978), Kreds 3 (slutstilling, 1978), Kreds 4 (slutstilling, 1978)". Dagbladet Politiken. 1978-11-06. s. 2, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  36. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Finale (resultat, 1978)". Dagbladet Politiken. 1978-11-13. s. 7, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  37. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: DM-semifinaler (resultater, 1979), DM-finale (spilletidspunkt, 1979), Kreds 1 (slutstilling, 1979), Kreds 2 (slutstilling, 1979), Kreds 3 (slutstilling, 1979), Kreds 4 (slutstilling, 1979)". Dagbladet Politiken. 1979-11-05. s. 11, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  38. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Finale (resultat, 1979)". Dagbladet Politiken. 1979-11-12. s. 7, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  39. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Kreds 1 (slutstilling, 1980), Kreds 2 (slutstilling, 1980), Kreds 3 (gammel slutstilling, 1980), Kreds 4 (slutstilling, 1980)". Dagbladet Politiken. 1980-10-27. s. 8, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  40. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Finale om DS-mesterskabet (resultat, 1980), Kreds 3 (ny slutstilling, 1980)". Dagbladet Politiken. 1980-11-10. s. 9, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  41. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: DS-Mesterskabet: Semifinaler (resultater, 1981) og Finale (resultat, 1981), Kreds 1 (slutstilling, 1981), Kreds 2 (slutstilling, 1981), Kreds 3 (slutstilling, 1981), Kreds 4 (slutstilling, 1981)". Dagbladet Politiken. 1981-11-09. s. 9, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  42. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Finale (resultat, 1982), Kreds 1 (slutstilling, 1982), Kreds 2 (slutstilling, 1982), Kreds 3 (slutstilling, 1982), Kreds 4 (slutstilling, 1982)". Dagbladet Politiken. 1982-11-08. s. 8, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  43. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Finale (resultat, 1983), Kreds 1 (slutstilling, 1983), Kreds 2 (slutstilling, 1983), Kreds 3 (slutstilling, 1983), Kreds 4 (slutstilling, 1983)". Dagbladet Politiken. 1983-11-14. s. 8, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  44. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: DM-Semifinaler (resultater, 1984), DM-Finale (resultat, 1984), Kreds 1 (slutstilling, 1984), Kreds 2 (slutstilling, 1984), Kreds 3 (slutstilling, 1984), Kreds 4 (slutstilling, 1984)". Dagbladet Politiken. 1984-11-05. s. 8, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  45. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: kreds 1 (slutstilling, 1985), kreds 2 (slutstilling, 1985), kreds 3 (slutstilling, 1985), kreds 4 (slutstilling, 1985), Danmarksmesterskabet: Semifinaler (resultater, 1985), Finale (spilletidspunkt)". Dagbladet Politiken. 1985-10-28. s. 8, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  46. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: DS - finale (1985)". Dagbladet Politiken. 1985-11-04. s. 9, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  47. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: DS - Semifinaler (resultater, 1986), DS - Finale (spilletidspunkt), Kreds 1 (slutstilling, 1986), Kreds 2 (slutstilling, 1986), Kreds 3 (slutstilling, 1986), Kreds 4 (slutstilling, 1986)". Dagbladet Politiken. 1986-11-03. s. 15, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  48. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: DS-Finale (1986)". Dagbladet Politiken. 1986-11-10. s. 8, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  49. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Kreds 1 (slutstilling, 1987), Kreds 2 (slutstilling, 1987), Kreds 3 (slutstilling, 1987), Kreds 4 (slutstilling, 1987), Danmarksmesterskabet (spilletidspunkter for semifinaler, DM for DS-hold)". Dagbladet Politiken. 1987-11-02. s. 11-12, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  50. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Finale (1987)". Dagbladet Politiken. 1987-11-16. s. 8, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  51. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Kreds 1 (slutstilling, 1988), Kreds 2 (slutstilling, 1988), Kreds 3 (slutstilling, 1988), Kreds 4 (slutstilling, 1988), DM-Mesterskabet: Semifinaler (spilletidspunkter)". Dagbladet Politiken. 1988-11-30. s. 5, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  52. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: DM - finale (1988)". Dagbladet Politiken. 1988-11-14. s. 2, 4. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  53. ^ "Resultater: Fodbold: DS - kreds 1 (slutstilling, 1989), DS - kreds 2 (slutstilling, 1989), DS - kreds 3 (slutstilling, 1989), DS - kreds 4 (slutstilling, 1989) og Kampen om DS (semifinaler)". Dagbladet Politiken. 1989-10-29. s. 14, 2. sektion, Sport og Motor (Politiken Søndag). Hentet 2010-12-31.
  54. ^ "Resultater: Fodbold: DS-Finale". Dagbladet Politiken. 1989-11-12. s. 11, 2. sektion, Sport og Motor (Politiken Søndag). Hentet 2010-12-31.
