Spring til indhold

Clariidae

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Clariidae (Ålemaller)
Clarias batrachus i Brno Zoo
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Rygstrengsdyr)
UnderrækkeVertebrata (Hvirveldyr)
KlasseTeleostei (Egentlige benfisk)
OrdenSiluriformes (Malleordenen)
FamilieClariidae (Ålemaller)
Bonaparte, 1846
Slægter
Hjælp til læsning af taksobokse

Clariidae er en familie af fisk i malleordenen. Familien omfatter 16 slægter med omkring 117 arter som alle er ferskvandsfisk.[1] Flere af dem kan optage ilt fra luften gennem et særlig organ ved gællene og derfor bevæge sig over land mellem vandhuller.[2][1][3]

Flere arter i familien Clariidae betegnes på dansk som ålemaller,[4] ligesom familien på svensk (ålmalar)[5] og norsk (ålemaller)[2] har navne som betyder ålemalle. På engelsk hedder familien "Airbreathing catfish" (luftåndende maller) og på tysk "Kiemensackwelse" (gællesækmaller).

Clariidae største mangfoldighed er i Afrika, og findes desuden i Indien, Syrien, det sydlige Tyrkiet og store dele af Sydøstasien.[6]

Clariidae er kendetegnet ved en aflang krop, tilstedeværelsen af fire skægtråde, lange ryg- og gatfinner, og især ved den autapomorfe tilstedeværelse af et organ med trælignende strukturer fra den anden og fjerde gællebue.[1][6] Dette supragællebueorgan eller labyrintorgan, giver nogle arter mulighed for at tilbagelægge rejse korte afstande på land (blandt andre den "gående malle).[1]

Air-breathing organ of Walking Catfish
Luftåndende organ hos den gående malle

Rygfinnens bund er meget lang og indledes ikke med en pigstråle. Rygfinnen kan være sammenhængende med halefinnen, som er afrundet. Bryst- og bugfinner er fraværende hos nogle arter. Nogle fisk har små øjne og reducerede eller fraværende bryst- og bugfinner til en gravende livsstil. Nogle få arter er blinde.[1]

Inden for familien Clariidae spænder kropsformerne fra fusiform (torpedolignende) til anguilliform (ålelignende). Efterhånden som arterne bliver mere åleformede, er der observeret et helt sæt morfologiske ændringer, såsom reduktion og tab af fedtfinnen, kontinuerlige uparrede finner, reduktion af parrede finner, reduktion af øjnene, reduktion af kranieknoglerne og hypertrofierede kæbemuskler.[6]

Heteropneustidae med slægten Heteropneustes anses af nogle for at være en separat familie og af andre for at være en underfamilie. Med Heteropneustidae og Clariidae som separate familier grupperer en artikel dem i en superfamilie kaldet Clarioidea. Clarioideas forhold til andre familier er fortsat usikkert.[7]

Forholdet til mennesker

[redigér | rediger kildetekst]

Mange arter af Clariidae indgår i hånværksmæssig fiskeri. Afrikansk ålemalle (Clarias gariepinus) er anerkendt som en af de mest lovende akvakulturarter i Afrika.[8]

Fiskenes evne til at indånde luft har gjort det muligt for fisk som Clarias batrachus at blive en invasiv art i Florida.[1]

  1. ^ a b c d e f Nelson, Joseph S. (2006). Fishes of the World. John Wiley & Sons, Inc. ISBN 0-471-25031-7.
  2. ^ a b Per Pethon; Leif Asbjørn Vøllestad (25. november 2024), "mallefisker", Store norske leksikon
  3. ^ Ålemalle. Clarias gariepinus., Randers Regnskov, hentet 2024-12-14
  4. ^ Søgning efter navne med "ålemalle" på fishbase: https://fishbase.mnhn.fr/ComNames/CommonNameSearchList.php?crit1_operator=CONTAINS&CommonName=%C3%A5lemalle
  5. ^ "ålmalar", Nationalencyklopedin, hentet 2024-12-14
  6. ^ a b c Devaere, Stijn; Adriaens, Dominique; Teugels, Guy G.; Verraes, Walter (2006). "Morphology of the cranial system of Platyclarias machadoi: interdependencies of skull flattening and suspensorial structure in Clariidae". Zoomorphology. 125 (2): 69. doi:10.1007/s00435-005-0012-7.
  7. ^ Sullivan, JP; Lundberg JG; Hardman M (2006). "A phylogenetic analysis of the major groups of catfishes (Teleostei: Siluriformes) using rag1 and rag2 nuclear gene sequences". Mol Phylogenet Evol. 41 (3): 636-62. doi:10.1016/j.ympev.2006.05.044. PMID 16876440.
  8. ^ Skelton, Paul H.; Teugels, Guy G. (1991). "A review of the clariid catfishes (Siluroidei, Clariidae) occurring in southern Africa". Rev. Hydrobiol. Trop. 24 (3): 241-260.