C.F. Graae
| C.F. Graae | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 5. juli 1875  Esbønderup, Danmark |
| Død | 11. juni 1948 (72 år) Hals Barre, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Frederiksborg Gymnasium og HF (til 1893), Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Departementschef |
| Arbejdsgiver | Kirkeministeriet (fra 1918), Børne- og undervisningsministeriet (fra 1919), Kriminal- og Politiretten (fra 1913), Kultusministeriet (fra 1902) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kommandør af Æreslegionen, Storofficer i den Italienske Krones Orden, Storofficer af kroneordenen, Kommandør af 1. klasse af Nordstjerneordenen, Storkors af Dannebrogordenen (1946) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
C.F. Graae, Frederik Graae eller Christian Frederik Anton Hastrup Graae (5. juli 1875 på Vokstrupgård ved Esbønderup – 11. juni 1948 ved Hals Barre) var departementschef i undervisningsministeriet og bl.a. medlem af departementschefstyret i slutningen af besættelsen.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]C.F. Graae tog juridisk embedseksamen i 1900 og blev sagførerfuldmægtig og året efter dommerfuldmægtig. I 1902 blev han assistent i Kultusministeriet, fuldmægtig i 1910 og ekspeditionssekretær i 1913. Da ministeriet i 1916 blev delt op i et kirke- og et undervisningsministerium, fulgte Graae med over i Kirkeministeriet, hvor han i 1918 blev udnævnt til kontorchef. I 1919 flyttede han til Undervisningsministeriet først som kontorchef og fra 1925 til 1945 som departementschef.[1]
C.F. Graae varetog og løste en række forskellige opgaver af undervisningsmæssig og kulturel art. Han var bl.a. ministeriets repræsentant i skolespørgsmål ved genforeningen i 1920, i dansk-tyske skoleforhandlinger i 1924, i komiteen for videnskabelige undersøgelser på Grønland med meget mere og i arbejdet for at sikre kunstnere og forfatteres rettigheder til deres værker, også efter døden. Han sad også i bestyrelsen for en række kulturelle institutioner som Ny Carlsberg Glyptoteket, Det kongelige Musikkonservatorium og Hirschsprungs Samling.[2]
C.F Graae gik på pension i 1945. Han og hans hustru omkom ved S/S Kjøbenhavns forlis ved Hals Barre, efter at skibet havde påsejlet en sømine.[3]
Udmærkelser
[redigér | rediger kildetekst]Han blev dekoreret med:
- Ridder af Dannebrog (1920)
- Dannebrogsmændenes Hæderstegn (1926)
- Kommandør af Dannebrog 2. kl. (1929)
- Kommandør af Dannebrog 1. kl. (1936)
- Storkorset (1946)[1]
I Grønland er en gletsjer i bunden af Nordvestfjord navngivet F. Graae Gletscher efter ham af Treårsekspeditionen.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Larsen (2011).
- ^ Krak (1937).
- ^ MfHIS (1949), s. 50f.
- ^ Higgins (2010), s. 166.
Henvisninger og Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Higgins, Anthony K. (2010). "Exploration history and place names of northern East Greenland". GEUS Bulletin (engelsk). GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland) (udgivet 21. december 2010). 21. Arkiveret fra originalen 14. januar 2021. Hentet 27. februar 2021.
- Krak (1937). "Blå bog". Projekt Runeberg. s. 360. Hentet 21. januar 2021.
- Larsen, Helge (2011). "Frederik Graae". Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 14. januar 2021.
- MfHIS (1949). "Dansk Søulykke-statistik 1948" (PDF). Mininisteriet for Handel, Industri og søfart (udgivet april 1948). Arkiveret fra originalen (PDF) 17. juli 2020. Hentet 27. februar 2021.