Bey
Bey (også stavet bej, beg og beigh) var en fyrstetitel af tyrkisk oprindelse med betydningen "leder". I det Osmanniske Rige brugtes ordet som betegnelse for guvernørerne i de store provinser af riget, senere også lavere tjenestemænd. Senere er ordet mest brugt som en ærestitel, der svarer til den engelske sir og mister. [1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bey, Jensen, Kurt Villads i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 30. oktober 2022
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Dey - en ærestitel givet ledere af Algeriet, Tripolitanien og Tunis under Osmannisk ovefhøjhed.
 | Spire Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |