Spring til indhold

Anastasija Vertinskaja

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anastasija Vertinskaja
Personlig information
Født19. december 1944 (80 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
NationalitetSovjetunionen
Rusland Rediger på Wikidata
ÆgtefælleNikita Mikhalkov (1966-1969) Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedBoris Sjtjukin Teaterinstitut Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆresordenen (2005)
Æresartist af Den russiske sovjetrepublik (1980)
Folkets Kunstner i Den russiske sovjetrepublik (1988)
Aleksander Nevskij-ordenen (2020)
Venskabsordenen (2010) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Anastasija Aleksandrovna Vertinskaja (russisk: Анастасия Александровна Вертинская, født 19. december 1944) er en russisk skuespillerinde.

Anastasija Vertinskaja er født i Moskva i samme familie som den berømte kunstner Aleksandr Vertinskij. Anastasija startede ved filmen efter at filminstruktøren Aleksandr Ptusjko inviterede hende til at prøve rollen som pigen Assol i en filmatisering af Alekskandr Grins bog Røde sejl (Алые паруса) fra 1923. I filmen deltog mange af datidens og de efterfølgende års sovjetiske filmstjerner, inklusive Vasilij Lanovoj, Ivan Pereversev, Sergej Martinson og Oleg Anofrjev. Filmen som kom ud i 1961, blev hurtig populær og forvandlede hurtigt den unge skuespillerinde til en berømthed. Det efterfølgende år havde hun igen succes som Gutttiere i en filmatisering af Aleksandr Beljajevs science fiction-roman Amfibiemanden (Человеκ-aмфибия) instrueret af Gennadi Kasanskij og Vladimir Tjebotarjov. I 1962 sluttede Anastasija Vertinskaja sig til Pusjkinteatret i Moskva.

En af Anastasija Vertinskajas bedste roller har været den som Ofelia i en 1964 filmatisering af Shakespeares Hamlet instrueret af Grigorij Kozintsev. I 1968 færdiggjorde Anastasija Vertinskaja en teateruddannelse på Sjtjepkin teaterskole, hvorefter hun begyndte at arbejde for Sovremennik teateret og fra 1980 Moskva kunstnerteater.

Anastasija Vertinskaja fortsatte sideløbende med at optræde i biograf- og tv-film, bl.a. Krig og fred, Anna Karenina, Forelskede, Fluen, Sagen med Polynin og Navnløs stjerne.

Anastasija Vertinskaja underviste i slutningen af 1980'erne i Oxford sammen med Aleksandr Kaljagin og arbejde ved Comédie-Française i Schweiz. Hun har endvidere været tilknyttet Tjekhov-skolen i Frankrig som underviser.

I 1978 modtog hun hædersprisen Folkets kunstner i USSR (Народный артист СССР)

Senest har Anastasija Vertinskaja optrådt i filmene Lidenskabens tørst (1991) af Andrej Kharitonov og i Master i Margarita (1994) af Jurij Kara.

  • Alyje parusa (Алые паруса (da: Røde sejl, 1961)
  • Havets søn (Человек-амфибия, 1962)
  • Hamlet (Гамлет, 1964)
  • Krig og fred (Война и мир, 1968)
  • Anna Karenina, (Анна Каренина, 1968)
  • Ne gorjuj! (da.: ~ Vær ikke ked af det!, 1969)
  • Forelskede (Влюбленные, 1969)
  • Slutjaj s Polyninym (da.: Sagen med Polynin, 1970)
  • Skygge (Тень, 1972)
  • Prezjdevremennyj tjelovek (da.: Manden der kom for tidligt, 1972)
  • Tjelovek na svojom meste (1972)
  • Bezymjannaja zvezda (da: Navnløs stjerne, 1978)
  • Fluen (Овод, 1980)
  • Tyveri, ('Кража, 1982)
  • Nikolay Batyginas dage og år (Дни и годы Николая Батыгина, 1987)
  • Don Kihota og Sanchos liv (Житие Дон Кихота и Санчо, 1988)
  • Новые приключения янки при дворе короля Артура (1988)
  • Nye eventyr ved kong Arthurs hof (В городе Сочи темные ночи, 1989)
  • Lidenskabens tørst (Жажда страсти, 1991)
  • Master i Margarita (1994)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]