Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår
Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår (CC-BY-SA) er en Creative Commons-licens, der rummer elementerne "Navngivelse" og "Del på samme vilkår", men ikke elementerne "Ingen bearbejdelser" eller "Ikke-kommerciel".
Elementer
[redigér | rediger kildetekst]- "Navngivelse" (BY)
Dette element betyder at ophavsmanden har krav på at blive krediteret på en passende måde.
- "Del på samme vilkår" (SA)
Dette element betyder at bearbejdede versioner af værket kun må spredes videre, hvis de også er underlagt denne licens.
- "Ingen bearbejdelser" (ND)
Fraværet af dette element betyder at man gerne må fremstille og sprede bearbejdede versioner (naturligvis under hensyntagen til de øvrige elementer i licensen).
- "Ikke-kommerciel" (NC)
Fraværet af dette element betyder at andre gerne må udnytte værket og (evt. bearbejdede versioner af det) kommercielt.
Tre udtryksmåder
[redigér | rediger kildetekst]Licensen udtrykkes (i lighed med de andre CC-licenser) på tre måder:
- "Commons Deed" – en kort beskrivelse af vilkårene
- "Legal Code" – den formelle version, altså den egentlige aftale
- "Digital Kode" – en maskinlæsbar gengivelse af licensen, så den kan benyttes af søgemaskiner og andre programmer.
Versioner
[redigér | rediger kildetekst]Licensen er udkommet i en række versioner; den nyeste er version 3.0, mens version 4 er ved at blive udarbejdet. Den nyeste version, der er oversat til dansk og tilpasset dansk lovgivning, er version 2.5.
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- Hvad er CC?" Arkiveret 18. september 2012 hos Wayback Machine fra Creative Commons