Spring til indhold

Alexandra Popp

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alexandra Popp
Popp i oktober 2017
Personlig information
Fulde navn Alexandra Popp
Født 6. april 1991 (33 år)
Witten, Tyskland
Højde 174 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
VfL Wolfsburg
Nummer 11
Ungdom
FC Silschede
1. FFC Recklinghausen
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2007–2008 1. FFC Recklinghausen
2008–2012 FCR 2001 Duisburg 80 (31)
2012– VfL Wolfsburg 158 (81)
Landshold
2006 Tyskland U/15 5 (0)
2006–2008 Tyskland U/17 25 (17)
2009 Tyskland U/19 8 (6)
2009–2011 Tyskland U/20 9 (14)
2010– Tyskland 111 (53)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 13. september 2020.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 13. april 2021

Alexandra Popp (født 6. april 1991) er en tysk fodboldspiller, der spiller som angriber for VfL Wolfsburg og Tysklands kvindefodboldlandshold.[1] Hun er to gange valgt som "Fußballer des Jahres" (årets tyske fodboldspiller), i henholdsvis 2014 og 2016, og siden februar 2019 har hun været anfører på det tyske landshold.[2]

Popp begyndte tidligt at spille fodbold i en lokal klub, hvor hun spillede på hold med både drenge og piger. Da hun blev fjorten år, blev holdene kønsopdelt, og hun kom senere på fodboldakademi i Gelsenkirchen, hvor hun var ene kvinde blandt en række talentfulde mandlige spillere. Samtidig spillede hun på hold i 1. FFC Recklinghausen.[3]

FCR 2001 Duisburg

Der var interesse for hende fra flere klubber, og hun endte med i 2008 at skrive kontrakt med klubben FCR 2001 Duisburg i den tyske bundesliga. Her debuterede hun i september samme år, og tre uger senere scorede hun sine første to mål i ligaen.[3] I sin første sæson i klubben var hun med til at vinde to titler: UEFA Women's Cup (forløberen for Champions League) samt den tyske pokalturnering. Hun modtog Fritz Walter-pokalen i sin første sæson som bedste unge spiller.[4] Den følgende sæson gav Duisburg og Popp en ny pokalsejr, mens de blev nummer to i bundesligaen.[3]

VfL Wolfsburg

I 2012 skiftede Popp til VfL Wolfsburg, hvor hun i sin første sæson var med til at vinde en "treble": Mesterskabet, pokalturneringen og Champions League. Den følgende sæson genvandt Wolfsburg Champions League og pokalturneringen, og i den afgørende kamp om mesterskabet mødte Wolfsburg hidtil ubesejrede 1. FFC Frankfurt, der med uafgjort kunne sikre sig mesterskabet, men Popp sikrede Wolfsburg sejren og mesterskabet med sit mål i 89. minut af kampen.[2] I sin tid hos Wolfsburg har hun frem til 2021 været med til at vinde i alt fem mesterskaber og seks pokaltitler.<

Popp spillede på en række af de tyske ungdomslandshold, og hun var i 2008 med til at sikre EM-guld for U/17-spillere; i finalen scorede hun tyskernes andet mål, og hun blev valgt til turneringens bedste spiller. Senere samme år var hun med til at vinde VM-bronze for U/17.[3]

Hun debuterede på det tyske A-landshold i 2010 i en venskabskamp mod Nordkorea. Den følgende uge var hun med for Tyskland til Algarve Cup, og her scorede hun sit første mål på A-niveau i en 7-0-sejr over Finland.[1]

Hun var dog stadig med på ungdomsholdene, og senere i 2010 var hun med til at VM for U/20. I denne turnering blev hun topscorer (hun scorede blandt andet i alle holdets kampe) lige som hun også her blev valgt som turneringens bedste spiller.[3][5]

I 2011 var hun med i truppen ved VM-slutrunden i Tyskland, og her spillede hun alle kampe for Tyskland, der efter sejre i alle tre puljekampe skuffende tabte i kvartfinalen til Japan (der senere blev verdensmestre). Senere samme år var hun med i en EM-kvalifikationskamp mod Kasakhstan, som tyskerne vandt med 17-0, og her scorede Popp (samt Célia Šašić) fire mål.[1]

I 2015 var hun igen med ved VM-slutrunden, hvor Tyskland blev nummer fire; her spillede Popp fire af holdets syv kampe fra start og scorede ét mål.

Hun var også med i truppen til OL 2016 i Rio de Janeiro. Her gik Tyskland med nød og næppe videre fra indledende runde efter nederlag til Canada og uafgjort mod New Zealand, hvorpå holdet vandt kvartfinalen over Kina med 1-0. I semifinalen fik de revanche mod Canada med en 2-0-sejr, hvorpå de blev olympiske mestre med en 2-1-sejr over Sverige i finalen.[6] Popp scorede et af målene i holdets første kamp, der gav sejr på 6-1 over Zimbabwe.[1]

Popp var også med for tyskerne ved EM-slutrunden 2017, hvor holdet tabte i semifinalen til Danmark. I 2019 blev hun udnævnt til ny anfører for tyskerne, og hun var med ved VM-slutrunden samme år. Her scorede hun to mål, blandt andet det første i 3-0-sejren over Nigeria i hendes landskamp nummer 100.[3][2]

Landskampsmål

[redigér | rediger kildetekst]

Tysklands scoring og resultater vises først:

Kilde:[1]

Popp med DFB-Pokalen i 2013.
FCR 2001 Duisburg
VfL Wolfsburg

International

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e Nationalspielerin Alexandra Popp (tysk), DFB.de, hentet 23. juni 2011
  2. ^ a b c Top facts about Alexandra Popp, Lady Messi, sportmob.com, 8. august 2021, arkiveret fra originalen 5. januar 2022, hentet 5. januar 2022
  3. ^ a b c d e f Alexandra Popp Biography, Family, Soccer Career, Net Worth, Other Facts, richathletes.com, hentet 5. januar 2022
  4. ^ a b Hegering und Popp ausgezeichnet (tysk), rp-online.de, 6. august 2009, hentet 5. januar 2022
  5. ^ Popp and Kulig in dreamland, fifa.com, 1. august 2010, arkiveret fra originalen 22. juli 2011, hentet 5. januar 2022
  6. ^ Football, Women, olympedia.org, hentet 5. januar 2022
  7. ^ Golden player 2008
  8. ^ Golden Ball 2010
  9. ^ Golden Shoe 2010
  10. ^ Fußballerin des Jahres 2014: Das Ergebnis (tysk), kicker.de, 10. august 2014, hentet 10. august 2014
  11. ^ Alexandra Popp ist Fußballerin des Jahres (tysk), ndr.de, 14. august 2016, hentet 8. september 2016

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]