Spring til indhold

Anton Dorph

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anton Dorph
Den danske guldalder
Personlig information
Født15. februar 1831 Rediger på Wikidata
Horsens, Danmark Rediger på Wikidata
Død12. januar 1914 (82 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedGarnisons Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afNicolai Habbe, J.C. Dahl, Wilhelm Marstrand, C.W. Eckersberg Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
EleverCharlotte Oxholm Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anton Laurids Johannes Dorph eller Anton Dorph (født 15. februar 1831 i Horsens, død 12. januar 1914 i København) var en dansk maler og titulær professor.

Anton Dorph var søn af professor Niels Vinding Dorph. Anton Dorph opgav studeringerne for at blive maler og fik 1845 plads i Kunstakademiets tegneskole og på Eckersbergs malerstue. Senere malede han et par år hos Marstrand (1849-50). Samtidig med at han vandt Akademiets sølvmedaljer, begyndte han at udstille portrætter og lidt senere også genrebilleder. Hans portræt af C.N. Rosenkilde (1856) til teatrets foyer vakte opmærksomhed lige som hans portræt i hel figur af billedhugger Evens, hvilket året efter fik den Neuhausenske Præmie. Samme år begyndte den række større og mindre billeder, som oftest af sjællandsk fiskerliv, som han nu i over en menneskealder, uden at trættes i valg af motiver, har udstillet. I ligeløbende linje med disse udførte han en talrig række tiltalende portrætter. Kun medens han med Akademiets rejseunderstøttelse var i Italien 1859-61, malede han optrin af italiensk folkeliv. Det største og mest fremtrædende af disse billeder var Fiskere i Sorrent, Sommeraften ved Solnedgang, udstillet 1860. Det fredelige familieliv under den glødende italienske aftenhimmel var lige så karakteristisk for kunstnerens hele livsopfattelse som for det folkeliv, der skildredes deri.

Dorphs største og mest indbringende produktion var imidlertid de mange altermalerier, han udførte for kirker spredt ud over det meste af landet.[1] I perioden 1857-1910 udførte han mere end 80 altertavler, flere end nogen anden i danmarkshistorien og en bedrift han opnåede bl.a. ved at udføre replikker af sine kompositioner. Som en af de få i samtiden malede han talrige traditionelle emner så som Korsfæstelsen og Bønnen i Getsemane Have, men han leverede også et meget vigtigt bidrag til det sene 1800-tals udvikling af altertavler, der virkede igennem en mindre didaktisk, mere umiddelbar og indfølende relation til kirkegængeren.[2] Kendetegnende for disse altertavler er Dorphs interesse i Jesu samtaler med almindelige mennesker. Eksempler herop er hans interesse i motiver som Jesus og Synderinden,[note 1] Jesus ved Brønden,[note 2] og Jesus hos Martha og Maria,[note 3], der inviterede kirkegængeren til selv at engagere sig i og reflektere over Jesu ord og lære.

Af hans alterbilleder har især Jesus hos Martha og Maria (1863) i Tyrstrup Kirke, et religiøst livsbillede, hvor inderlighed i følelsen mødes med maleriske minder fra Syden, vundet mange hjerter og gemmes i fotografiske gengivelser i mange hjem. Hans største religiøse maleri, med en rig og smukt følt gruppering, er Christus lader de smaa Børn komme til sig, der smykker dåbsrummet i Holmens Kirke (1877). En egen sydlandsk naturstemning hviler også over Vandringen til Emmaus (1878). Blandt hans figurbilleder må fremhæves det idylliske Fiskerens unge Hustru, der venter Manden hjem (1867), stukket som medlemsblad til kunstforeningen, Børn i Klitterne (1868, kongelige malerisamling), optaget blandt Billeder efter danske Malere, Hornfiskeri med Drivvaad, tidlig Morgen (1880, sammesteds) og fiskeren, der sejler, i legemsstørrelse.

Dorph ægtede i 1866 sin kusine Christine Louise Dorph og blev i 1871 medlem af Kunstakademiet. Han blev Ridder af Dannebrog 1879.

Billedgalleri

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Versioner i Errindlev Kirke (1874), Altsted Kirke (1875), Sdr. Årslev Kirke (1875), Svaneke Kirke (1882), Skyum Kirke (1889) og Skørring Kirke (1897)
  2. ^ Versioner i Thisted Kirke (1890), Verninge Kirke (1890), Fangel Kirke (1890), Ølst Kirke (1896), Bregninge Kirke (1905) og Vedbæk Kirke (udateret)
  3. ^ Versioner i Tyrstrup Kirke (1863), Skt. Stefans Kirke, Kbh. (1874), Vester Hassing Kirke (1876), Ørslev Kirke (1877), Mårslet Kirke (1888) og Rødby Kirke (1893)

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ For udbredelsen af Dorphs altertavler se: David Burmeister & Martin Wangsgaard Jürgensen, "Omvendelsens billeder - om Anton Dorphs altertavler", Nationalmuseets Arbejdsmark 2015, 233 fig. 1. Kortet baserer sig på Anton Dorphs egenhændige fortegnelse over sit salg af malerier 1848-1911, hvoraf også hans indtjening på salg af billeder kan udledes (i Kobberstiksamlingens Dorpharkiv, Statens Museum for Kunst).
  2. ^ David Burmeister & Martin Wangsgaard Jürgensen, "Omvendelsens billeder - om Anton Dorphs altertavler", Nationalmuseets Arbejdsmark 2015, 239-242.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • David Burmeister & Martin Wangsgaard Jürgensen, "Omvendelsens billeder - om Anton Dorphs altertavler", Nationalmuseets Arbejdsmark 2015, 230-243
  • Knud Børge Pedersen, "Historien om anskaffelsen af alterbilledet til Emmauskirken ved Diakonissestiftelsen", Frederiksberg gennem tiderne 38 (2015), 65-74

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Anton_Dorph&oldid=10770188"