  55. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: kreds 1 (slutstilling, 1990), kreds 2 (slutstilling, 1990), kreds 3 (slutstilling, 1990) og kreds 4 (slutstilling, 1990), DM for danmarksserien". Dagbladet Politiken. 1990-10-29. s. 4, 4. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  56. ^ Dahl, Torben; Harvig, Steen; Frederiksen, Poul; Neumann, Sandor "Sonny"; Thielsen, Michael; Truelsen, Leif; Vadstrøm, Finn (2000). "HIK fylder 100 år : Hellerup Idræts Klub 1950–2000 (100-års jubilæum)". Albertslund: Hellerup Idræts Klub. s. 150-151 (Comeback som divisionsklub). ISBN 87-988367-0-6. Yderligere en kamp stod dog på tapetet - finalen om danmarksseriemesterskabet mod Frems andethold, men nu var kræfterne brugt op, og HIK tabte 1-0. {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp)
  57. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien, kreds 1 (slutstilling, 1991), Danmarksserien, kreds 2 (slutstilling, 1991), Danmarksserien, kreds 3 (slutstilling, 1991) og Danmarksserien, kreds 4 (slutstilling, 1991)". Dagbladet Politiken. 1991-11-04. s. 4, 4. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  58. ^ "Resultater: Fodbold: DM for DS-hold, finale (1991)". Dagbladet Politiken. 1991-11-17. s. 6, 3. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  59. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien, kreds 1 (slutstilling, 1992), Danmarksserien, kreds 2 (slutstilling, 1992), Danmarksserien, kreds 3 (slutstilling, 1992) og Danmarksserien, kreds 4 (slutstilling, 1992), DM for DS-hold: Semifinaler og finale (spilletidspunkter), Note om oprykning (De med kursiv anførte klubber er ikke oprykningsberettigede, da de allerede deltager i danmarksturneringen)". Dagbladet Politiken. 1992-11-16. s. 4, 4. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  60. ^ "Resultater: Fodbold: DS-finale (1992)". Dagbladet Politiken. 1992-11-29. s. 13, 3. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  61. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien, kreds 1 (slutstilling, 1993), Danmarksserien, kreds 2 (slutstilling, 1993), Danmarksserien, kreds 3 (slutstilling, 1993) og Danmarksserien, kreds 4 (slutstilling, 1993), Note om oprykning (De med kursiv anførte klubber er ikke oprykningsberettigede, da de allerede deltager i danmarksturneringen)". Dagbladet Politiken. 1993-11-15. s. 6, 4. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-29.
  62. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien (DM, finale 1993)". Dagbladet Politiken. 1993-12-06. s. 6, 4. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-29.
  63. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien, kreds 1 (slutstilling, 1994), Danmarksserien, kreds 2 (slutstilling, 1994), Danmarksserien, kreds 3 (slutstilling, 1994), Danmarksserien, kreds 4 (slutstilling, 1994), Note om oprykning (De med kursiv anførte klubber ikke oprykningsberettigede, da de allerede deltager i danmarksturneringen)". Dagbladet Politiken. 1994-11-14. s. 4, 3. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-26.
  64. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien, Finalen i DS-Mesterskabet (1994)". Dagbladet Politiken. 1994-11-28. s. 4, 3. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-26.
  65. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien, kreds 1 (stilling for halvsæson, foråret 1995), Danmarksserien, kreds 4 (stilling for halvsæson, foråret 1995)". Dagbladet Politiken. 1995-06-18. s. 2, 3. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-12.
  66. ^ "Fodbold: Resultater: Danmarksserien, kreds 1 (resultater, foråret 1995), Danmarksserien, kreds 2 (stilling for halvsæson, foråret 1995), Danmarksserien, kreds 3 (stilling for halvsæson, foråret 1995), Danmarksserien, kreds 4 (stilling for halvsæson, foråret 1995), Oprykning (note),". Dagbladet Politiken. 1995-06-19. s. 2 og 4, 3. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-12.
  67. ^ "Fodbold: Danmarksserien: DM for DS-hold (semifinale og finale)". Dagbladet Politiken. 1995-11-27. s. 4, 3. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-30.
  68. ^ "Fodbold: Resultater: Danmarksserien, kreds 1 (slutstilling, 1995), Danmarksserien, kreds 2 (slutstilling, 1995), Danmarksserien, kreds 3 (slutstilling, 1995) og Danmarksserien, kreds 4 (slutstilling, 1995)". Dagbladet Politiken. 1995-11-13. s. 4, 3. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-12.
