Claudio Reyna
Claudio Reyna | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Claudio Reyna | ||
Født |
20. juli 1973 (51 år) Livingston, New Jersey, USA | ||
Højde | 178 cm | ||
Position | Midtbanespiller | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1994-1997 | Bayer Leverkusen | 26 | (0) |
1997-1999 | →VfL Wolfsburg (leje) | 48 | (6) |
1999-2001 | Rangers F.C. | 64 | (10) |
2001-2003 | Sunderland | 28 | (3) |
2003-2007 | Manchester City | 77 | (4) |
2007-2008 | Red Bull New York | 29 | (0) |
Landshold | |||
1994-2006 | USA | 112 | (8) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Claudio Reyna (født 20. juli 1973 i Livingston, New Jersey, USA) er en tidligere amerikansk fodboldspiller, der som midtbanespiller på det amerikanske landshold nåede at spille 112 landskampe. Han havde desuden på klubplan en lang karriere i europæiske ligaer, med ophold i blandt andet skotske Rangers F.C. og engelske Manchester City.
Klubkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Reyna startede sin seniorkarriere i 1994 hos den tyske Bundesliga-klub Bayer Leverkusen. Her var han på kontrakt i tre sæsoner, hvorefter han i 1997 blev udlejet til ligarivalerne VfL Wolfsburg. Efter halvanden sæson på lejebasis solgte Leverkusen ham i starten af 1999 til den skotske Premier League-klub Rangers F.C.
Opholdet i Rangers blev en stor succes for Reyna, der i Glasgow-klubben var med til at blive skotsk mester i både 1999 og 2000. Begge år blev mesterskaberne fulgt op med sejr i FA Cuppen. I 2001 blev han dog solgt til engelske Sunderland A.F.C., hvor han dog på grund af skader kun spillede 28 kampe i sine to sæsoner hos klubben.
Fra 2003 til 2007 var Reyna på kontrakt i Manchester City, inden han rejste hjem til USA og Red Bull New York. Her spillede han sin sidste sæson inden han stoppede karrieren i 2008.
Landshold
[redigér | rediger kildetekst]Reyna nåede gennem karrieren at spille hele 112 kampe og score otte mål for USA's landshold, som han i en årrække desuden var anfører for. Han debuterede for sit land den 15. januar 1994 i en venskabskamp mod Norge, og deltog efterfølgende ved både VM i 1994, VM i 1998, VM i 2002 og VM i 2006. Han var desuden med til to OL-turneringer, 1992 i Barcelona og 1996 i Atlanta.
Titler
[redigér | rediger kildetekst]- 1999 og 2000 med Rangers F.C.
- 1999 og 2000 med Rangers F.C.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Soccerbase.com spillerinfo Arkiveret 27. november 2007 hos Wayback Machine
- Footballdatabase.com spillerinfo
- Fodboldspillere fra VfL Wolfsburg
- Fodboldspillere fra Manchester City F.C.
- Fodboldspillere fra Bayer 04 Leverkusen
- Fodboldspillere fra New York Red Bulls
- Fodboldspillere fra Sunderland A.F.C.
- Fodboldspillere fra Rangers F.C.
- Født i 1973
- Levende personer
- Fodboldspillere fra USA
- Personer fra New Jersey
- Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1994
- Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998
- Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002
- Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2006