Spring til indhold

Bække-stenen 2

Koordinater: 55°35′N 9°08′Ø / 55.58°N 9.14°Ø / 55.58; 9.14
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Runestenen Bække 2
Runestenen Bække 2
Fundet1858
FundstedBække, Vejen Kommune
Rejst900–950
Højde125 cm centimeter
Bredde106 cm centimeter
Dybde60 cm centimeter
PlaceringIn situ
StenartGranit
DK-nr.SJy 27

Bække-stenen 2 er en runesten fundet i 1858 på en mark ca. 1 km nord for Bække. Stenen udgør stavnen i skibssætningen i Klebæk Høje (to høje fra bronzealderen). Det er ikke usædvanligt, at runesten knytter bånd til bronzealderen, jf. Glavendrupstenen med skåltegn. I selve Bække finder man Runestenen Bække 1 og yderligere 6 km syd herfor Læborg-stenen.

Translitteration hribną:ktubi : kri ukub þsi aft : uibruk mþu sin
Transskription Hrafnunga-Tōfi(?) gærði kumbl þ[au]si æft Vīborg m[ō]ðu[r] sīn[a].
Oversættelse Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog.

Indskriften, som er ordnet i parallelordning begyndende nederst til venstre, er præget af stærke forkortelser. Teksten har tidligere været tolket anderledes af Ludig Wimmer i Danmarks Runemindesmærker og af Lis Jacobsen og Erik Moltke i Danmarks Runeindskrifter. Den her valgte oversættelse skyldes sammenligningen med de nærliggende Runestenen Bække 1 og Læborg-stenen samt Horne-stenen, som også omtaler Ravnunge-Tue. Indskriften i Bække 2 er en almindelig vikingetidstekst, hvor Ravnunge-Tue gør mindesmærke efter sin mor. Det er uden tvivl den samme Ravnunge-Tue, som har rejst Runestenen Bække 1.

  • Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
  • Imer, Lisbeth 2011. Fortidens kalejdoskop – om definitionen af kontekster i runologien. Arkæologisk Forum 24, s. 37-42.
  • Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text., sp.55-57.
  • Sawyer, Birgit 2000. The Viking-age rune-stones: custom and commemoration in early medieval Scandinavia., s. 163. Oxford.
  • Wimmer, Ludvig 1899-1901. Danmarks Runemindesmærker II, s. 85-95.

55°35′N 9°08′Ø / 55.58°N 9.14°Ø / 55.58; 9.14