  69. ^ "Resultater: Danmarksserien, Kreds 1 (slutstilling 1996), Danmarksserien, Kreds 2 (slutstilling 1996), Danmarksserien, Kreds 3 (slutstilling 1996) og Danmarksserien, Kreds 4 (slutstilling 1996)". Dagbladet Politiken. 1996-11-04. s. 4, 3. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  70. ^ "Resultater: Dansk Fodbold: DM for DS-hold, Finale". Dagbladet Politiken. 1996-11-17. s. 27, 1. sektion, Sporten. Hentet 2010-12-31.
  71. ^ "Resultater: Danmarksserien, Kreds 1 (slutstilling, 1997), Danmarksserien, Kreds 2 (slutstilling, 1997), Danmarksserien, Kreds 3 (slutstilling, 1997) og Danmarksserien, Kreds 4 (slutstilling, 1997)". Dagbladet Politiken. 1997-11-03. s. 4, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  72. ^ Vagn Nielsen (1997-11-16). "Ikke for gammel til endnu en pokal". Ekstra Bladet. s. 31, 1. sektion. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  73. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Slutspil, Finale (203 tilskuere)". Dagbladet Politiken. 1998-11-16. s. 4, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  74. ^ "Sport Resultater: Danmarksserien, kreds 1 (slutstilling, 1998), Danmarkserien, kreds 2 (slutstilling, 1998), Danmarksserien, kreds 3 (slutstilling, 1998) og Danmarksserien, kreds 4 (slutstilling, 1998)". Dagbladet Politiken. 1998-11-02. s. 4, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-11-06.
  75. ^ "Resultater: Fodbold: Danmarksserien, kreds 1 (slutstilling, 1999), Danmarksserien, kreds 2 (slutstilling, 1999), Danmarksserien, kreds 3 (slutstilling, 1999), Danmarksserien, kreds 4 (slutstilling, 1999), DS Slutspil (semifinaler og finale)". Dagbladet Politiken. 1999-11-01. s. 12-13, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-11-05.
  76. ^ "Sport Resultater: Fodbold: Danmarksserien: Slutspil, finale". Dagbladet Politiken. 1999-11-22. s. 19, 3. sektion, Sport. Hentet 2010-12-31.
  77. ^ Lars Berendt (ansvarshavende), Jacob Wadland og Pia Bay (2001-02-01). "DBU Årsberetning 2000" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 84: Danmarksserien - herrer (Slutstilling - Pulje 1 - forår 2000, Slutstilling - Pulje 2 - forår 2000, Slutstilling - Pulje 3 - forår 2000, Slutstilling - Pulje 4 - forår 2000, DS-mesterskabet: Semifinaler og Finale). Arkiveret fra originalen den 5. november 2010. Hentet 2010-11-05.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  78. ^ DBU Kommunikation v. Lars Berendt (ansvarshavende), Jacob Wadland (2003-01-01). "DBU Årsberetning 2002" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 73: Stillinger - Herre DS: Slutstillingen i Danmarksserien - herrer - 2001/2002 (Pulje 1, Pulje 2 og Pulje 3). Arkiveret fra originalen den 17. januar 2011. Hentet 2011-01-17.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  79. ^ DBU Kommunikation v. Lars Berendt (ansvarshavende), Jacob Wadland (2004-01-01). "DBU Årsberetning 2003" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 75: Stillinger - Herre DS: Slutstillingen i Danmarksserien - herrer - 2002/2003 (Pulje 1, Pulje 2 og Pulje 3). Arkiveret fra originalen den 17. januar 2011. Hentet 2011-01-17.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  80. ^ DBU Kommunikation v. Lars Berendt (ansvarshavende), Jacob Wadland (2005-01-01). "DBU Årsberetning 2004" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 75: Stillinger - Herre DS: Slutstillingen i Danmarksserien - herrer - 2003/2004 (Pulje 1, Pulje 2 og Pulje 3). Arkiveret fra originalen den 17. januar 2011. Hentet 2011-01-17.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  81. ^ DBU Kommunikation v. Lars Berendt (ansvarshavende), Jacob Wadland, Pia Schou Nielsen (2006). "DBU Årsberetning 2005" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 70: Stillinger - Herre DS: Slutstillingen i Danmarksserien - Herrer - 2004/2005 (Pulje 1, Pulje 2 og Pulje 3). Arkiveret fra originalen den 17. januar 2011. Hentet 2011-01-17.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  82. ^ DBU Kommunikation v. Lars Berendt (ansvarshavende), Jacob Wadland, Pia Schou Nielsen (2007-02-06). "DBU Årsberetning 2006" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 81: Stillinger – Herre-DS: Stillingen i Danmarksserien - Herrer - 2006/2007 (Pulje 1 og Pulje 2). Arkiveret fra originalen den 17. januar 2011. Hentet 2011-01-17.