Spring til indhold

Buckminsterfulleren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Buckminsterfulleren C60

Buckminsterfulleren er en allotrop form af carbon med formlen C60, hvor molekylet består af 60 carbonatomer i en symmetrisk kugleform. Molekylet benævnes også buckykuglen, buckyball eller Carbon 60. Molekylet kaldes også for fodboldmolekylet, da kulstofatomerne er bundet sammen i 12 femkanter og 20 sekskanter nøjagtigt som en fodbold.

Buckykuglen blev opdaget i 1985 af Richard E. Smalley, Harold Kroto og Robert Curl ved Rice University, Houston i Texas. I 1996 fik de nobelprisen i kemi for deres opdagelse. Molekylet blev opkaldt efter arkitekten Buckminster Fuller.

Buckminsterfulleren er det mindste fulleren hvor ingen femkanter rører ved hinanden; dette destabiliserer strukturen.[kilde mangler] Diameteren af molekylet er 1,03 nm (svarende til en milliard-del af en fodbold). Bemærkelsesværdigt er molekylets stabilitet, og at det indre udgør et hulrum, som med fysisk-kemiske tricks kan fyldes med andre atomer eller molekyler.

Store mængder Buckykugler er fundet i universet i en afstand af 6500 lysår og i en mængde der svarer til 10.000 gange Mount Everest.[1][2]

Ikke-magnetiske metaller som kobber og mangan kan i tynde skiver gøres svagt magnetiske med en coating af buckyballs.[3]

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Astronomer finder fodboldmolekyler i rummet. Videnskab.dk, april 2012
  2. ^ Mysteriet om det forsvundne lys: Nobelpristagers forudsigelse holdt stik. Videnskab.dk
  3. ^ "Non-Magnetic Metals Turned Magnetic In Groundbreaking Research. IFLScience". Arkiveret fra originalen 9. august 2015. Hentet 6. august 2015.
Spire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.