Spring til indhold

Chevrolet Cruze

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler den lille mellemklassebil fra 2009. For minibilen fra 2001, se Suzuki Ignis.
Chevrolet Cruze
Chevrolet Cruze sedan (2009−2012)
Produktion
ProducentChevrolet
KoncernGeneral Motors
ModelCruze
Andre navneHolden Cruze
Daewoo Lacetti Premiere
Produktionsår2009
DesignerTaewan Kim
Karrosseri og platform
TypeLille mellemklassebil
Karrosseriformer4-dørs sedan
5-dørs combi coupé
5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeChevrolet Orlando
Opel Astra J
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,4−1,8 liter (83−104 kW)
Diesel:
1,7−2,0 liter (92−120 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2685 mm
Længde4597−4675 mm
Bredde1788−1797 mm
Højde1477−1521 mm
Kronologi
ForgængerChevrolet Lacetti
Chevrolet Nubira
Chevrolet Cobalt
Chevrolet Cruze II

Chevrolet Cruze er en personbilsmodel fra General Motors.

Paris Motor Show i oktober 2008 blev Cruze præsenteret som efterfølger for bilmodellerne Chevrolet Nubira (Europa og Asien) og Chevrolet Cobalt (USA og Canada). I Sydkorea kom bilen på markedet i slutningen af oktober 2008 under navnet Daewoo Lacetti, og i Europa som Chevrolet Cruze i maj 2009.

I USA var introduktionen oprindeligt planlagt til april 2010, men blev på grund af konsolideringsproblemer udskudt til 2011.[1][2] Versionerne til USA og Canada bygges i Lordstown, Ohio.[3]

To år efter sedanudgavens introduktion blev der i oktober 2010 i Paris introduceret en femdørs combi coupé som serienær prototype, som kom til salg i Europa i august 2011.[4] En stationcarudgave, Cruze Station Wagon, kom på markedet den 22. september 2012.[5] Samtidig fik begge de hidtidige modeller et facelift.

Designet af Taewan Kim orienterer sig mod amerikanske modeller som f.eks. Chevrolet Malibu. Frontpartiet er kantet og råder over den for Chevrolet typiske, todelte kølergrill med stort mærkelogo. Siden er præget af en lyskant oven over dørhåndtagene og en tredje siderude, mens bagenden er præget af runde, todelte lygter og en kromliste. I kabinen bruges Twin Cockpit-princippet, hvor en bred midterkonsol fastlægger et område for fører og forsædepassager.

Cruze findes i tre forskellige udstyrsvarianter, som er tvangskoblet til forskellige motorer. Basismodellen "LS" har ABS, elektronisk stabilitetsprogram med antispinregulering såvel som fører-, passager-, side- og gardinairbags foran. Derudover har den servostyring, elektronisk startspærre, cd-afspiller, el-ruder foran og højdejusterbart fører- og forreste passagersæde. Derudover findes LT-modellen samt den endnu højere udstyrsvariant LTZ. Alt efter modellen tilbydes et stemmestyret dvd-navigationssystem med 7,0" farvefladskærm og cd-afspillere med USB-tilslutning, fire eller seks højttalere samt parkeringssensorer og automatisk klimaanlæg.

Den knap 4,60 meter lange bil med plads til fem personer bygger på GMs Delta-platform, som også bruges til f.eks. Opel Astra J. Den af internationale ingeniører udviklede bil bygges over hele verden på flere forskellige GM-fabrikker.

Bilen findes i Europa med to benzin- og to dieselmotorer. 1,6-liters basisbenzinmotoren yder 91 kW (124 hk) og den større 1,8-litersmotor 104 kW (141 hk). De har begge variabel ventilstyring. Dieselmotoren på 2,0 liter findes i to forskellige udgaver med 92 kW (125 hk) og 110 kW (150 hk).

I starten af 2011 blev begge dieselmotorerne afløst af en nyere version af 2,0 commonrail-motoren med 120 kW (163 hk). Kraftoverførslen foregår gennem enten en femtrins manuel gearkasse eller et nyudviklet sekstrins automatgear. Den nye 2,0-dieselmotor har en sekstrins manuel gearkasse. Det sekstrins automatgear fortsatte uændret.[6] I februar 2012 kom de første biler med 1,7-liters dieselmotor med 130 hk og start/stop-system ud til forhandlerne.

Samtidig med introduktionen af stationcarmodellen kom combi coupé-modellen med en 1,4-liters turbobenzinmotor, som ikke fås til sedanmodellen.

Motorer
Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
1.4 Turbo 1364 103 (140) / 6000 200 / 1850 − 4900 9,5 200 7/2012 −
1.6 1598 83 (113) / 6400 153 / 4200 12,5 185 5/2009 − 12/2010
1.6 1598 91 (124) / 6400 154 / 4200 10,9 190 1/2011 −
1.8 1796 104 (141) / 6200 176 / 3800 10,2 200 5/2009 −
Dieselmotorer
1.7 Diesel 1686 96 (130) / 4000 300 / 2000 9,8 200 3/2012 −
2.0 Diesel 1991 92 (125) / 4000 300 / 2000 10,3 196 1/2010 − 12/2010
2.0 Diesel 1991 110 (150) / 4000 320 / 2000 8,7 210 5/2009 − 12/2010
2.0 Diesel 1998 120 (163) / 3800 360 / 1750 − 2750 8,5 205 1/2011 −
  1. ^ www.egmcartech.com fra 30. oktober 2008 (på engelsk): „Chevrolet Cruze goes on sale in Korea as Daweoo Lacetti
  2. ^ www.egmcartech.com fra 25. oktober 2008 (på engelsk): „Chevrolet Cruze delayed until 2011, Malibu until 2013
  3. ^ "The 2011 Cruze: Chevrolet Unveils U.S. Version Of The Popular, Fuel-Efficient Global Compact Sedan". GM (engelsk). 2009-11-29. Hentet 2010-09-09.
  4. ^ "Chevrolet Cruze: Jetzt auch fünftürig". Auto-News Online-Ausgabe (tysk). 2010-09-03. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 2010-09-04.
  5. ^ Das Auto-Magazin 2.0: Vorstellung Chevrolet Cruze Kombi (på tysk)
  6. ^ Auto-News online-udgave fra 21. august 2008: Schnittiger Gleiter: Chevrolet präsentiert den neuen Cruze Arkiveret 15. februar 2021 hos Wayback Machine (på tysk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]