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  83. ^ DBU Kommunikation v. Lars Berendt (ansvarshavende), Jacob Wadland, Pia Schou Nielsen (2008-02-05). "DBU Årsberetning 2007" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 85: Stillinger - Herre DS: Slutstillingen i Danmarksserien - Herrer - 2006/2007 (Pulje 1 og Pulje 2). Arkiveret fra originalen den 17. januar 2011. Hentet 2011-01-17.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  84. ^ Henrik Andersen (2006-06-24). "Puljeinddeling er nu foretaget i Danmarksserien for Herrer". Dansk Boldspil-Union (DBU). Arkiveret fra originalen den 6. februar 2011. Hentet 2011-02-05.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  85. ^ DBU Kommunikation v. Lars Berendt (ansvarshavende), Jacob Wadland, Pia Schou Nielsen (2009-02-02). "DBU Årsberetning 2008" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 89: Stillinger - Herre DS: Slutstillingen i Danmarksserien - Herre - 2007/2008 (Pulje 1 og Pulje 2). Arkiveret fra originalen den 17. januar 2011. Hentet 2011-01-17.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  86. ^ Henrik Andersen (2007-06-25). "Puljeinddelingen klar til Danmarksserien for herrer". Dansk Boldspil-Union (DBU). Arkiveret fra originalen den 8. februar 2011. Hentet 2011-02-08.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  87. ^ DBU Kommunikation v. Lars Berendt (ansvarshavende), Jacob Wadland, Pia Schou Nielsen (2010-02-01). "DBU Årsberetning 2009" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 89: Stillinger - Herre DS: Slutstillingen i Danmarksserien - Herre 2008/2009 (Pulje 1, Pulje 2 og Pulje 3). Arkiveret fra originalen den 17. januar 2011. Hentet 2011-01-17.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  88. ^ Henrik Andersen (2008-06-24). "Puljeinddelingen klar til Danmarksserien for herrer". Dansk Boldspil-Union (DBU). Arkiveret fra originalen den 6. februar 2011. Hentet 2011-02-05.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  89. ^ Henrik Andersen (2009-06-29). "Puljeinddelingen til Kvinde-DS og Herre-DS klar". Dansk Boldspil-Union (DBU). Arkiveret fra originalen den 6. februar 2011. Hentet 2011-02-05.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  90. ^ DBU Kommunikation v. Lars Berendt (ansvarshavende), Martin Skriver, Pia Schou Nielsen (2011-02-11). "DBU Årsberetning 2010" (PDF). Dansk Boldspil-Union (DBU). s. 90: Stillinger - Herre-DS: Herre-DS, Pulje 1, Slutstilling 2009/2010, Herre-DS, Pulje 2, Slutstilling 2009/2010, Herre-DS, Pulje 3, Slutstilling 2009/2010. Arkiveret fra originalen den 23. september 2011. Hentet 2011-09-23.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  91. ^ Henrik Andersen (2010-07-05). "DS-puljerne klar". Dansk Boldspil-Union (DBU). Arkiveret fra originalen den 8. februar 2011. Hentet 2011-02-08.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  92. ^ "Turneringer & resultater - Herre-DS, Pulje 1 (2011) - Stilling". Dansk Boldspil-Union (DBU). 2011. Arkiveret fra originalen den 23. september 2011. Hentet 2011-09-23.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  93. ^ "Turneringer & resultater - Herre-DS, Pulje 2 (2011) - Stilling". Dansk Boldspil-Union (DBU). 2011. Arkiveret fra originalen den 23. september 2011. Hentet 2011-09-23.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  94. ^ "Turneringer & resultater - Herre-DS, Pulje 3 (2011) - Stilling". Dansk Boldspil-Union (DBU). 2011. Arkiveret fra originalen den 23. september 2011. Hentet 2011-09-23.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  95. ^ Herre-ds, pulje 1 (2017)
  96. ^ Herre-ds, pulje 2 (2017)
  97. ^ Herre-ds, pulje 3 (2017)
  98. ^ Herre-ds, pulje 4 (2017)
  99. ^ Herre-ds, pulje 1 (2018)
  100. ^ Herre-ds, pulje 2 (2018)
  101. ^ Herre-ds, pulje 3 (2018)
  102. ^ Herre-ds, pulje 4 (2018)
  103. ^ Herre-ds, pulje 1 (2019)
  104. ^ Herre-ds, pulje 2 (2019)
  105. ^ Herre-ds, pulje 3 (2019)
  106. ^ Herre-ds, pulje 4 (2019)
  107. ^ https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/ab-taarnby-og-ishoej-if-er-rykket-op-i-3-division/ AB Tårnby og Ishøj IF er rykket op i 3. division
  108. ^ https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/sfb-oure-rykker-op-i-3-division/ SfB-Oure rykker op i 3. division
  109. ^ https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/konkurrent-snublede-holstebro-klar-til-3-div/ Konkurrent snublede: Holstebro klar til 3. div.

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarksserien_for_herrer&oldid=11553905"