Spring til indhold

Aarhus Syd Motorvejen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aarhus Syd Motorvejen
Basisdata
Samlet længde: 9 km
Region: Midtjylland
Årsdøgnstrafik[1]: 25.700 (2008)
Kort
Aarhus Syd Motorvejens forløb
Aarhus Syd Motorvejens forløb

Aarhus Syd Motorvejen er en motorvej i Jylland fra HørningViby J.

Motorvejen var indtil 1994 en del af europavej E45, men er nu en sekundærrute med rutenummer 501.

Forbindelse til Østjyske Motorvej

[redigér | rediger kildetekst]

Aarhus Syd Motorvejen er forbundet med Østjyske Motorvej i Motorvejskryds Aarhus Syd. Nordgående trafik fra Østjyske Motorvej kan via motorvejskrydset fortsætte mod Aarhus ad Aarhus Syd Motorvejen lige som sydgående trafik fra Aarhus via motorvejskrydet kan fortsætte mod syd ad Østjyske Motorvej. Derimod er der ikke forbindelse i motorvejskrydset for sydgående trafik på Østjyske Motorvej og Aarhus Syd Motorvejen. Denne trafik kan i stedet køre via Genvejen, som er en landevej, der er bygget syd om Ormslev for at skabe forbindelse mellem de to motorveje. Der er adgang til Genvejen via frakørsel nummer 2 på Aarhus Syd Motorvejen og frakørsel nummer 49 på Østjyske Motorvej.

Der er også forbindelse mellem de to motorveje længere mod syd via Torshøjvej.

Trafikken til Aarhus Havn

[redigér | rediger kildetekst]

Motorvejen er en stor indfaldsvej til Aarhus og tager meget af lastbil- og personbiltrafikken til Aarhus Havn og Aarhus C. Fra motorvejens slutning i Viby J er der forbindelse til Aarhus Havn via enten

Aarhus Byråd vedtog i september 2004 "...at tage initiativ til at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for etablering af en tunnel under Marselis Boulevard og ændring af Åhavevej til 4-sporet vej." [1] I marts 2008 udtalte Aarhus' borgmester Nicolai Wammen, at tunnelen skal stå klar til indvielse i 2015.[2]

En del af trafikken til Aarhus Havn vil komme fra Logistikparken Aarhus, som er et transportcenter vest for Aarhus tæt ved Motorvejskryds Aarhus Vest. Det er meningen, at lastbiltrafikken fra transportcenteret til Aarhus Havn skal køre syd ad Østjyske Motorvej og derfra via Genvejen til Aarhus Syd Motorvejen. Men det frygtes, at en del af trafikken vil benytte Silkeborgvej.[3]

Motorvejsetaper
Fra Frakørsel Til Frakørsel Baner KM Åbningsår Bemærkninger
Hørning Motorvejskryds Arhus Syd Viby J. 4 23,0 1977 Blev fra starten bygget som tosporet for at spare penge, men endte alligevel som 4-sporet motorvej.
  1. ^ Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Tillæg nr. 111 til Kommuneplan 2001, juli 2007 – Forslag til Forbedret vejforbindelse til Århus Havn (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ jp.dk, 4. marts 2008 – V frygter bilkøer i tunnel Arkiveret 4. maj 2008 hos Wayback Machine
  3. ^ Århus Stiftstidende, 22. marts 2008 – Lastbil-helvede på Silkeborgvej (Webside ikke længere tilgængelig)
Spire
Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.