Spring til indhold

Alfa Romeo 145

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alfa Romeo 145
Alfa Romeo 145 (1994−1996)
Produktion
ProducentAlfa Romeo
KoncernFiat
Model145
Produktionsår19942000
Karrosseri og platform
TypeLille mellemklassebil
Karrosseriformer3-dørs hatchback
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeAlfa Romeo 146
Alfa Romeo 155
Fiat Tipo
Fiat Tempra
Fiat Coupé
Lancia Delta
Lancia Dedra
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,4−2,0 liter (66−114 kW)
Diesel:
1,9 liter (66−77 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2540 mm
Længde4093 mm
Bredde1712 mm
Højde1427 mm
Egenvægt1110−1240 kg
Kronologi
ForgængerIngen
EfterfølgerAlfa Romeo 147
145 bagfra

Alfa Romeo 145 (type 930) var en lille mellemklassebil fra den italienske bilfabrikant Alfa Romeo.

Alfa Romeo 145 blev bygget fra april 1994.[1] Den femdørs søstermodel var den i december 1994[1] introducerede Alfa Romeo 146. Den interne betegnelse for 145 og 146 var 930.

I den første tid fandtes 145 med de fra Alfasud og 33 kendte otteventilede boksermotorer på 1,4 (66 kW/90 hk) og 1,6 (76 kW/103 hk) liter samt en 1,7-liters 16V-motor (95 kW/129 hk). Derudover fandtes der en turbodieselmotor på 1,9 liter med 66 kW/90 hk.

Udefra kunne den første generation kendes på det ovale udstødningsrør og heldækkende hjulkapsler med indpræget Alfa Romeo-logo. I kabinen dominerede et gråt instrumentbræt med rektangulære ventilationsdyser billedet.

I 1995 introduceredes på Frankfurt Motor Show Alfa Romeo 145 Quadrifogilo Verde som topmodel i 145-serien. Forskellene i forhold til øvrige 145-modeller var sidelisterne med grønt Quadrifogilo-emblem, letmetalfælge, sportssæder, ændrede instrumenter, læderrat og en specielt afstemt sportsundervogn. Motoren var en 2,0-liters firecylindret rækkemotor med dobbelttænding og 110 kW/150 hk.

Med faceliftet i slutningen af 1996 blev motorprogrammet ændret fra boksermotorer til firecylindrede rækkemotorer med dobbelttænding, da boksermotorerne på grund af bilens betydeligt højere egenvægt i forhold til forgængeren ikke kunne opfylde de ønskede præstations- og forbrugsværdier. Motorprogrammet omfattede nu benzinmotorer fra 1,4 til 2,0 liter og den hidtidige dieselmotor.

Karrosseriet blev dog ikke modificeret udvendigt. Så modellerne adskilte sig kun i detaljer: Tredje bremselygte og rundt udstødningsrør. Motorbetegnelsen var ikke længere placeret til venstre på bagagerumsklappen bag "145"-skrifttrækket, men derimod på højre side sammen med skrifftrækket "T.SPARK" eller "TD".

I kabinen blev bilen dog stærkere modificeret med tofarvet midterkonsol med modificerede knapper til varme og ventilation såvel som runde ventilationsdyser, og rattet blev udstyret med et påsat, farvet Alfa Romeo-logo.

I efteråret 1998 fulgte endnu et facelift. De udvendige modifikationer berørte frem for alt kofangerne, som fik en rundere optik. Derudover var kofangerne nu lakeret i samme farve som resten af bilen. Hjulkapslerne fik et farvet Alfa Romeo-logo.

Kabinen blev kun lettere modificeret: Ventilationsdyserne og instrumenterne blev forsynet med kromringe, ligesom dørhåndtagene. Sideairbags blev nu standardudstyr.

Motorprogrammet blev kun ændret i detaljer: 1,8- og 2,0-litersmotorerne fik variabel indsugningsmanifold, hvilket øgede effekten til 106 kW/144 hk hhv. 114 kW/155 hk, og der kom en ny dieselmotor med commonrail-indsprøjtning og 77 kW/105 hk.

Modellen udgik af produktion i december 2000,[1] og blev herefter afløst af Alfa Romeo 147.

Tekniske specifikationer

[redigér | rediger kildetekst]
Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
1.4 B4 8 1351 66 (90) / 6000 115 / 4400 12,5 178 1994 − 1996
1.4 T. Spark R4 16 1370 76 (103) / 6300 124 / 4600 11,2 185 1996 − 2001
1.6 B4 8 1596 76 (103) / 6000 134 / 4500 11,0 185 1994 − 1996
1.6 T. Spark R4 16 1598 88 (120) / 6300 144 / 4500 10,2 195 1996 − 2001
1.7 16V B4 16 1712 95 (129) / 6500 148 / 4300 9,8 200 1994 − 1996
1.8 T. Spark R4 16 1747 103 (140) / 6300 165 / 4000 9,2 205 1996 − 1998
1.8 T. Spark R4 16 1747 106 (144) / 6500 169 / 3500 9,1 207 1998 − 2001
2.0 QV R4 16 1970 110 (150) / 6200 187 / 4000 8,4 210 1995 − 1998
2.0 QV R4 16 1970 114 (155) / 6400 187 / 3500 8,3 211 1998 − 2001
Dieselmotorer
1.9 JTD[2] R4 8 1910 77 (105) / 4000 255 / 2000 10,4 185 1998 − 2001
2.0 TD R4 8 1929 66 (90) / 4100 186 / 2400 12,0 178 1994 − 1998
2.0 TD R4 8 1929 66 (90) / 4200 186 / 2500 12,0 178 1995 − 1998
  • Alfa Romeo 145 instruktionsbog. Fiat Automobiler Danmark A/S, oktober 1994.
  • Alfa Romeo 145 instruktionsbog. Fiat Auto S.p.A., oktober 1996 (på engelsk).
  • Alfa Romeo 145 instruktionsbog. Fiat Auto S.p.A., marts 1998 (på fransk).
  1. ^ a b c Bosch produktliste, viskerblade 2002/2003 (på svensk)
  2. ^ Alfa Romeo 145 1.9 JTD, Manual, 1999, 105 Hp Technical Specifications (hentet 16. marts 2013, på engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]