Bedsted (Thy)
Bedsted Bested | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Nordjylland |
Kommune | Thisted Kommune |
Sogn | Bedsted-Grurup Sogn |
Postnr. | 7755 Bedsted Thy |
Demografi | |
Bedsted by | 718[1] (2024) |
Kommunen | 42.989[1] (2024) |
- Areal | 1101,65 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.bedstedthy.dk |
Oversigtskort | |
- For alternative betydninger, se Bedsted. (Se også artikler, som begynder med Bedsted)
Bedsted er en lille by i Thy med 718 indbyggere (2024)[1], beliggende i Bedsted-Grurup Sogn ca. 25 kilometer syd for Thisted. Byen hører til Thisted Kommune og ligger i Region Nordjylland. Bedsted er stationsby på Thybanen, som blev anlagt omkring 1880.
Bedsted by lå tidligere i Bedsted Sogn, men i 2018 blev Grurup sogn lagt sammen med Bedsted Sogn og blev til Bedsted-Grurup Sogn
Byens kro, Bedsted Kro, – med det oprindelige navn Bedsted Stationskro – blev bygget i 1881, samtidig med jernbanen og Bedsted Thy Station. Forsamlingshuset, Bedsted Og Omegns Aktivitetshus, har til huse i et nedlagt plejehjem, og lokalerne er nyrenoverede i 2007. Byen har også en kirke, Bedsted Kirke.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1875 blev byen beskrevet således: "Bedsted med Kirke, Præstegaard og Skole".[2]
Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Bedsted (1357: Bilstæth) med Kirke, Præstegd., Skole (vestre Sk.), Fattiggaard for Bedsted-Grurup Komm. (opr. 1888, Plads for 26 Lemmer), Missionshus (opf. 1896), Savskæreri, Mølle, Teglværk, Købmandsforretn., Haandværkere, m. m., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition".[3]
Bedsted og postnumre
[redigér | rediger kildetekst]Bedsted har postnummer 7755 Bedsted Thy. I postadressen er navnet "Thy" tilføjet bynavnet Bedsted for at skelne byen fra Bedsted Lø (Lø for Løgumkloster) i Sønderjylland, en by som dog ikke længere har sit eget postnummer, men indgår i 6240 Løgumkloster.
I perioden 1970-2006 var Bedsted den nu nedlagte Sydthy Kommunes næststørste by efter Hurup.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel hjemmeside Arkiveret 26. december 2018 hos Wayback Machine
- Privat hjemmeside – med lokale billeder og links
- Privat hjemmeside – med lokale links og enkelte billeder
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 154
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 272
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om geografi i Thisted Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |